Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

For personer, som ikke får social støtte til deltagelse i FA
fra en af disse sfærer, er der dobbelt så stor sandsynlighed
for et inaktivt liv. Forudsætningen for at opleve, at man
får social støtte fra familie, venner, skole eller arbejde, er
naturligvis, at disse sfærer betragtes som væsentlige og
nære relationer.
En undersøgelse af socialt udsatte viser, at gruppen er
karakteriseret ved, at der er en større andel end i befolkningen
som helhed, som ikke har et arbejde, ikke deltager
i uddannelse, og som oplever ensomhed (Ejrnæs et al.
2010). Desuden fi nder undersøgelsen, ligesom øvrige undersøgelser,
at ”The better educated a person was the more
likely he/she was active” (Cradock et al. 2009; Cerin and
Leslie, 2008; Stahl et al. 2001). Det samme gælder for socialt
udsatte: Jo lavere uddannelsesniveau, jo større risiko
for at tilhøre gruppen af socialt udsatte (Fox et al. 2011).
Det betyder, at socialt udsatte som udgangspunkt har væsentlig
større sandsynlighed for at leve et inaktivt liv, fordi
de samme forhold, som hænger sammen med socialt udsathed,
også hænger sammen med et fysisk aktivt/inaktivt
liv.
En positiv opfattelse af eget helbred er ligeledes forbundet
med en større sandsynlighed for at deltage i FA
(Stronegger et al., 2010). Vi ved, at socialt udsatte har en
tendens til at opfatte eget helbred som væsentligt dårligere
end den gennemsnitlige befolkning (Ejrnæs et al.
2010; Pedersen 2009; SUSY Udsat 2008) 2 . Undersøgelsen
af voksnes idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder bekræft
er dette (se kapitel 6).
Desuden fi nder studier, at der er et sammenfald mellem
en positiv opfattelse af de sociale omgivelser, man bor i,
og et højt selvvurderet helbred og fysisk aktivitetsniveau
i fritide n (Stronegger et al. 2010), og at der ligeledes er
et sammenfald mellem høj indkomst og en positiv vurdering
af det boligområde, man bor i (Cerin og Leslie 2008).
Socioøkonomisk udsatte grupper har altså en større tendens
til at vurdere de sociale og fysiske næromgivelser
negativt, hvilket har indfl ydelse på deltagelsen i fritidsrelateret
FA. Der er altså tale om et komplekst sammenfald
2 En dansk undersøgelse viser at mennesker på kontanthjælpsydelser har markant
dårligere selvvurderet psykisk og fysisk helbred end mennesker på dagpenge eller i
arbejde: ”omkring halvdelen af modtagerne af de laveste ydelser har ’dårligt helbred’, mens
det kun gælder for 2 % af de beskæftigede og 9 % af dagpengemodtagerne.” (Ejrnæs, 2010)
42
af socioøkonomiske og socio-psykologiske faktorer, der tilsammen
har en negativ indvirkning på deltagelsen i idræt
og FA.
Hvilke forhold virker fremmende eller hæmmende for
interventioner
En stor del af de indsatser, som har forsøgt at fremme FA
i befolkningen generelt, har søgt at påvirke individuelle
handlemønstre og adfærd gennem sundhedsfremmende
kampagner. For udsatte grupper har denne indsats ikke
haft den store eff ekt, og det har betydet, at fokus i stigende
grad er rettet mod at ændre de fysiske og sociale
strukturer i de boligområder, hvor de socialt udsatte især
bor (Cochrane and Davey 2008). I forlængelse deraf har
forskningen øget sit fokus på lokalområders betydning for
udøvelsen af idræt og FA for derved at identifi cere sociale
og fysiske miljø-faktorer, som kan have en eff ekt på deltagelsen
i idræt og F A 3 (Cochrane et al. 2009; Franzini et al.
2009; van Lenthe et al. 2005). McNeill (2006) identifi cerer
i et review fem dimensioner ved det sociale miljø, som hver
for sig og på hver sin måde kan have indflydelse på FA. Det
drejer sig om følgende i ikke prioriteret rækkefølge:
• Social støtte/opbakning og sociale netværk.
• Socioøkonomisk position og ulighed i indkomst.
• Diskrimination på baggrund af race/etnicitet.
• Social sammenhængskraft og social kapital.
• Uafh ængige miljøfaktorer (sociale og fysiske).
Selvom litteraturen især har fokus på lokalområders
sociale karakteristika, og studier viser, at der er en sammenhæng
mellem disse og graden af deltagelse i FA
(Cradock et al. 2009; Franzini et al. 2009; Cochrane and
Davey 2008; Lindstrom et al. 2001), er der også studier,
som ikke fi nder en sådan sammenhæng (Kelly et al., 2006).
Desuden er der forskel på, hvilke sociale forhold der tillægges
størst vægt, i hvor høj grad det har betydning, og
hvordan de sociale og fysiske forhold infl uerer på deltagelse
i FA (Stronegger et al. 2010; Van Cauwenberg J. et
al. 2010; Brownson et al. 2009; Lee et al. 2007; Stahl et al.
2001).
Den sociale faktor, som ifølge studierne har størst betydning
for deltagelse i FA, er den sociale støtte/opbakning
3 Hvilket er overensstemmende med anbefalingerne i en stor Britisk undersøgelse
af ulighed i sundhed. The Marmot Review. Fair Society – Helthy lives: Strategic review of
health inequalities in England post-2010. (http://www.marmotreview.org/)