Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

på dette kan være en lavere social kapital i form af
tryghed, følelsen af samhørighed og social deltagelse i
diss e boligområder (Lindstrom and Sundquist, 2001).
I litteraturen dominerer de sociale og økonomiske forklaringer
på etniske minoriteters lavere idrætsdeltagelse.
Enkelte studier, bland t andre Sagatun (2008), konkluderer
imidlertid, at der kun fi ndes svage sammenhænge
mellem FA og socio-demografi ske variable. Andre studier
har fundet mere konsistente relationer mellem FA-niveau
og socio-økonomisk status, og fl ere studier konkluderer, at
lavere fritidsrelateret FA er direkte associeret med u ddannelsesniveau
(McNeill et al. 2006; He and Baker 2005) 13 .
He og Baker skriver således, at uddannelse og sundhed
er langt mere afgørende end etnicitet som forklaring på
forskelle i fritidsrelateret FA og konkluderer følgende:
“Diff erences in educational attainment and health status
accounted for virtually all of the racial and ethnic diff erences
in LTPA 14 . Thus, education and health status are the
dominant determinants of LTPA, not race and ethnicity”
(He and Baker, 2005) 15 .
Det er altså størstedelen af den fundne litteratur, som tillægger
de socioøkonomiske forhold den væsentligste rolle
for individe rs udøvelse af FA (Bolivar et al. 2010; Seefeldt
et al. 2002; Lindstrom and Sundquist 2001), og Mcneill
bemærker, at de fl este undersøgelser har fundet en positiv
sammenhæng mellem socioøkonomisk status og FA
(2006).
I forlængelse heraf er der opstået en øget opmærksomhed
omkring sammenhængen mellem social ka pital og
FA-niveau (Ball et al. 2010; Cerin and Leslie 2008; Dagkas
and Stathi 2007). Ball fi nder således, i en undersøgelse af
sammenhængen mellem boligområders sociale kapital og
kvinders deltagelse i fritidsrelateret FA, at høj deltagelse
i formelle og uformelle sociale aktiviteter øger sandsynligheden
for, at kvinder deltager i en eller anden form for
fritidsrelateret FA, og at de går ture i deres eget nærmiljø
(2010).
13 He (2005) konkluderer i øvrigt, at relationen mellem henholdsvis fritidsrelateret
FA og arbejdsrelateret FA og uddannelsesniveau er omvendt, således at højere uddannelse
betyder mindre arbejdsrelateret FA og mere fritidrelateret FA, og vice versa.
14 LTPA: fritidsrelateret fysisk aktivitet.
15 En dansk undersøgelse viser, at der blandt gruppen af indvandrere er en ”ret
stor procentdel, der ikke har en uddannelse” blandt kontanthjælpsmodtagere. (Ejrnæs, 2010)
Som vist er der i litteraturen ikke enighed om niveauet
for etniske minoriteters deltagelse i idræt og FA, selvom
nyere undersøgelser tyder på, at der er et højere fysisk
aktivitetsniveau og en højere idrætsdeltagelse, end tidligere
studier har fundet, og dette gælder især de unge
drenge/mænd. Dette kan hænge sammen med, at der er
kommet større opmærksomhed omkring kulturspecifi kke
faktorer, som skal inkluderes, når man undersøger idrætsdeltagelsen
og det fysiske aktivitetsniveau blandt etniske
minoriteter. Samtidig kan der også være forhold af demografi
sk karakter, som har indfl ydelse på, at niveauet ser ud
til at være øget gennem de seneste årtier. Tilbage står dog,
at der stadig er grupper – primært ældre og kvinder/piger
– som har et aktivitetsniveau, som ligger under gennemsnitsniveauet
for befolkningen som helhed, og at der er
behov for målrettede indsatser i forhold til disse grupper.
Interventionsforskning
Der er gennemført enkelte interventionsstudier af, hvad
der kan øge niveauet for FA i etniske minoritetsgrupper.
Langt hovedparten af disse studier beskæft iger sig med
sundhedsfremmende tiltag og har derfor et bredere sigte
end fremme af FA. Sundhedsfremmende tiltag inkluderer
dog oft e FA, og der er i den forbindelse erfaringer, som kan
bruges i denne analyse.
På det operationelle plan anbefaler et studie (Schmidt et
al. 2008) anvendelsen af ’motion på recept’ over for kvinder
fra lavere socioøkonomiske grupper samt kvinder fra
etniske minoritetsgrupper, fordi denne tilgang synes at
imødekomme de specifi kke kontekstuelle, økonomiske
og kulturelle behov, som gør sig gældende i disse grupper.
Flere studier lægger vægt på betydningen af at anvende
lokale ressourcer og kontekster i form af lokale nøglepersoner
(Reijneveld et al. 2003), fx religiøse personer og
lokaliteter af religiøs elle r kulturel karakter (Maynard
et al. 2009; Reijneveld et al. 2003), og i det hele taget at
inddrage lokalsamfundet i planlægningen og implementering
en af interventionen (Maynard et al. 2009; Bird et al.
2009; Seefeldt et al. 2002).
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
53