Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

”Altså, det der med at komme op til en aktivitet, hvor den så
er afl yst, så tager det lang tid, før man genskaber tilliden.[…]
Og det er jo der, hvor vi opfordrer foreninger til altid at have
vikarordninger […] Men vi ser, at den der form for tillidsbrud,
bare et afb ud, som man ikke kender på forhånd, det kan gøre
forskellen.” (idrætskonsulent)
At eliminere barrierer af denne karakter helt og holdent
er naturligvis umuligt. I det hele taget er barrierer, som
måske nok er karakteristiske, men som også udspringer
af mere individuelle mentale karaktertræk, vanskelige
at håndtere på et generelt plan. Det er dog ikke ensbetydende
med, at der ikke kan tages højde for det. Som i
eksemplet her kan opmærksomhed på disse forhold bidrage
til, at barrierens betydning minimeres.
Frygten for diskrimination er tydeligvis en af de barrierer,
som brugerne tillægger størst betydning, specielt i
forhold til deltagelse i raskidrætten. En stor del af brugerne
taler om manglende forståelse for de specielle behov,
mennesker med sindslidelser kan have, og er bekymrede
over, hvordan folk i raskidrætten oplever disse behov.
Brugernes oplevelser og erfaringer er, at det stadig er et
tabu at tale om sindslidelse. At folk billedligt talt ’går over
på den anden side af fortovet’, når lidelsen bliver italesat.
Flere af de interviewede sammenligner folks reaktion på
sindslidende med den reaktion, mange oplever, hvis en
nær pårørende er død. Blandt brugere, som har deltaget i
raskidrætten, berettes der også om et præstationspres og
et socialt pres, når der dyrkes holdidræt. Et pres som de
ikke oplever i deres egne idrætstilbud, og som, specielt i
de dårlige perioder, kan forekomme ubærligt.
”M: Ja, f.eks. holdsport, det var nok også derfor, jeg stoppede
med fodbold. Det var presset fra de andre, jeg spillede lidt
serie 3-5 fodbold oppe i Vejle, ja det gjorde jeg som voksen
også et års tid. Det var et kæmpe pres. Det er klart det største
pres, jeg nogensinde har været ude for. Det er nok også derfor,
det er meget individuel sport, hvor jeg kan få lov til at træne
selv. Det var ikke, fordi jeg syntes det var super sjovt og spændende
at komme til fodbold, og jeg var virkelig nervøs hver
gang, jeg skulle op at spille. Fordi der var jargonen (...) tonen
var endnu barskere, end jeg er vant til i ..
E: I en rigtig sportsklub, der er der mere pres på. Du skal lige
følge med hele holdet. Jeg bliver stresset.
M: Inden var også hård hver gang, til gengæld var jeg glad,
når jeg kom hjem og havde overlevet, og det var gået godt
(alle ler). Som regel gik det meget godt, men det var hårdt
pres hver gang, men det kan være, jeg havde vænnet mig til
det, hvis jeg var blevet ved.” (brugere af idrætstilbud for
sindslidende, Vejle)
Der er altså tale om et felt, hvor målgruppen tydeligvis er
positivt indstillet over for idrætten og oplever markante
helbredsmæssige fordele derved, men som også oplever,
at der er institutionelle og kulturelle barrierer i forhold
deltagelsen i idræt og FA, der sammen med en række
subjektive barrierer – oft e qua sindslidelsen eller følgevirkninger
af medicinforbrug – betyder, at sindslidende
har lavere deltagelse i FA i gennemsnit i befolkningen.
Social tryghed.
Det indledende citat fra en bruger om, at alle er i samme
båd, peger på en af de faktorer, som oft e nævnes og fremhæves,
men som sjældent uddybes i forbindelse med
sindslidendes deltagelse i FA. Det sociale aspekt beskrives
oft e som en vigtig faktor, men oft e ud fra en funktionel
opfattelse såsom “[the] social benefi ts in terms of shared
experiences”, dvs. som noget der får den fysiske aktivitet
til at ‘glide lettere ned’, fordi det sociale aspekt tilbyder
“something to talk about as well as an opportunity to talk”
(Carless and Douglas, 2008). I rapporterne fremhæves det
sociale ligeledes som et væsentligt element i sindslidendes
forhold til idræt og FA, men nævnes også her som, ”[…]
et vigtigt motiverende aspekt ved fysisk aktivitet” (23).
At det sociale ikke kun skal opfattes som en funktionel motiverende
faktor, beskrives blandt andet af Soundy (2007),
hvor fordelene ved sociale netværk mellem brugere og
personale beskrives som grundlæggende og forudsættende
for sindslidendes deltagelse i FA.
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
69