Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

2. Hvordan kan idrætsdeltagelsen hos udsatte grupper og i udsatte boligområder øges?
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af forslagene til,
hvordan idrætsdeltagelsen kan øges hos socialt udsatte
grupper og i udsatte boligområder. Senere i rapporten i
kapitel 4, 5 og 6 præsenteres resultaterne af undersøgelsen,
som forslagene bygger på.
Undersøgelsen bestyrker antagelsen om, at idrætsdeltagelsen
både er påvirket af borgernes socioøkonomiske og
kulturelle baggrund samt af mulighederne for at dyrke
idræt og motion.
Når idrætsdeltagelsen er lavere i de udsatte boligområder
end i landet som helhed, så skyldes det eft er alt at dømme
først og fremmest beboernes socioøkonomiske og kulturelle
(etniske) baggrund, da mulighederne for at dyrke
idræt og motion er bedre i de undersøgte boligområder
end i de fl este lokalsamfund.
De mange og gode faciliteter til idræt er dog en sandsynlig
forklaring på, at idrætsdeltagelsen er så relativ høj
i de undersøgte boligområder, og det er formentlig den
væsentligste forklaring på, at der er forskelle på idrætsdeltagelsen
mellem boligområderne.
Gode idrætsfaciliteter og organiserede tilbud kan
imidlertid ikke fuldt ud ’kompensere’ for den socioøkonomiske
og kulturelle baggrunds negative indvirkning på
idrætsdeltagelsen.
Der er altså grænser for, hvor meget en forbedring af tilgængeligheden
til idræt i form af fl ere og bedre faciliteter
og bedre organiserede tilbud vil forøge idrætsdeltagelsen,
hvis de fl este af beboerne i boligområdet ikke har en uddannelse
og ikke har et arbejde.
I det følgende beskrives en række forslag til, hvordan
man både kan nedbringe nogle af de strukturelle barrierer,
der er for idrætsdeltagelsen, og samtidig udfolde de
potentialer i boligområdet, der kan medvirke til at øge
idrætsdeltagelsen i de udsatte boligområder.
Forslagene er især rettet mod de beboergrupper i boligområderne,
der har en lavere idrætsdeltagelse end
landsgennemsnittet. Forslagene er opdelt under fem
temaer:
20
• Grønne områder og parker.
• Bolignære opholdsarealer og indre, grønne rum.
• Tilgængelighed, udbud og typer af faciliteter.
• Organisering.
• Tryghed og beboerinddragelse.
Forslagene skal læses og forstås i sammenhæng og deres
eventuelle realisering vil afh ænge af den lokale kontekst.
Det er en grundlæggende pointe, at de barrierer, som
forhindrer mange i at deltage i idræt, og de forhold man
kan ændre på for at øge idrætsdeltagelsen, varierer fra
lokalområde til lokalområde. Det betyder, at barrierer og
potentialer må undersøges i det konkrete boligområde, og
forslagene må tilpasses den lokale kontekst.
Det er også væsentligt, at forslagene ikke læses som en
opfordring til at igangsætte en række helt nye, tidsbegrænsede
projekter. I undersøgelsens interviews med
repræsentanter for boligområderne gives der næsten
enslydende udtryk for en frustration over de mange nye,
tidsbegrænsede projekter i boligområderne.
Tidsbegrænsningen har bl.a. betydning for kontinuiteten
i relationerne til beboere; forventningerne til, hvad der
kommer ud af projektet; og en usikkerhed om, hvad der
skal ske, når projektet ophører. Forslagene i dette kapitel
er derfor båret af en idé om at bygge videre på potentialerne
i de eksisterende faciliteter, aktiviteter, netværk
og foreninger med sigte på at skabe vedvarende værdi i
boligområdet.
2.1. Grønne områder og parker
Undersøgelsen viser, at beboere i udsatte boligområder
generelt bruger grønne områder og parker i mindre
grad end danskerne gør i gennemsnit. Alligevel er grønne
områder og parker den mest benyttede ’facilitet’ til idræt
blandt voksne i udsatte boligområder. Børnene bruger
ikke i samme omfang som de voksne de grønne områder
og parker til idræt, men undersøgelsen viser, at anvendelsen
er høj i de parker, der opfattes som trygge og sjove (for
eksempel Fælledparken og Nørrebroparken).
En af de særlige kvaliteter ved større almene boligområder
er, at de oft e ligger tæt på større grønne områder