Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

mennesker, som ikke oplever ontologisk sikkerhed, vil
have en tendens til, i ukendte eller utrygge omgivelser, at
være uforholdsmæssigt optaget af potentielle farer, i en
grad som oft e gør dem handlingslammede. Manglende ontologiske
sikkerhed skaber således en øget usikkerhed og
psykisk sårbarhed.
Den sociale tryghed er baseret på denne sammenhæng
mellem identitet og identifi kationen med andre og forudsætter
følelsen af tilhørsforhold til enten opholdssted,
sociale relationer og/eller en gruppes livsanskuelser (værdier,
interesser, ideer m.m.) (Støvring 2006).
I det socialt trygge felt dominerer forudsigeligheden, fordi
de, der er inkluderet, kender de uskrevne og uformelle
spilleregler for accepteret opførsel. Der er med andre ord
tillid og samhørighed mellem de inkluderede. Eller med
den norske antropolog Thomas Hylland Eriksens ord eksisterer
der en ’indiskutabel vi-følelse’ (Eriksen 2006).
Når fælles erfaringsgrundlag og fælles værdier (idræt
med ligestillede) spiller så stor en rolle for mange socialt
udsatte, er det altså et udtryk for behovet for en basal tryghed
ved at kunne mestre de sociale sammenhænge, man
indgår i. Tillidsfulde relationer er i denne forbindelse et
nøgleord, fordi det er i de tillidsfulde relationer, man oft e
vælger at investere sin sociale kapital.
Det vil sige, at når man forsøger at inddrage socialt udsatte
i fx idræt, er det væsentligt at målgruppen føler et
tilhørsforhold til enten stedet, de sociale relationer eller
den idé, som er grundlaget for idrætsaktiviteten.
Den sociale tryghed kan således fremmes ved aktiviteter
og organiseringsformer, hvor deltagerne føler sig socialt
’hjemmevant’ – det vil sige, at der er tillid til, at de
øvrige deltagere forstår ens handlemåder og rationaler,
og at der ikke opleves for stor risiko for at føle sig udenfor.
Opbygning af tillidsfulde relationer i socialt trygge
rammer ser desuden ud til at kunne anvendes som løft estang
for socialt udsattes motivation til at søge ud i mindre
trygge sociale netværk i det etablerede foreningsliv.
En anden måde at fremme følelsen af at mestre de sammenhænge,
man indgår i, er inddragelse af brugerne i
planlægning og tilrettelæggelse af tilbuddet. På den måde
sikrer man sig, at brugerne oplever tilbuddet som en relevant
og meningsfuld aktivitet, som de kan være med til at
præge i alle detaljer, og derved at kunne kontrollere de potentielle
sociale risici. Det handler for gruppen af socialt
udsatte – ligesom for alle andre – om at føle kontrol over
ens eget liv, men for mennesker, som i forvejen er socialt
sårbare, er behovet for social kontrol måske vigtigere end
for mindre sårbare grupper.
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
73