Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

arriere, fordi man jo skal vælge lige netop det, som passer
en bedst.
Derimod er det forholdsvis få, som begrunder inaktiviteten
på dette område med, at der mangler tilbud og konkrete
muligheder for at være idrætsaktiv (færre end 5 pct.), eller
at der mangler faciliteter dertil i nærområdet (4 pct.).
Dårlig økonomi og manglende opbakning i familien bruges
ligeledes kun af en lille del af de inaktive som begrundelse
for, at de ikke dyrker idræt (tabel 6.40).
Flere af de interviewede fra Gellerup, som havde boet i
området i mindre end et år, udviste under interviewet et
meget lille kendskab til aktivitetsmulighederne. En mand,
som var kommet til Gellerup fra Bulgarien og gerne ville
svømme, vidste ikke, at der fandtes en svømmehal i området,
selvom han bor ret tæt derpå.
En ung kvinde, som dog kun havde boet i området i få måneder,
vidste ikke, at der fandtes et klatrecenter og havde
meget lille viden om, hvad der foregår i Globus 1. En anden
kvinder siger under interviewet, at ’Globus 1 har mange aktiviteter,
men det er kun i ferierne’. De interviewede udviste
tilsvarende lille viden om mulighederne for at komme til
at dyrke idræt, hvad det koster fx at gå til svømning osv.
Alle de interviewede fra Gellerup gav i øvrigt udtryk for, at
de følte sig trygge i området, og den bulgarske mand fortalte,
at han opfattede området, som meget mere sikkert
end det sted i Bulgarien, hvor han kommer fra. ’Folk, som
bor i Danmark, tror, at det er en ghetto, og at det derfor ikke
er sikkert at bo her, men det passer slet ikke, jeg føler, at det
er trygt at bo her’.
Det går også igen i interviewene med de inaktive, at hvis
de skal i gang med at motionere, så foretrækker de selvorganiseret
motion, hvor de kan træne, når det passer dem.
De idræts-inaktive skoleelevers svar minder i høj grad om
de voksnes. Den vigtigste begrundelse for, at de ikke dyrker
idræt, er, at de hellere vil noget andet (18 pct.) eller
ikke synes, at idræt er sjovt (15 pct.). Dernæst begrunder
de inaktiviteten med, at tidspunktet ikke passer (15 pct.),
at de mangler tid (15 pct.) eller at de har et fritidsarbejde
(7 pct.).
De barrierer, som oft e trækkes frem i debatten om, hvad
man skal gøre for at få fl ere idrætssvage og fysisk inaktive
til at dyrke idræt, tillægges forholdsvis lille betydning af
de idræts-inaktive skoleelever. Det gælder
Økonomiske barrierer. Kun 6 pct. svarer, at de ikke
dyrker idræt, fordi det er for dyrt.
At der ikke er tilbud og aktivitetsmuligheder. 6 pct.
svarer, at inaktiviteten skyldes, at det ikke er muligt
at dyrke den idrætsgren, som de kan lide, i nærheden.
Kulturelle barrierer. Det er således kun 5 pct. som
svarer, at inaktiviteten skyldes, at de ikke kan lide
at klæde om sammen med andre; 3 pct. svarer, at de
ikke må for mor eller far, 2 pct. at de er forhindret,
fordi de skal passe søskende; og kun 4 pct. svarer,
at ’der er ingen steder, hvor det kun er piger, der må
deltage’ (tabel 6.41).
Mellem boligområderne er der dog visse forskelle på de
inaktive skoleelevers svar. Især svarene fra skoleeleverne
i Esbjerg afviger fra det gennemsnitlige billede, idet en meget
mindre andel svarer, at de hellere vil gå til noget andet,
og en klart større andel til gengæld svarer, at tidspunkterne
ikke passer dem, og at de ikke synes, at det er sjovt.
Endvidere svarer eleverne fra Vollsmose i højere grad end
fra de øvrige områder, at de ikke dyrker idræt og motion,
fordi de mangler tid, har et fritidsarbejde eller ikke vil gå
til noget på et fast tidspunkt (tabel 6.41).
Idræt i udsatte boligområder - Børns og voksnes idrætsdeltagelse i udsatte boligområder
277