26.07.2013 Views

Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Ser vi på skoleeleverne, er det meget tydeligt, at kønnet<br />

har stor betydning for, hvor meget idrætsforeningen benyttes<br />

til idræt. Mens drenge af forældre, der begge er født<br />

i et andet land end Danmark, i højere grad dyrker idræt i<br />

en forening, end drenge af forældre, der er født i Danmark,<br />

gør, gælder det modsatte for pigerne.<br />

Såvel drenge som piger af dansk herkomst dyrker mere<br />

idræt i kommercielle idrætstilbud, end drenge og piger af<br />

anden etnisk herkomst end dansk, mens drenge af anden<br />

etnisk herkomst end dansk er mere idrætsaktive i kommunale<br />

institutioner, end drenge af forældre, der er født i<br />

Danmark (tabel 6.31).<br />

Tabel 6.32: Andel af de voksne idrætsaktive, der dyrker idræt eller motion under forskellige organiseringsformer, fordelt på beskæftigelsesformer<br />

(pct.)<br />

Selvstændig og<br />

medarbejdende<br />

ægtefælle<br />

Funktionær/<br />

tjenestemand<br />

Faglært<br />

arbejder<br />

6.5.3. Beskæft igelse og uddannelses betydning<br />

for deltagelse under forskellige<br />

organiseringsformer<br />

Det er velkendt fra forskningen, at der er et sammenfald<br />

mellem foreningsdeltagelse og det arbejde, folk har. Det<br />

kommer også til syne i denne undersøgelse. Mellem de<br />

forskellige beskæft igelsesgrupper er der visse forskelle<br />

på, hvilke organiseringsformer som benyttes, men en del<br />

af forskellene hænger sammen med, at aldersfordelingen<br />

i beskæft igelsesgrupperne er forskellig. Det er især de<br />

idrætsaktive unge under uddannelse, som dyrker idræt i<br />

en forening, mens idrætsaktive faglærte og idrætsaktive<br />

uden for arbejdsstyrken i meget mindre grad dyrker idræt<br />

i en forening (tabel 6.32).<br />

<strong>Idræt</strong> i kommercielt regi dyrkes også især af de idrætsaktive<br />

unge under uddannelse og – til forskel fra foreningsidrætten<br />

– også af de idrætsaktive, som er faglærte eller<br />

funktionærer. <strong>Idræt</strong>saktive uden for arbejdsstyrken dyrker<br />

i noget højere grad idræt på egen hånd, end især de<br />

faglærte og funktionærer gør (tabel 6.32). Dette adskiller<br />

sig betydeligt fra resultaterne af idrætsvaneundersøgelsen<br />

fra 2007, som viste, at funktionærer dyrkede mere<br />

Ufaglært<br />

arbejder/<br />

specialarbejder<br />

Uden for<br />

arbejdsstyrken<br />

Under<br />

uddannelse<br />

Klub eller forening ** 25,0 29,4 17,6 25,6 21,8 39,1 28,1<br />

Privat kommercielt<br />

tilbud ** 10,7 35,3 36,3 22,2 21,2 40,6 29,8<br />

På egen hånd<br />

(uorganiseret)<br />

60,7 50,0 50,5 56,7 62,1 50,7 55,8<br />

Anden sammenhæng 7,1 8,8 2,2 4,4 7,5 4,0 5,4<br />

Total (n=28) (n=34) (n=91) (n=90) (n=293) (n=276) (n=812)<br />

Respondenterne kunne afgive svar i fl ere organisationskategorier, hvorfor procenterne i kolonnerne ikke summerer til 100%.<br />

Kun respondenter, der har svaret ”ja” eller ”ja – men ikke for tiden” til at dyrke idræt mv. er medtaget (895 respondenter). 83 respondenter<br />

er udeladt pga. manglende værdier.<br />

** Signifi kant forskel mellem beskæftigelseskategorier (Chi 2 -test) med α

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!