Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

”Det lykkedes at rekruttere den ønskede målgruppe i den
periode, hvor projektet foregik på AOF-sprogcentret, hvor
målgruppen kom og havde været vant til at gå til gymnastik.
Her var rammerne og tilhørsforholdet til stedet trygt og
kendt, hvilket må siges at have stor betydning for rekruttering
og fastholdelse af denne målgruppe. Et markant fald i
antallet af deltagere på holdene og en forandret målgruppe
var udslaget, da holdene blev fl yttet fra AOF-sprogcentret til
Prismen Idræts- og kulturcenter.” (16)
Det er dog ikke kun stedet og rammerne for FA, som er
vigtige for det sociale tilhørsforhold. Også samhørigheden
med de mennesker, kvinderne omgiver sig med i forbindelse
med idræt og FA, er vigtig. Interviewene viser, at social
tryghed tillægges stor betydning på tværs af de forskellige
kategorier af socialt udsatte og på tværs af køn og alder
inden for grupperne. Inden for alle tre kategorier af udsatte
grupper, som er i fokus i denne analyse, har det således
været væsentligt for de interviewede at kunne identifi cere
sig med de øvrige deltagere, ikke mindst i forbindelse med
de forhold som er specifi kke for de forskellige gruppers
udsathed, og som altså adskiller dem fra den generelle
befolkning. Kvinderne i et af projekterne udtrykker det
således:
”1: Jeg synes, det er fællesskabet, det er også vigtigt, fordi
kvinderne kommer og kender hinanden og snakker med hinanden,
alle fra forskellige kulturer. Det er en måde, hvorpå
man kan integrere sig.
2: Ja. Vi kommer her og snakker om forskellige ting. Så når
du går hjem, så er der tomt, der er ikke meget tid her, fordi du
snakker og snakker og snakker. Men hvis du bliver hjemme
og ikke laver noget, så snakker du kun med dig selv.
1: Vi samler det hele her, vi samler mange ting her. Hvis du
bliver syg, depression, mange af de ting der kommer op. Hvis
du har haft en dårlig dag.
3: Man snakker og kender hinanden, fordi vi snakker om vores
problemer. Hvis vi bliver hjemme, kan vi tænke, verden bliver
meget lille. Man tænker, jeg har mange problemer.” (kvindelige
deltagere i idræts- og sundhedsprojekt, Fredericia)
Det ser altså ud til, at kvinder fra etniske minoritetsgrupper
har behov for tryghed på flere niveauer. På den ene side
en kulturspecifi k tryghed og på den anden side en mere
58
individuel og praktisk tryghed og sidst men ikke mindst
en mere generel tryghed funderet i følelsen af et tilhørsforhold
til den gruppe, man dyrker FA og idræt sammen
med. Sidstnævnte er en af de faktorer, der fremhæves i litteraturen
som en mulig forklaring på den generelt lavere
deltagelse i FA og idræt i udsatte boligområder - baseret
på en antagelse om, at boligområders samlede sociale kapital
er afgørende for dannelsen af relationer og netværk.
Socioøkonomiske determinanter
Den videnskabelige litteratur fremhæver de socioøkonomiske
forhold som afgørende for den generelle deltagelse i
idræt og FA. Bestemmende for grupper og individers socioøkonomiske
status er blandt andet indkomst, tilknytning
til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau m.m. På det
individuelle plan er det naturligvis forskelligt, hvordan sådanne
forhold infl uerer på deltagelse i FA og idræt, men
for sociale grupper eller lokalmiljøer som helhed er der
statistisk en større sandsynlighed for lavere deltagelse i
idræt ved lavere socioøkonomisk status end ved højere socioøkonomisk
status. En af de måder, dette kan komme
til udtryk på, er den sociale opbakning blandt familie og
venner til at deltage i aktiviteterne.
”Men støtten hjemmefra, den er meget vigtig. Jeg tror, det er
meget vigtigt, for hvis dine forældre eller dine brødre eller
søstre ikke hjælper dig, så har man ikke rigtig lyst til det.
Hvis de kommer og spørger, hvornår man skal spille den
næste kamp. Så tænker man, det betyder noget for dem også,
at man går til det. Min far spørger en gang i mellem, han
spørger om fredagen, før weekenden begynder. Skal I spille
kamp i weekenden? Nogen gange kan han godt fi nde på at
komme, men han kommer ikke. Han vil bare høre, om jeg
tager til kampe, og hvordan det går” (ung bruger af idrætsprojekt
i udsat boligområde, København).
”Familien er altid en stor del af en sportsudøvers liv. Hvis
børnene kan mærke familiens opbakning, smitter det af på
deres præstationer. Og det giver stolthed, når man oplever,
at ens forældre bidrager til fællesskabet.” (17)
For rekrutteringen af børn synes opbakningen fra og
kontakten til forældrene at have afgørende betydning, ligesom
erfaringer hjemmefra med forældre, som deltager