Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Ifølge Ussher må næste skridt således være, at interventioner
over for sindslidende, som har til hensigt at fremme
FA, skal omsætte den relativt høje interesse for idræt og
FA til en større deltagelse og et højere aktivitetsniveau
gennem fx ”professional support and enhancing self-effi -
cacy by combating barriers and tailoring to preferences”
(2007).
4.4.2. Erfaringsopsamling fra rapporter og evalueringer
samt interviews med personale og
brugere
”Vi er jo også alle sammen i samme båd, og der er jo ikke så
meget at være bange for, når man ved, at de andre lider af det
samme. Det er nemmere at komme over den der tærskel og
komme ud så” (bruger fra Sønderborg).
På trods af at socialpsykiatrien i Danmark eft erhånden
har haft fokus på fysisk aktivitet i arbejdet med sindslidende
gennem en lang årrække, og - som det formuleres
i en kortlægning fra 1999 - ”idrætstilbud og -projekter for
sindslidende, eft erhånden spirer frem og gror i hver en
krog af landet”(21), afspejler dette sig ikke i dokumentationen
deraf. En stor del af materialet, som foreligger,
består af lokale erfaringer med begrænset generaliserbar
kvalitet, og en del af materialet er af ældre dato. Den del
af materialet, som er af nyere dato, og som har et generelt
perspektiv, har overvejende fokus på fysisk aktivitet
i psykiatriske behandlingsinstitutioner. Det bør således
overvejes, om der er behov for en generel analyse af fysisk
aktivitets udbredelse og betydning for mennesker med
sindslidelser i Danmark.
Organisatoriske og institutionelle forhold
Kortlægningen af idrætstilbud for sindslidende fra 1999
registrerede 76 idrætstilbud organiseret uden for hospitalsregi.
Kortlægningen viser, at idrætstilbuddene
til sindslidende er organiseret i forskelligt regi, men at
antallet af tilbud organiseret som selvstændige idrætsforeninger
er stigende. Grunden til denne udvikling i
organisationsform menes at være økonomiske hensyn
(kommunale tilskudsmuligheder), og ”ikke mindst fordi
foreningslivet med det indbyggede demokrati er en kvalitet
i sig selv. Idrætsforeningerne for sindslidende udgør
således en parallel organisering til raskidrættens foreninger”
(21). Tanken bag foreningsdannelserne er tæt
knyttet til Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring brugerinddragelse
i sundhedsvæsenet. Ideen er, at brugerne
er ansvarlige for den bredest mulige vift e af arbejdsopgaver
omkring foreningen, herunder foreningsdannelse,
bestyrelsesarbejde, instruktørarbejde m.m. Med andre
ord en organisering baseret på grundstenene i dansk foreningsliv,
hvor det er frivillige, ulønnede medlemmer, som
kører foreningen.
Kortlægningen fra 1999 afspejler samtidig en intention og
et ønske om at integrere idrætstilbuddene til sindslidende
i det, der kaldes raskidrætten. Denne forventning kræver
en tilpasning og en parathed såvel fra foreningernes side
som fra de udøvendes side. Der er ikke fundet litteratur,
som beskæft iger sig med muligheder eller barrierer for
integration i raskidrætten. Kortlægningen fra 1999 beskriver
det som en mulighed for en del af målgruppen, men at
det for en del af målgruppen ikke vil være hensigtsmæssigt.
De organisatoriske udfordringer i forbindelse med
integration i raskidrætten beskrives som væsentlige:
”Kortlægningen viser, at nogle af de langsigtede mål om
integration i raskidrætten kun vanskeligt eller slet ikke
lader sig opfylde. (…) Det handler i høj grad også om
holdningsændringer og organisationsforandringer. Hvis
raskidrætten mener det alvorligt med integration, skal
der fi ndes økonomi til de særlige foranstaltninger, der er
nødvendige for denne målgruppe” (21).
I betragtning af litteraturens beskrivelser af barrierer og
forudsætninger for målgruppens deltagelse i FA (tryghed,
frygt for diskrimination, fokus på introduktion og instruktion,
barrierer overfor nye intentioner/personer/steder)
synes det tydeligt, at der er særlige behov for at kunne realisere
intentionerne. Interviews med brugere af idræt for
sindslidende bekræft er behovet for særlige foranstaltninger
for denne gruppe, og at de fl este foreninger ikke synes
parate til inklusion af sindslidende, som det ser ud nu.
Nogle interviewede brugere er allerede delvist aktive i
raskidrætten ved siden af deres engagement i idræt for
sindslidende, og der gives udtryk for, at raskidrættens
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
65