Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

har været en stor opmærksomhed mod løbende at udvikle
interventionerne – det vil sige at tilpasse dem til den praktiske
virkelighed, som projekterne har mødt, hvilket netop
er et af de kriterier, som litteraturen nævner som en forudsætning
for succes.
For det andet kan evalueringsmetodiske forhold have bidraget
til den meget positive afrapportering. Evalueringen
omfatter en spørgeskemaundersøgelse, en række
kvalitative interviews og en analyse af foreliggende projektdokumentation.
Alle tre undersøgelser er imidlertid
rettet mod de ansvarlige for projekterne, og de har muligvis
overdrevet de positive vurderinger af projekterne.
Dette gælder i øvrigt de fleste evalueringer af interventioner
på dette område.
Inkludering af forskellige domæner
De unge projektdeltagere giver i afsnittets indledende citat
udtryk for, at idræt er en væsentlig del af deres hverdag,
men at det foregår andre steder end i etablerede foreninger.
Citatet understreger vigtigheden af, at undersøgelser
af denne gruppes fysiske aktivitet må inddrage
• fl ere områder for idræt og fysisk aktivitet,
• kulturelt tilpassede typer af aktiviteter, og
• idræt og FA som udøves uden for det normale
foreningsregi.
Naturligvis er de unges udtalelser om, at ”alle dyrker idræt
herude”, et udtryk for, at de unge, som dé omgås, dyrker
idræt, og det står ikke i modsætning til, at piger og kvinder
med en etnisk minoritetsbaggrund dyrker mindre idræt og
FA end gennemsnittet.
Et andet projekt, som illustrerer nødvendigheden af at inkludere
fl ere domæner, er en undersøgelse af ”Muligheder
og barrierer for etniske minoriteters brug af motions
og kostinterventioner” fra Københavns Kommune.
Undersøgelsen er en kvalitativ interview-undersøgelse
blandt deltagere i et interventionsprojekt rettet mod
ældre borgere, hvor det bl.a. konkluderes.
56
”Det at have et fysisk krævende arbejde og dermed mindre
overskud og/eller tid til at dyrke motion i fritiden berøres
også af andre interviewpersoner. [De] fortæller, at det at have
travlt på grund af arbejde og familie i det hele taget kan være
en barriere for at deltage i motions- og kostinterventioner”
(14).
I forhold til at måle det generelle niveau for fysisk aktivitet
påpeger litteraturen, at det er altafgørende at inddrage
nye og utraditionelle domæner, og at målingerne skal være
valide. Det samme har Agergaards (2008) undersøgelse
bekræft et i en dansk sammenhæng. I øvrigt er det i forhold
til resultatet af Agergaards analyse - at unge med etnisk
minoritetsbaggrund ikke er markant mindre idrætsaktive
end unge med dansk etnisk baggrund - interessant, at undersøgelsen
fra København konkluderer følgende:
”Der er altså ikke på baggrund af nærværende undersøgelse
belæg for at betragte etniske minoritetsborgere som en
særlig vanskelig eller umulig gruppe at nå i kommunale forebyggende
interventioner.” (14)
Der er således både internationale og danske undersøgelser
samt projekterfaringer, som viser, at det ikke er
vanskeligere at inddrage borgere med etnisk minoritetsbaggrund
i idræt og FA. Ikke desto mindre er der stadig en
mindre deltagelse i idræt og FA blandt borgere med etnisk
minoritetsbaggrund end gennemsnitligt. Dette skyldes
for det første den markant lavere deltagelse blandt piger/
kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.
For det andet viser undersøgelserne, at social og økonomisk
udsathed reducerer deltagelse i FA, og da
etniske minoritetsgrupper har en større risiko for socioøkonomisk
udsathed, forklarer dette en del af den lavere
idrætsdeltagelse 18 .
På tværs af såvel undersøgelser som projekterfaringer
tyder disse altså på, at der er såvel kulturspecifi kke barrierer,
som forklaring på især piger og kvinders lavere
deltagelse, som socioøkonomiske barrierer som forklaring
på den generelt lavere deltagelse blandt etniske
minoritetsgrupper.
18 Ejrnæs (2010) viser, at fl ygtninge og indvandrere er stærkt overrepræsenteret
som modtagere af de laveste overførselsindkomster.