Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Som vist ovenfor er der store forskelle på drengenes og
pigernes idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder. På
tværs af skolerne svarer 79 pct. af drengene mod 56 pct.
af pigerne, at de går til idræt, men forskellen skyldes først
og fremmest, at piger fra familier med en anden etnisk herkomst
end dansk dyrker meget mindre idræt end piger af
familier af dansk herkomst (elektronisk bilag 2, tabel 20).
Til forskel fra den organiserede idræt deltager pigerne i
fl ere forskellige fysiske aktiviteter i løbet af en uge end
drengene.
Alder har også indfl ydelse på idrætsdeltagelsen. De unge
mellem 16 og 29 år er noget mere idrætsaktive end aldersgruppen
derover (elektronisk bilag 2, tabel 21). Der
er ingen signifi kante forskelle på idrætsdeltagelsen mellem
yngre og ældre skoleelever. Det gælder både den organiserede
og den selvorganiserede idræt. Dette resultat
afviger fra idrætsvaneundersøgelsen fra 2007, som fandt
betydelige forskelle mellem de yngste og de ældste børns
deltagelse i idræt (Pilgaard 2009).
I overensstemmelse med andre undersøgelser viser denne,
at det har væsentlig indfl ydelse på børnenes og de unges
idrætsdeltagelse, om forældrene dyrker idræt. Henholdsvis
76 pct. og 69 pct. af eleverne dyrker idræt, hvis begge
forældre eller kun en af deres forældre dyrker idræt, mens
det samme kun gælder for 59 pct. af eleverne, hvis ingen
af deres forældre dyrker idræt (elektronisk bilag 2, tabel
24). Denne sammenhæng fi nder vi også for den selvorganiserede
idræt.
Der er som forventet et meget stærkt sammenfald mellem
selvvurderet helbred og idræts- og motionsdeltagelse. Jo
bedre respondenterne vurderer deres helbredstilstand og
fysiske form, jo større er andelen, som dyrker idræt eller
motion (inklusiv vandreture). Mens 70 pct. af de som synes,
at de har et virkeligt godt helbred, dyrker idræt, gælder
det kun for 28 pct. af de, der svarer, at de har et meget
dårligt helbred (elektronisk bilag 2, tabel 23). Da den selvvurderede
helbredstilstand er betydeligt dårligere i disse
boligområder end gennemsnittet for hele befolkningen, er
det en af forklaringerne på den lavere deltagelse i idræt og
motion i de udsatte boligområder.
De mest socialt udsatte er oft e karakteriseret ved dels at
være uden for arbejdsmarkedet (med eller uden kontanthjælp
eller på førtidspension), dels at have et længerevarende
helbredsproblem. Denne gruppe udgør ca. 10 pct. af
respondenterne i undersøgelsen af de voksnes idrætsdeltagelse.
Beboere med et længerevarende helbredsproblem
er noget mindre idrætsaktive end de øvrige beboere med
en forskel på 11 procentpoint.
Tilsvarende er beboere, der er enten er førtidspensionist
eller arbejdsledig (med eller uden kontanthjælp) mindre
idrætsaktive end øvrige beboere med samme procentuelle
forskel på 11 procentpoint. Men det er ikke således, at de
beboere der både har et længerevarende helbredsproblem
og er uden for arbejdsmarkedet (som her afgrænset) er
meget mindre idrætsaktive end beboere, der kun har et af
de to karakteristika. 39 pct. af denne gruppe svarer, at de
dyrker mindst én idrætsgren (vandretur ikke medtaget)
mod 43 pct. af dem, der er uden for arbejdsmarkedet men
ikke har et længerevarende helbredsproblem. Tilsvarende
udgør de idrætsaktive 43 pct. af dem, som har et længerevarende
helbredsproblem, men ikke er enten førtidspensionist
eller arbejdsløs (uden A-kasse understøttelse).
6.3.6. Sammenfatning
Sammenfattende kan det altså konkluderes,
at idrætsdeltagelsen i de udsatte boligområder er signifi
kant lavere end i Danmark som helhed, men forskellen
er forholdsvis lille, når vi sammenligner de
generelle mål for idrætsdeltagelsen. Der er dog en
stor forskel, hvis vi bruger børnenes svar på, om forældrene
dyrker idræt, som mål for idrætsdeltagelsen
i de udsatte boligområder.
Idræt i udsatte boligområder - Børns og voksnes idrætsdeltagelse i udsatte boligområder
243