Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

koordinator til brugerdrevne foreninger synes at indeholde
fl ere fordele. Brugerdrevne foreninger kan således
sikre brugernes engagement og tilpasning af aktiviteterne
til målgruppen. Koordinatorfunktionen kan sikre kontinuitet
og opsøgende motivationsarbejde i forhold til relevante
tilbud for sindslidende.
Det er tydeligt, at der er sygdomsspecifi kke barrierer for
denne målgruppe, og at disse barrierer er varierende men
væsentlige. I relation til ’raskidrætten’ er frygten for diskrimination
væsentlig og kommer til udtryk som angst for
ikke at blive forstået, at skulle præstere eller være noget,
man ikke er. Der er klare paralleller mellem sindslidendes
oplevelse af en form for ”bånd imellem folk der er psykisk
sårbare”, som gør, at man kan være sig selv, og de øvrige
socialt udsatte gruppers udtrykte behov for social tryghed.
De særlige aktivitetstilbud til målgruppen udfylder således
en særlig rolle, som raskidrætten har vanskeligt ved at
udfylde, fordi social tryghed er en forudsætning for etablering
af sociale relationer og netværk.
4.5. Barrierer og fremmende faktorer for deltagelse
i idræt og fysisk aktivitet blandt socialt
udsatte, i udsatte boligområder og blandt
sindslidende
Analysen af den brede gruppe af socialt udsatte viser, at
de sociale og socioøkonomiske forhold, som anvendes
som indikatorer på social udsathed (uddannelse, indkomst,
helbred, sociale relationer), er sammenfaldende
med nogle af de væsentligste determinanter i forhold til
deltagelse i fysisk aktivitet og idræt. Manglende social
støtte og opbakning fra nære relationer er således en af
de væsentligste barrierer for deltagelse i fysisk aktivitet
og idræt. Samtidig ved vi, at mange socialt udsatte oplever
ensomhed og manglende sociale netværk. I det følgende
sammenfattes og perspektiveres analysens resultater.
4.5.1. Tilpasning af aktiviteter og organiseringsformer
til målgruppen
Interventioner målrettet denne gruppe skal være praktisk
og mentalt til rådighed og tilgængelige, hvilket vil sige, at
de skal opfattes som tilgængelige af målgruppen. Oft e vil
det i praksis betyde, at aktiviteterne er tilrettelagt med
stor hensyntagen til den specifi kke brugergruppes behov
og ønsker. Inddragelse af brugerne i planlægning og tilrettelæggelse
er en af de metoder, der kan sikre denne
hensyntagen.
Samtidig vil brugerinddragelse også betyde, at målgruppen
vil have større tilbøjelighed til at acceptere aktiviteten og
fi nde den meningsfuld. Erfaringerne fra projekter og brugerinterviews
viser, at der i målgruppen er et stort behov
for social tryghed ved deltagelse i aktiviteter sammen med
andre. Dette kommer til udtryk i ønsket om at dyrke idræt
’med ligestillede’.
Analysen af idræt i udsatte boligområder med fokus på etniske
minoritetsgrupper viser, at tidligere antagelser om,
at etniske minoritetsgrupper dyrker mindre FA og idræt
end gennemsnitligt, har væsentlige nuancer.
Der er således stor variation i resultaterne fra undersøgelser
af etniske minoritetsgruppers deltagelse i FA og idræt,
men antageligt har sociale og socioøkonomiske faktorer
større betydning end etnicitet. Etnisk og kulturel baggrund
synes dog at have indfl ydelse på, hvilken form for
idræt og fysisk aktivitet, der foretrækkes, og under hvilke
organiseringsformer, der dyrkes idræt.
Etniske minoritetsgrupper er således mindre aktive i foreningsregi
end etniske danskere er. Idrætsdeltagelsen er
dog lavere blandt piger/kvinder og ældre med en etnisk
minoritetsbaggrund, hvilket kan skyldes kulturelle barrierer.
For at imødegå disse barrierer anbefales det at tilpasse
aktiviteterne til målgruppens sociale og kulturelle kontekst,
således at der skabes mulighed for fx kønsadskilt
træning, fl eksibelt dresscode, aktiviteter som er kendte
m.m. Også anvendelsen af lokale ressourcer og nøglepersoner
beskrives som en måde at inkludere gruppen af
piger/kvinder, som ikke er idrætsaktive.
Undersøgelser viser, at social deltagelse i nærområdet og
social samhørighed øger sandsynligheden for deltagelse
i FA, og interventioner med fokus på forøgelse af udsatte
boligområders sociale kapital anbefales af nogle som en
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
71