Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

fra sociale netværk samt social samhørighed (Cradock
et al., 2009). Cerin (2008) fi nder således, at disse er ”key
mediators of the observed relationships between individual-
and area-level income and physical activity”, hvilket er
i overensstemmelse med blandt andre Lindst rom’s (2001)
konklusion.
Ud fra den foreliggende forskning kan man altså advokere
for helhedsorienterede indsatser, som søger at påvirke
lokalmiljøers sociale karakteristika. Denne tilgang kan
styrke de lokale netværk omkring deltagelse i FA og på
længere sigt medvirke til en styrkelse af lokalområders
sociale sammenhængskraft og sociale kapital gennem
dannelsen af nye sociale relationer og netværk (Cradock et
al. 2009). I forlængelse heraf anbefales det i litteraturen, at
interventioner støtter etableringen af og rekrutteringen til
lokale sociale netværk om fysiske aktiviteter, fordi interventioner
har vist, at det er mere eff ektivt, når deltagerne
deler fælles værdier, og der er tillid og tryghed mell em
dem (Cradock et al. 2009;Cerin and Leslie 2008).
På et mere organisatorisk operativt plan viser Cochrane
(2008), at implementeringen af bæredygtige og vedvarende
interventioner kræver, at indsatserne er:
• Til rådighed (’available’) – dvs. at målgruppen ved at
det eksisterer.
• Tilgængelige (’accessible’) – dvs. at tilbuddet er, og
opfattes som, en reel mulighed.
• Økonomisk tilgængelige (’aff ordable’).
• Acceptable for målgruppen (’acceptable’).
• Meningsfulde / relevante for målgruppen
(’appropriate’)
De tre første er forudsætninger for, at folk vil overveje
at deltage, og de to sidste er forudsætninger for, at de vil
fortsætte eft er afslutningen af projektet. Cochrane (ibid.)
tilskriver i øvrigt gode samarbejdsrelationer med tilstedeværende
praktikere og organisationer/institutioner en
væsentlig betydning.
4.2.2. Danske erfaringer 4
”P: Et eller andet sted, så føler man også, at man er i samme
båd, vi ved jo alle sammen, at vi er udsatte på en eller anden
måde…
H: Ja. Man føler sig ikke helt alene i verden, når man er i den
gruppe her” (Deltagere fra idrætsprojekt for socialt udsatte,
Odense).
Trianguleringen af litteratur, evalueringer og interview er
stillet over for den udfordring, at litteraturen langt overvejende
undersøger forhold i geografi sk sammenhængende
boligområder, hvorimod de fl este af de danske erfaringer
bygger på projekter/interventioner, som ikke er afgrænset
til specifi kke boligområder. Der er dog ikke grund til
at antage, at infl uerende faktorer skulle være væsentligt
anderledes for socialt udsatte, som ikke bor i udsatte boligområder,
selvom der sandsynligvis vil være tale om en
stigning i antal faktorer og disses betydning, når de udsatte
bor i boligområder med massive sociale problemer.
Målgruppen og deltagelse i FA
Målgruppen af socialt udsatte er som nævnt en meget
blandet gruppe og varierer alt eft er, hvordan man vælger
at defi nere social udsathed. I denne sammenhæng er det
dog ikke så vigtigt, hvor høj den ’positive’ øvre grænse er,
eft ersom undersøgelsen har fokus på barrierer for deltagelse
i idræt og fysisk aktivitet, og disse er især gældende
for de mest socialt udsatte. Som beskrevet ovenfor er nogle
af de negative determinanter for deltagelse i idræt og FA
sammenfaldende med det, der karakteriserer de mest socialt
udsattes socioøkonomiske og psykosociale situation.
En dansk undersøgelse af ’Konsekvenser af at have de laveste
sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag’ (Ejrnæs
et al., 2010) viser, at mens 65% af de, som er i beskæft igelse,
dyrker sport mindst en gang om ugen, er det kun
20% blandt de, som modtager de laveste sociale ydelser,
og 33% blandt kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsen
SUSY-Udsat (2008) når frem til, at 68 % af de socialt udsatte
’ikke dyrker motion’. SUSY-Udsat viser desuden, at
andelen af socialt udsatte, som ikke dyrker motion, er
størst blandt alkoholmisbrugere.
4 Tallene i parentes henviser til den rapport/evaluering der refereres. Listen over
citerede rapporter kan fi ndes sidste i dette kapitel.
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
43