Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

eller Mosen i Vollsmose benyttes i samme høje grad som
de rekreative stier ved Brabrand Sø tæt på Gellerup og
Fælledparken tæt på Aldersrogade.
En forklaring herpå kan være den konkrete fysiske afstand
mellem boligområdet og det grønne område. En anden
forklaring kan være den mentale afstand mellem boligområdet
og det grønne område, dvs. oplevelsen af vejen hen
til parken eller det naturområdet.
Opleves vejen til det grønne område som sjov, tryg og
spændende, og er den overskuelig, er der større sandsynlighed
for, at det grønne område bliver brugt. Derfor er det
også bemærkelsesværdigt, at Mosen, som er en integreret
del af boligområdet i Vollsmose, ikke benyttes i så høj
grad af børnene fra området, som Fælledparken benyttes
af børnene fra Aldersrogade.
Derfor kan de grønne områder blive mere tilgængelige
for beboerne, hvis der etableres gode stiforbindelser og
adgangsmuligheder, der forbinder boligområderne med
de grønne områder – om muligt via kendte ruter til andre
funktioner, der benyttes i det daglige såsom indkøb, institutioner
eller andre idrætsanlæg. Det er i det hele taget
vigtigt at se forbindelser mellem boligområder og faciliteter
eller grønne områder som mere end blot en strækning.
Hvis forbindelserne bliver aktiveret – som bevægelsesrum
eller som vigtige orienteringspunkter i området – kan det
have en positiv eff ekt på oplevelsen af tilgængeligheden
til, og dermed sandsynligvis også brugen af, faciliteterne
og de grønne områder.
2.2. Bolignære opholdsarealer og indre, grønne
arealer
Da børns bevægelsesradius er kortere end voksnes er de
bolignære opholdsarealer og de indre, grønne rum vigtige
steder for mindre børns leg og fysiske aktivitet. Der er dog
stor forskel på, hvor godt boligområderne er forsynet med
bolignære idræts- og legefaciliteter. Der er også meget
stor forskel på, om områdernes bolignære idrætsfaciliteter
suppleres af andre og større, grønne opholdsarealer.
22
Forslag: Skab tæt forbindelse mellem bolig, de
nære udearealer og grønne arealer
Undersøgelsen viser, at de boligområder, hvor der er gode
forbindelser mellem boligen og de nære udearealer, i
højere grad benyttes end områder, hvor forbindelsen ikke
er så god. Det er derfor vigtigt, at der skabes gode og tætte
forbindelser direkte fra boligen til de nære udearealer.
Det kan for eksempel være adgang direkte fra boligopgangen
til opholdsarealerne, eller blot det at man fra boligen
kan overskue uderummene og følge med i, hvad der sker.
’Hjertet’ i Gellerup er meget benyttet, og boldbanerne i
området suppleres af mindre boldbaner ved boligblokkene.
Der er gode forbindelser mellem faciliteterne, og der
er god sammenhæng mellem arealerne ved de bolignære
arealer og de andre halvoff entlige, grønne arealer.
Det giver mulighed for at veksle mellem at bevæge sig ud
til de mindre kendte områder og tilbage til det kendte.
Undersøgelsen viser, at et områdes bevægelsesvenlighed
altså påvirkes af, om der er gode, oplevelsesrige og trygge
forbindelser mellem de bolignære opholdsarealer, de indre
grønne arealer og boligen.
Forslag: Skab sjove, smukke og trygge bevægelsesrum
og opholdsarealer
Skoleelevernes besvarelse af, hvordan de oplever de forskellige
faciliteter og steder til idræt, viser, at der er en
sammenhæng mellem, hvordan børnene oplever faciliteter
som legepladser og boldbaner i de bolignære arealer
(fx som sjove, smukke eller trygge), og hvor meget faciliteterne
benyttes.
Sammenholdes det med, at deltagelsen i foreninger og
klubber generelt er lavere for beboere i udsatte boligområder
end i befolkningen i gennemsnit, er betydningen
af gode, bolignære områder, der inspirerer til forskellige
typer af leg, bevægelse og rekreation, særlig stor i disse
boligområder.