Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Anden etnisk herkomst dækker dog over mange forskellige
nationaliteter og kulturer, og undersøgelsen tyder på,
at der mellem nogle af disse nationaliteter er væsentlige
forskelle på, hvor mange der dyrker idræt.
Den etniske og kulturelle baggrund synes at have større
betydning for, hvordan man dyrker idræt og motion:
Hvilke idrætsaktiviteter som foretrækkes, præferencen
for forskellige organiseringsformer, og hvilke steder og faciliteter,
der især benyttes til idræt.
• Idrætsaktive med en anden etnisk baggrund end
dansk spiller i højere grad fodbold og cykler mindre
end idrætsaktive med en dansk baggrund, og børn af
anden etnisk herkomst end dansk dyrker mere fodbold
og svømning, men er til gengæld mindre aktive i en
række mindre idrætsgrene, end børn af forældre med
en dansk baggrund.
• Hvad angår organiseringsform benytter de idrætsaktive
voksne med udenlandsk baggrund i højere grad
kommercielle motions- og fi tnesscentre, men dyrker
mindre idræt på egen hånd end idrætsaktive med
en dansk baggrund. Blandt børnene er drengene af
anden etnisk herkomst mere aktive i foreningsidræt,
end drenge af dansk herkomst, mens det modsatte
gælder for pigerne. Til forskel fra de voksne benytter
børnene af anden etnisk herkomst i mindre grad kommercielle
idrætstilbud, end drenge af forældre med en
dansk baggrund.
• Børn af forældre med en anden etnisk baggrund end
dansk benytter generelt de idrætsfaciliteter, der fi ndes
i boligområderne og deres umiddelbare nærhed, mere
end børn af forældre med en dansk baggrund.
Erfaringerne fra danske idrætsprojekter for etniske minoritetsgrupper
tyder på, at disse grupper ikke er væsentligt
sværere at motivere end børn og voksne med en dansk
baggrund.
Mulighederne for at øge idrætsdeltagelsen i denne
gruppe synes at hænge sammen med målrettede tilbud,
der tager højde for specifi kke krav til faciliteterne og
aktiviteterne. Det kan fx være kønsadskilt træning eller
296
afskærmet træning, træning i nærområdet samt aktivitetsformer,
der tager hensyn til kulturspecifi kke traditioner og
præferencer.
For etniske minoritetsgrupper - såvel som for alle andre
minoritets- og majoritets- grupper – er der behov for
tryghed og tillid i de sociale sammenhænge, de involverer
sig i. Det betyder, at deltagelse i idræt og fysisk aktivitet
forudsætter en følelse af at ’høre hjemme’ i den sociale
sammenhæng, idrætsudfoldelsen foregår i.
Typisk vil en sådan tillid naturligt forekomme i sammenhænge,
hvor deltagerne oplever et fælles erfaringsgrundlag,
eller i det mindste, at der opleves en indbyrdes forståelse,
således at den enkelte ikke føler sig udenfor. Denne sociale
dimension er specielt vigtig i forhold til integrationsarbejdet
i foreningslivet.
Integration handler ikke kun om tilpasning til traditioner
og normer, men også om tillid til og tryghed ved de værdier
og forståelsesrammer, som udgør grundlaget for de sociale
relationer og netværk, man ønsker at opbygge.
7.4. Social udsatheds betydning for
idrætsdeltagelse
Litteratur- og erfaringsstudiet viser, at social udsathed er
et meget bredt begreb, og derfor skal man være forsigtig
med generaliseringer. Socialt udsatte er en meget heterogen
gruppe, hvis man overhovedet kan tale om én gruppe,
men på tværs af disse forskelligheder er der nogle fællestræk,
som har afgørende betydning for de socialt udsattes
idrætsdeltagelse.
De forhold, som vi ved, har betydning for den brede befolknings
idrætsdeltagelse, er samtidig markører for graden
af socialt udsathed. Blandt de mest socialt udsatte er der
en ophobning af socioøkonomiske forhold såsom ingen
eller kort uddannelse, dårligt helbred, ingen eller en svag
tilknytning til arbejdsmarkedet samt svage og ustabile
sociale netværk, der alt sammen har en negativ indfl ydelse
på idrætsdeltagelsen.