Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Derimod er piger af dansk herkomst meget mere idrætsaktive,
end piger af anden etnisk herkomst er. At det specielt
er piger og kvinder, som har lavere deltagelse i idræt – og
specielt når der fokuseres på foreningsorganiseret idræt -
bekræft es i stort set alle internationale undersøgelser (se
bl.a. Sagatun 2008).
Agergaards undersøgelse fra Århus Vest viser, at unge fra
denne del af byen dyrker langt mindre sport og motion i en
idrætsklub, end unge gør i gennemsnit i hele landet, og det
er især piger med etnisk minoritetsbaggrund, som trækker
i negativ retning. Dette bekræft es af andre danske undersøgelser
(Toft egaard Støckel et al. 2011; Pilgaard 2008).
Undersøgelsen viser endvidere, at drenge med en etnisk
minoritetsbaggrund faktisk dyrker mere sport og motion
i en idrætsklub, end drenge med en dansk baggrund fra
samme boligområde gør.
Undersøgelsen ’Medborgerskab i Danmark’ viser, at deltagelsen
i foreningsliv blandt borgere med anden etnisk
herkomst end dansk afh ænger af alderen (Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2011).
Undersøgelsen viser, at der i aldersgruppen 18-24 år ikke
er forskel mellem unge med en dansk baggrund og unge
med en anden etnisk baggrund end dansk på andelen, der
har ”deltaget i aktiviteter i en forening inden for det seneste
år”. Undersøgelsen viser ligeledes, at medlemskab af
forening er faldende med alderen for indvandrere, mens
den er svagt stigende eller stabil for etniske danskere (12).
Dette sætter spørgsmålstegn ved, om etnicitet og kulturel
baggrund er afgørende for deltagelse i FA, eller om
sociale og socioøkonomiske forhold har større betydning.
Omvendt kunne kvindernes/pigernes lavere deltagelse
tyde på, at der måske er etniske/kulturelle forhold, som
infl uerer på denne gruppes deltagelse i FA. På tværs af undersøgelser
og videnskabelig litteratur er der dog stort set
enighed om følgende:
• Drenge og unge mænd er mere fysisk aktive end piger
og unge kvinder er uanset etnicitet.
• Piger og unge kvinder med en anden etnisk baggrund
end dansk er mindre fysisk aktive, end piger og kvinder
med en etnisk dansk baggrund er.
52
• Aktivitetsniveauet er faldende for alle grupper i de
sene teenageår.
Litteraturen indkredser tre væsentligste forklaringer på
den lavere grad af deltagelse i idræt og FA blandt etniske
minoriteter:
• For det første individuelle forhold såsom selvopfattelse,
selvtillid, fysisk tilstand m.m., som især har betydning
i forhold til opfattelser af fx adgang til faciliteter,
tryghed og vigtighed af delta gelse i FA (Franzini et
al. 2010; Do et al. 2008; Seefeldt et al. 2002). Det er
altså faktorer, som er væsentlige at tage højde for i
forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af interventioner
med henblik på at øge idrætsdeltagelsen
i grupper med en anden etnisk baggrund end majoritetsbefolkningen.
Det er dog væsentligt at påpege,
at disse barrierer indvirker på det individuelle plan,
men ikke nødvendigvis har afgørende betydning på
gruppe- eller område-niveau.
• For det andet har socioøkonomiske forhold som
uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet
og sociale relationer betydning for
deltagelse i FA. Det er især uddannelse, indkomst og
tilknytning til arbejdsmarkedet, der ha r betydning
(Franzini et al. 2010; Schmidt et al. 2008; Lindstrom
and Sundquist 2001).
• For det tredje er der de fysiske og sociale omgivelser
i boligområdet, såsom social opbakning, adgang til
faciliteter, faciliteternes stand og adgang til grønne
områder, som også har betydning for deltagelsen. Der
synes at være enighed om, at de fysiske rammer spiller
en rolle for udøvelsen af FA, men måden, hvorpå
de fysiske rammer infl uerer på aktivitetsniveauet, er
der derimod ikke ent ydige bud på (Boone-Heinonen
et al. 2010; Van Cauwenberg J. et al. 2010; Brownson
et al. 2009). Der er således fl ere studier, som viser, at
udsatte boligområder i mange tilfælde har relativt
fl ere faciliteter end gennemsnitligt, men at det ikke
er ensbetydende med øget deltagelse i idræt og FA
(McCormack et al. 2010; Jones et al. 2009; Cerin and
Leslie 2008; Huston et al. 2003). En del af forklaringen