Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

”Det kunne f.eks. være særlige hold for denne målgruppe eller
særlige tilbud indrettet eft er denne gruppes behov i motionscentre.
At træne i kendte omgivelser giver fornemmelsen af at
vinde kontrol over træningsprocessen.” (7)
I interviews med brugerne refl ekteres der også over tilgængeligheden,
både i forhold til den praktiske og den
mentale tilgængelighed. Den mentale tilgængelighed er
en form for ’social tryghed’, som handler om at føle et tilhørsforhold
og at have tillid til de mennesker, man omgiver
sig med 8 . Det er kendetegnende for alle tre grupper, som
denne undersøgelse fokuserer på, at denne form for tryghed
er af væsentlig betydning for deltagelse i idræt og FA:
”Jeg kan godt lide at komme her at træne, jeg har ikke været
de andre steder, det er også fordi man kender folk, det er
sådan lidt mere hyggeligt, og så er det også tættere på og
sådan noget, ikke. Hvis nu der var åbent tre gange om ugen,
så havde jeg nok trænet lidt oft ere.” (deltager fra idrætsprojekt
for stofmisbrugere, København).
Det er vigtigt for deltagerne i projekterne, at den praktiske
og fysiske tilgængelighed er overkommelig, men det handler
i lige så høj grad om den mentale tilgængelighed. Den
mentale tilgængelighed kan blandt andet udgøre en barriere,
når udøvelsen af FA foregår i det off entlige rum, som
det oft e er tilfældet i fi tnesscentre, fordi mange socialt udsatte
ikke ønsker at udstille sig selv.
Økonomisk tilgængelighed er en vigtig faktor for deltagelse
i idræt og fysisk aktivitet. Blandt de interviewede deltagere
til denne undersøgelse er der stor forskel på, i hvor
høj grad økonomien spiller en rolle, hvilket kan hænge
sammen med, hvilken off entlig forsørgelse, man modtager.
I Ejrnæs’ undersøgelse (2010) fremgår det, at der er stor
forskel på, hvor oft e man dyrker motion, alt eft er om man
modtager nedsat kontanthjælp, kontanthjælp, dagpenge
eller er i beskæft igelse 9 . Som vist i undersøgelsen ’Socialt
udsatte borgeres sundhed - barrierer, motivation og
8 Begrebet ’social tryghed’ anvendes oftest i forbindelse med velfærdssamfundets
økonomiske sikring af borgerne i det, der kaldes det ’sociale sikkerhedsnet’. I denne
rapport bruges begrebet dog – i mangel af bedre – som beskrivelse af den sociale tryghed,
der handler om tillid og tilhørsforhold til den sociale kontekst, man indgår i (se afsnit 4.5.1. for
yderligere uddybning).
9 Af respondenter, der svarer, at de ’aldrig dyrker sport og motion’, er 63% på
nedsat kontanthjælp, 47% på almindelig kontanthjælp, 27% på dagpenge og 14% i beskæftigelse
(Ejrnæs 2010).
muligheder’(5) er det dog sandsynligt, at manglende netværk
og social opbakning infl uerer mere på overskuddet
til at deltage i sports- og idrætsaktiviteter, eftersom der
findes en række idrætstilbud, som ikke er økonomisk
krævende.
De tre barrierer nævnt ovenfor handler om relativt objektive
forhold (modereret af subjektive forhold), mens de to
næste handler om, at det skal give mening for den enkelte
at deltage i idræt og FA. I det hele taget er det svært
at få mennesker til at engagere sig i aktiviteter, som ikke
umiddelbart er subjektivt acceptable og giver mening for
dem. Accept handler om, hvad der for den enkelte opleves
som foreneligt med selvopfattelsen. Såfremt den enkeltes
livsverden ikke er kompatibel med aktiviteterne, tillægges
disse ikke den værdi og meningsfuldhed, der er en forudsætning
for at ændre adfærd. Det er derfor altafgørende,
at tilbuddet opfattes som acceptabelt af modtageren. Hvad
der opfattes som acceptabelt hænger sammen med den
enkeltes livsverden og de sociale koder, som vi gennem
socialiseringen har gjort til vores egne. Vi ser altså ting
og forhold gennem briller formet af vores livsverden, og er
samtidig ’socialt blinde’ eller afvisende overfor ting eller
forhold, der ikke lader sig indpasse i denne livsverden.
Sport og motion indgår, for mange socialt udsatte, ikke i
deres livsverden, blandt andet fordi der ikke er en ’idrætshistorie’
blandt forældre og andre nære netværk. Derfor
vil idræt og FA ikke være noget, der umiddelbart forekommer
naturligt. I de gennemførte fokusgruppeinterviews
blandt brugere af idrætstilbud er der mange, som har forældre
eller søskende, der har dyrket idræt. For projekter,
som arbejder med fremme af FA blandt socialt udsatte,
betyder det, at der er behov for stor tålmodighed og fl eksibilitet
i tilrettelæggelsen af aktiviteterne, således at de
tilpasses den enkeltes behov og livsverden.
”Det er særlig vigtigt at gå langsomt frem, når man arbejder
med sundhedstilbud til socialt udsatte borgere. Tilbuddene
skal desuden tage højde for, at man må gå frem i forskellige
tempi i forhold til de forskellige borgere. Der skal være plads
til individuelle forskelle, hvad angår fx behov og motivation.”
(5)
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
47