Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet
Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet
Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den første forudsætning for at rekruttere socialt <strong>udsatte</strong><br />
borgere til indsatser til fremme af FA for målgruppen handler<br />
om, at der skal være indsatser til rådighed. Umiddelbart<br />
en ganske banal betragtning, men, som det er blevet vist,<br />
handler det også om, at tilbuddet skal passe til den kontekst,<br />
som danner rammerne omkring socialt <strong>udsatte</strong>s liv.<br />
Det vil for det første sige, at man skal sikre sig, at potentielle<br />
brugere skal være bekendte med tilbuddets eksistens.<br />
Oft e vil det i forhold til målgruppen betyde opsøgende<br />
arbejde på de lokaliteter, hvor målgruppen kommer<br />
i dagligdagen. Ifølge Sundhedsstyrelsens evaluering af<br />
modelprojekter er det opsøgende arbejde en afgørende<br />
forudsætning for brugernes opbakning til projektet, og det<br />
vurderes, at ”Der er behov for en vedholdende indsats med<br />
at informere brugerne om projekterne, hvis man ønsker<br />
deres deltagelse”(2). En del brugere med længerevarende<br />
sociale problemer oplever, at deltagelse i projekter er forbundet<br />
med usikkerhed, fordi de har oplevet, at en række<br />
projekter eft er en årrække ikke længere har kunnet fi nde<br />
fi nansiering, og derfor er stoppet. For mennesker, som i<br />
forvejen lever et ustabilt liv, og som er svære at motivere<br />
til at dyrke idræt og FA, er stabilitet og kontinuitet et<br />
nøgleord. Evalueringen af et idrætsprojekt for misbrugere<br />
beretter således, at<br />
”Kursisterne ønskede at fortsætte med den aktive livsstil<br />
eft er kursets ophør, men de var meget bekymrede over for det<br />
faktum, at de pludselig skulle stå helt alene.” (7)<br />
Der er i det hele taget store forskelle på, hvornår mennesker<br />
opfatter noget som stående til rådighed for en. Ud<br />
over forhold som økonomi handler det også om følelsen af,<br />
at tilbuddet er rettet mod vedkommende, og at projektet er<br />
relevant i den livssituation, man befi nder sig i. Et projekt i<br />
et boligområde i Fredericia erfarede således følgende:<br />
”For de unge er det et vigtigt signal fra kommunens side<br />
netop at møde de unge, hvor de er, det vil sige i lokalområdet<br />
for at høre deres ønsker. Det er ifølge de unge ikke nok,<br />
at kommunen tilbyder forskellige aktiviteter til dem rundt<br />
omkring i byen.” (8)<br />
46<br />
At indsatserne skal være til rådighed, handler derfor om,<br />
at målgruppen skal kende mulighederne, og at disse skal<br />
være til rådighed i den konkrete livssituation, de potentielle<br />
deltagere befi nder sig i. Det kræver en væsentlig<br />
fl eksibilitet i såvel tilrettelæggelsen som udførelsen af indsatserne<br />
for at tilpasse dem til den givne målgruppe.<br />
Næste forudsætning for at kunne rekruttere deltagere er<br />
ifølge Cochrane (2008), at indsatserne er tilgængelige. De<br />
fl este danske evalueringer og projektrapporter beskriver, i<br />
overensstemmelse hermed, at tilgængeligheden er en væsentlig<br />
faktor. Tilgængelighed handler på den ene side om<br />
en konkret praktisk tilgængelighed og på den anden side<br />
om en mental tilgængelighed (5). På det praktiske plan er<br />
der forskellige erfaringer med, hvordan den fysiske tilgængelighed<br />
sikres. Evalueringen af projekt ’Mit Liv Min<br />
Sundhed’ fra Københavns Kommune foreslår, at aktiviteterne<br />
helst skal ”foregå uden omklædning, for lukkede<br />
døre og sammen med ligestillede, hvad angår færdigheder”<br />
(9). Rapporten ’<strong>Idræt</strong> som redskab i det sociale arbejde’<br />
anbefaler etableringen af ”idræt inden for rammerne af<br />
Værestedstanken” (3), mens en evaluering af et idrætsprojekt<br />
for misbrugere anbefaler, at brugerne kan ”fortsætte<br />
under træningsformer, som de kender og er blevet fortrolige<br />
med”, fordi det har stor betydning, at ”det ikke bliver<br />
for besværligt at gå til motion” (7).<br />
De danske erfaringer peger altså i samme retning, som den<br />
videnskabelige litteratur anbefaler, og lægger vægt på, at<br />
tilgængelighed har stor betydning for rekrutteringen af<br />
socialt <strong>udsatte</strong> til idrætsinterventioner. Der er forskellige<br />
forslag til, hvilke praktiske forhold der har betydning<br />
for, at et tilbud opfattes som tilgængeligt blandt brugerne.<br />
Sandsynligvis afspejler forskellene behovet for at<br />
tage målgruppens heterogene sammensætning i betragtning<br />
og tilpasse de enkelte indsatser eft er målgruppens<br />
behov og ønsker. Sammenfaldende for litteraturen og de<br />
danske forslag er dog, at der lægges vægt på, at tilbuddene<br />
forankres i omgivelser, som er kendte og trygge for<br />
målgruppen, hvilket både handler om stedet og hvem, der<br />
trænes sammen med: