Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

på fi re procentpoint. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsen
fra 2007 fandt, at hele 89 pct. havde dyrket mindst
én idræts- eller motionsform inden for det seneste år,
men sammenligningen her er afgrænset til de adspurgte,
som forinden har svaret, at de normalt dyrker motion,
idræt eller sport. Til forskel fra idrætsvaneundersøgelsen
fra 2007 var det i denne undersøgelse kun de adspurgte,
som svarede ja på dette spørgsmål, som eft erfølgende
blev spurgt, om de inden for det seneste år har dyrket
en lang række idræts- og motionsformer, som var oplistet
for respondenten. I kapitel 6 afsnit 6.3.1 og bilag 2
bagest i denne rapport er der redegjort for andre mulige
metodiske årsager til, at undersøgelsen kommer til et så
overraskende højt tal for idrætsdeltagelsen i de udsatte
boligområder.
Hvis man i stedet bruger skolelevernes svar på, om deres
forældre dyrker idræt, fi nder vi en klart lavere idrætsdeltagelse
blandt forældrene i de udsatte boligområder end
blandt forældrene i gennemsnit i en undersøgelse af skoleelevers
idrætsdeltagelse i Rudersdal Kommune, København
Kommune, Albertslund Kommune og Fredericia Kommune
(gennemført fra 2005 til 2007). I sidstnævnte undersøgelse
svarede 32 pct. af eleverne, at ingen af forældrene dyrkede
idræt. I denne undersøgelse svarede 52 pct. af eleverne
det samme, dvs. 20 procentpoint højere andel, hvis forældre
eft er børnenes opfattelse ikke dyrker idræt.
Andelen af beboerne i de udsatte boligområder, der går
til idræt i en forening, er mindre end halvt så stor som i
landet som helhed. Til gengæld er andelen, som går til
idræt i et kommercielt motions- og fi tnesscenter, den
samme. Beboerne i de seks undersøgte boligområder
dyrker i lige så høj grad styrketræning og fodbold, men
løber, går og svømmer meget mindre end hele befolkningen
i gennemsnit.
7.1.2. Skoleelevernes idrætsdeltagelse
Hvad angår skoleeleverne, er resultaterne heller ikke helt
entydige. En sammenligning af andelen, som har svaret,
at de går til mindst én idrætsgren, viser næsten samme
idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder som i ovennævnte
fi re kommuner i gennemsnit. Denne undersøgelse
af idrætsdeltagelsen hos skoleelever, der bor i udsatte boligområder,
kan heller ikke påvise en signifi kant forskel på
288
andelen af skoleeleverne, der går til idræt, mellem elever,
der bor i de undersøgte boligområder, og elever fra de
samme skoler, der bor uden for disse boligområder.
Idrætsdeltagelsen og det fysiske aktivitetsniveau er imidlertid
lavere blandt skoleeleverne, hvis vi sammenligner
svarene på et andet spørgsmål, hvor eleverne har forholdt
sig til, hvor fysisk aktive de normalt er. Ud fra svarene på
dette spørgsmål er halvdelen af skoleeleverne fra 4. til 9.
klassetrin fra de undersøgte boligområder idrætsaktive,
mens en landsdækkende undersøgelse af 11-15-årige fra
2008, hvor det samme spørgsmål blev brugt, viser 64 pct.
På dette mål ser vi også en forskel mellem elever, som bor
i de undersøgte boligområder, og elever der bor uden for
boligområderne, idet sidstnævnte gruppe er lidt mere fysiske
aktive (fem procentpoint højere).
Undersøgelsen viser også, at skoleeleverne fra de udsatte
boligområder går meget mindre til idræt i en idrætsforening
end elever på samme klassetrin i hele landet i
gennemsnit. Besvarelserne viser endvidere, at elever fra
de samme skoler, som ikke bor i de undersøgte boligområder,
i lidt højere grad dyrker idræt i en idrætsforening,
men dyrker lidt mindre idræt i kommunale institutioner
(fritidsklub mv.), end eleverne, i de udsatte boligområder.
Endelig viser undersøgelsen, at skoleeleverne fra de undersøgte
boligområderne spiller mere fodbold og går lige
så meget til dans, som børn og unge i hele landet. Men de
dyrker en del mindre svømning og meget mindre håndbold
og gymnastik end børn og unge på samme alder i landet
som helhed.