Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Forslag: Giv hjælp og støtte til de eksisterende
fl erstrengede idrætsforeninger
Det er en svaghed ved foreningerne i de undersøgte boligområder,
at der ikke fi ndes store, fl erstrengede og bredt
orienterede idrætsforeninger, der ser sig selv om boligområdets
forening.
Heldigvis fi ndes i både Gellerup, Vollsmose og Stengårdsvej
sådanne foreninger tæt på boligområdet, som har potentialet
til i endnu højere grad, end de allerede gør, at
tilgodese de forskellige idrætsinteresser i boligområderne.
Forslag: Skab et tæt samarbejde mellem
skolerne, fritidsklubberne og de større
idrætsforeninger
Undersøgelsen viser, at et samarbejde mellem skolerne, de
kommunale fritidsklubber og de større idrætsforeninger
har en positiv betydning for rekrutteringen af børnene til
de pågældende idrætsforeninger.
Børnene og deres forældre – af anden etnisk herkomst end
dansk - er som regel trygge ved skolerne og de kommunale
institutioner, mens de er mere usikre på, hvad en idrætsforening
er. Skolerne og fritidsklubberne kan derfor bygge
bro til foreningerne og overføre den tryghed, som forældrene
har til disse institutioner, til foreningerne.
28
Forslag: Skab gode muligheder for at voksne
kan dyrke idræt under uformelle former
Undersøgelsen viser imidlertid også, at idræt under mere
uformelle former uden at være medlem af en forening har
stor tilslutning. Det viser fx benyttelsen af Sundparkhallen,
de kommunale fritidsklubber og de frit tilgængelige
idrætsfaciliteter, som der fi ndes mange af i de undersøgte
boligområder.
Men disse idrætstilbud tager primært sigte på børn og
unge, mens mulighederne for at dyrke idræt under selvorganiserede
former ikke er lige så gode for de voksne, med
mindre man gerne vil spille fodbold eller gå og løbe en tur.
Ved at skabe bedre muligheder for at dyrke idræt og
motion under selvorganiserede former, vil idrætsdeltagelsen
i boligområderne givetvis kunne forøges.
2.6. Tryghed og beboerinddragelse
Erfaringer har vist, at holdbare og eff ektive indsatser i
lokalsamfund bedst opnås ved at involvere og engagere
borgerne i et ligeværdigt samarbejde om løsningen af
fælles opgaver og problemer og ved at skabe aktiviteter
og organiseringsformer, hvor deltagerne føler sig socialt
’hjemme’ – det vil sige, at der er tillid til, at de øvrige deltagere
forstår ens tankegang og handlemåder, og at der ikke
opleves for stor risiko for at føle sig udenfor.