Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

En del af de interviewede ønsker at komme til at dyrke
idræt i det etablerede foreningsliv, mens andre ikke opfatter
det som realistisk, fordi der ikke er overskud i deres
hverdag til at tage denne udfordring op. Blandt dem, som
gerne vil dyrke idræt i foreningslivet, er der mange, som
med mellemrum afprøver denne mulighed og oft e i en
form, hvor de holder fast i idrætten for socialt udsatte,
samtidig med at de dyrker idræt i en almindelig idrætsforening.
På den måde spiller de to former for idræt hver
deres vigtige rolle.
Social samhørighed og sociale relationer er på den ene
side væsentlige i forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse
af interventioner til fremme af idræt og FA, fordi
de er afgørende for, om deltagerne vil opleve aktiviteterne
som relevante og meningsfulde. På den anden side rækker
den sociale tryghed, der ligger i følelsen af at have et fælles
værdisæt, ud over den umiddelbare fysiske og sociale gevinst
ved at deltage i idræt med ligestillede. Den sociale
tryghed bliver en form for base, hvor det er muligt at generere
et overskud af social kapital, som kan omsættes i nye
sociale relationer og netværk, her illustreret gennem en
brugers fortælling:
P: ”Jeg har dyrket masser af idræt hele livet, også på eliteplan
(…) altså selvfølgelig betyder idrætten også meget for
mig, det har det altid gjort, men det sociale betød mindst
ligeså meget, for nu har man lige pludselig nogle mennesker
at snakke med, og det virker motiverende i stedet for at sidde
derhjemme og kigge på fi re hvide vægge. Sidenhen er jeg så
begyndt, eft er jeg har fået overskud igen, at deltage i frivilligt
arbejde, bl.a. frivillig på værestedet, og jeg laver vandreture
for Dansk Vandrelaug, så idræt betyder meget i mit liv.” (deltager
fra idrætsprojekt for socialt udsatte, Odense)
50
4.2.3. Sammenfatning
En del af de faktorer, som er defi nerende for positionen
som socialt udsat, er samtidig nogle af de mest markante
markører for, om mennesker lever et fysisk aktivt liv og
deltager i idræt og motion i fritiden. Det drejer sig om uddannelsesgrad,
tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst,
selvvurderet helbred og ikke mindst de sociale relationer
og netværk. Specielt de mest socialt udsatte mennesker vil
oft e være belastede af en hel række af disse forhold. Det er
altså ikke muligt at identifi cere en enkelt faktor som afgørende
for socialt udsattes lavere deltagelse i FA og idræt.
Planlægning og tilrettelæggelse af interventioner over
for denne målgruppe må derfor være fl eksible og tage
hensyn til målgruppens oft e komplekse livssituation. Det
betyder, at tilbud om deltagelse i idræt skal være til rådighed
og tilgængelige såvel praktisk som mentalt. Specielt
vigtigt er det at tilrettelægge aktiviteterne således, at
målgruppen fi nder tilbuddene acceptable og meningsfulde.
Muligheden for at dyrke idræt med ligestillede under
former, som tager højde for gruppens specifi kke behov, er
af afgørende betydning, og inddragelse af brugere i planlægning
og tilrettelæggelse af interventioner kan være
fremmende for brugernes accept og opfattelse af aktiviteten
som meningsfuld.
Erfaringer peger på, at manglende viden omkring sundhedsmæssige
gevinster ved FA ikke nødvendigvis udgør en
barriere. Den faktor, som såvel de videnskabelige studier,
evalueringerne af de danske projekter som de interviewede
især tillægger betydning for deltagelse i FA og idræt, er
støtte og opbakning fra et socialt netværk samt oplevelsen
af et socialt tilhørsforhold i de sammenhænge, hvor
man vælger at dyrke idræt. Social udsathed er forbundet
med social isolation, ensomhed og manglende social opbakning
til deltagelse i FA. Fælles erfaringsgrundlag og
fælles værdier tillægges væsentlig betydning for følelsen
af social samhørighed og er således vigtige forhold for rekrutteringen
og fastholdelsen af socialt udsatte til idræt
og FA.