Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

7.1.3. Forklaringer på forskellene i idrætsdeltagelsen
mellem de udsatte boligområder og
øvrige Danmark
Undersøgelsen tyder altså på, at idrætsdeltagelsen i
udsatte boligområder er lavere end i Danmark i gennemsnit.
Hvad kan forklare denne forskel? I kapitel 2 er
der redegjort for tre mulige forklaringer på forskelle i
idrætsdeltagelsen mellem udsatte boligområder og andre
boligområder. Den første forklaring kunne være, at der bor
forholdsvis mange i disse boligområder, som har en anden
etnisk baggrund end dansk.
Deltagelse i mange idræts- og motionsformer forudsætter
– som deltagelse i mange andre sammenhænge – et
kendskab til eller måske ligefrem en fortrolighed med de
traditioner og normer, som gør sig gældende inden for den
pågældende aktivitetsform. Undersøgelsen viser, at det er
en del af årsagen til,
• at piger og kvinder i de undersøgte boligområder
dyrker meget mindre idræt end drenge og mænd,
• at deltagelsen i en række idrætsgrene, som der er en
stærk dansk tradition for, er lavere i de undersøgte boligområderat
deltagelsen i foreningsorganiseret idræt
er lavere i disse boligområder.
Sammenhængen mellem etnisk / kulturel baggrund og
idrætsdeltagelse uddybes i afsnit 7.3 i dette kapitel.
Den anden tænkelige forklaring går ud på, at der bor forholdsvis
mange i de undersøgte boligområder, der er uden
for arbejdsmarkedet og ikke har en uddannelse (omkring
halvdelen af respondenterne). Forhold, som andre studier
har vist, har en negativ indvirkning på motions- og
idrætsdeltagelsen. Denne undersøgelse bekræft er denne
sammenhæng.
Beboere uden for arbejdsmarkedet og beboere, der har
et arbejde som ufaglært, har en meget lavere idrætsdeltagelse
(ca. 20 procentpoint) end beboere, der har et job
som faglært, funktionær eller selvstændig. Skoleelevernes
idrætsdeltagelse er ikke i samme grad påvirket af forældrenes
socioøkonomiske situation. Der er således
290
forholdsvis små forskelle på andelen af elevere, der går
til idræt, mellem elever af forældre, der har et arbejde, og
elever af forældre, der ikke har et arbejde, og forskellen er
mindre, end andre undersøgelser har vist. Men ser vi på
andelen, som deltager i foreningsidræt, viser der sig store
forskelle. Det gør 44 pct. af skoleeleverne af forældre, hvor
begge har et arbejde, mod kun 28 pct. af skoleeleverne,
hvor ingen af forældrene har et arbejde.
Den tredje mulige forklaring på, at idrætsdeltagelsen er
lavere i de udsatte boligområder end i andre boligområder
og landet som helhed, er, at mulighederne for at dyrke
idræt og motion er dårligere. Det tyder undersøgelsen
imidlertid ikke på. Kortlægningen af de seks undersøgte
udsatte boligområder viser, at ’bevægelsesmulighederne’
overordnet set er gode, dog med forskelle fra det ene
område til det andet på antallet af, nærheden til og kvaliteten
af de enkelte faciliteter.
Det gælder for alle seks områder, at der inden for det afgrænsede
boligområde eller i en radius derfra på 5 min.
på cykel er adgang til større grønne områder, bolignære
arealer indrettet med legeredskaber og boldbaner, svømmehal,
idrætsanlæg med boldbaner, indendørs idrætshal
og motionsrum. I fl ere af boligområderne ligger faciliteterne
inden for det afgrænsede boligområde og er derfor meget
tilgængelige både med hensyn til den konkrete afstand til
faciliteten og den måde, man kommer til faciliteten på.
Der fi ndes ikke direkte sammenligninger med andre typer
af boligområder, f.eks. parcelhusområder, midtbyer eller
landsbyer, når det gælder facilitetstæthed, men der fi ndes
tal på tætheden af faciliteter på kommuneniveau.
Sammenligningen, der er foretaget på antallet af beboere
pr. idrætshal og fodboldbane, viser, at der er færre beboere
pr. facilitet i de udsatte boligområder end gennemsnitligt
for kommunen, som boligområdet er beliggende i. Men
sammenligningen viser også, at der ligesom på kommuneniveau
er fl ere beboere pr. facilitet i de undersøgte
boligområder i de større byer end i de undersøgte boligområder
i de mellemstore byer.