Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Pigernes og kvindernes lavere deltagelse i idræt og FA
Hvad angår idrætsdeltagelsen hos piger/kvinder med
etnisk minoritetsbaggrund vidner erfaringerne fra projekterne
om, at det er afgørende for rekrutteringen af denne
gruppe, at der tages højde for både socialt og kulturelt bestemte
forhold.
Nogle af de forhold, der gennemgående fremhæves i litteraturen,
i evalueringerne og i interviews med brugere og
projektmedarbejdere, er muligheden for at dyrke kønsadskilt
motion, at give mulighed for fx at dyrke motion med
tørklæde, og evt. at give mulighed for, at børn kan være
med, eller at der er børnepasning. En formand for en
forening, som har stor succes med at rekruttere kvinder af
anden etnisk herkomst end dansk til idræt, fortæller:
”Der er også rigtig mange andre grunde, som gør, at vi har
fat på den målgruppe, det er, at vi skaber de rigtige rammer
for dem. Jeg ved, det er vigtigt for de kvinder, der kommer
og dyrker motion hos os, at der skal ikke være adgang for
mænd. Mændene skal ikke kunne komme ind, og det sørger
vi så for, vi har heller ikke noget dresscode. Det er ikke noget
med, at du skal tage dit tørklæde af, fordi du vil danse eller..
det har vi slet ikke hos os.(…)Så nu henvender de sig selv og
spørger, om vi ikke kan have et samarbejde med dem, om de
kan være frivillige hos os, det gør kvinderne også, nu hvor
de ved, at vi ikke tvinger vores instruktører til at undervise
mændene fx det gør vi ikke. Det bestemmer de selv, vi betaler
for deres uddannelse, så må de selv bestemme, om de vil
undervise drengene/mændene, eller om det kun skal være
piger 19 .” (Foreningsformand)
Fokusgruppeinterviews med tilsammen 12 kvinder fra
idrætsaktiviteter i henholdsvis Gellerup og Fredericia bekræft
er, at de nævnte forhold er vigtige for kvinderne, men
også at der er individuelle forskelle. Projekterne rapporterer
således, at det har været vigtigt for nogle kvinder, at de
kunne passe børnene samtidig med at de dyrker motion,
og fl ere steder har man haft succes med at tilbyde faciliteter,
hvor børnene kunne lege, eller at lave hold for både
19 Et projekt under Vejle Rideklub har gjort sig de samme erfaringer: ”Vi har erfaret,
at der er behov for en kvindelig træner til holdet med tyrkiske kvinder i rideklubben.
Klubben oplevede, at kvinderne stoppede med at komme, da vi indsatte en mandlig træner,
og de kom tilbage, da man fandt en kvindelig” (15).
mødre og børn. Et andet forhold, som tillægges betydning
i forhold til kvindernes ansvar for børnene, er placeringen
af aktiviteten i lokalmiljøet i nær geografi sk afstand fra
boligen:
”Interviewer: Er det vigtigt, at det foregår her, og at det er en,
I kender fra området, eller kunne I lige så godt tage ind til
byen i et fi tnesscenter, hvor der var et kvindehold?
1: Ja, det er lige meget.
2: Det er lige meget
1: Hvis det bare er et kvindehold.
2: Men det er nemmere, i området, her er det nemmere for os.
3: Det er ikke lige meget for mig, for jeg tænker på tiden,
fordi børnene er alene hjemme, og jeg skal dyrke motion, for
hvis det er nede i byen, orker jeg det ikke. Hvis jeg skal med
bussen, de kører på bestemte tidspunkter, og hvis de ringer,
og der er sket noget, kan jeg ikke nå det. Men herovre, hvis
der sker noget, kan jeg godt afb ryde og nå det. Så på den
måde er det ikke ligegyldigt for mig.” (kvindelige deltagere i
idræts- og sundhedsprojekt, Fredericia)
Denne holdning til at skulle fl ytte sig geografi sk for at
deltage i FA, som kommer til udtryk i citatet ovenfor, går
igen i interviewene, der er fortaget som en del af undersøgelsen,
uanset køn eller alder. Stort set alle har udtrykt
villighed til at deltage i idrætsaktiviteter uden for lokalområdet,
men i praksis er det få, som omsætter villigheden
til handling. I det hele taget bliver tryghed oft ere italesat
som en af de parametre, der har betydning for deltagelse
i idræt og FA, men det er en tryghed, som har rod i såvel
kulturspecifi kke som sociale forhold, og infl uerer på fl ere
forskellige niveauer.
For det første er der trygheden i, at der vises hensyn til
kulturspecifi kke ønsker såsom kønsadskilt træning og
en særlig beklædning. For det andet er der den praktiske
tryghed, som kan handle om, at kvinderne skal kunne
tage hånd om børnene samtidig med, at de motionerer. For
det tredje er der den sociale tryghed, som handler om, at
kvinderne ønsker at omgive sig med steder og mennesker,
som føles trygge og velkendte. Et af projekterne, som har
haft et særligt fokus på kvinder med etnisk minoritetsbaggrund,
beretter om, hvad social tryghed betyder i forhold
til rekruttering og fastholdelse:
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
57