Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

traditioner og præferencer. Etniske minoritetsgrupper har
– som de fl este – behov for tryghed og tillid i de sociale
sammenhænge, de involverer sig i. Det betyder, at deltagelse
i idræt og fysisk aktivitet forudsætter en følelse af
at ’høre hjemme’ i den sociale sammenhæng, hvor idrætsaktiviteten
fi nder sted. En sådan tillid vil normalt være til
stede i sammenhænge, hvor deltagerne oplever en fælles
baggrund og erfaring - eller at der en oplevelse af en indbyrdes
forståelse, således at den enkelte ikke føler sig
udenfor.
Socioøkonomisk status’ betydning for
idrætsdeltagelsen
Undersøgelsen af idrætsdeltagelsen i de udsatte boligområder
bekræft er, som tidligere undersøgelser også har vist,
at der er en stærk sammenhæng mellem uddannelse, position
på arbejdsmarkedet, økonomi og sociale netværk
på den ene side og deltagelse i idræt på den anden side.
Beboere uden for arbejdsstyrken er meget mindre idrætsaktive
end beboere, der har et arbejde, og det smitter også
af på børnenes idrætsdeltagelse. Børn af forældre, der har
et arbejde, er tilsvarende mere idrætsaktive end børn af
forældre, der ikke har et arbejde. Den socioøkonomiske
baggrund kan således forklare store dele af den lavere
idrætsdeltagelse i udsatte boligområder, ligesom den også
kan forklare forskelle i idrætsdeltagelsen boligområderne
imellem.
Flere internationale studier og erfaringer fra danske projekter
viser, at den enkeltstående faktor, som er den
største barriere for de socialt udsattes idrætsdeltagelse, er
fraværet af social støtte fra de nære relationer. Manglende
social samhørighed i form af fælles værdier samt tillid til
de øvrige deltagere er måske den vigtigste årsag til, at folk
ikke dyrker idræt. Den sociale tryghed handler ikke om
socialt samvær, men om en basal tryghed ved at kunne
mestre de sociale sammenhænge, man indgår i.
8
Idrætstilgængelighedens betydning for
idrætsdeltagelsen
Kortlægningen af idræts- og bevægelsesmulighederne i og
tæt på de undersøgte boligområder fokuserer på fi re sider
deraf:
Natur og parker tæt på boligområdet.
De bolignære arealer.
Idrætsfaciliteterne.
De organiserede idrætstilbud.
Natur og parker
Det er et kendetegn ved de undersøgte boligområder, at de
er anlagt med adgang til store grønne arealer, enten inden
for boligområdet eller i nær tilknytning dertil. De grønne
områder er den ’facilitet’, der benyttes mest af voksne til
fysisk aktivitet, men dog mindre end i landet som helhed,
og der er store forskelle boligområderne imellem.
Den store forskel kan for det første skyldes, at der i nogle
af boligområderne er grønne områder og parker tæt på
boligområdet, og her synes det især at gøre en forskel, om
der er parker inden for en rimelig afstand med stor tilgængelighed.
Det gælder Aldersrogade, Gellerup og Vollsmose,
mens det er næsten helt fraværende i Stengårdsvej. For
det andet kan forskellen skyldes den konkrete afstand til
grønne områder. Det kan være årsagen til, at så forholdsvis
få fra Tingbjerg benytter Utterslev Mose til forskel fra
benyttelsen af naturen omkring Brabrand Sø i Gellerup.
Endelig kan den subjektive oplevelse af naturområdet
eller parken spille en rolle, dvs. hvor trygt, inspirerende
og pænt området er.