Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Der er en betydelig sammenhæng mellem alder og den
organisationsform, der dyrkes idræt i. Hos børnene og de
unge er idrætsforeningen den helt dominerende organisationsform
for deres idræt frem til og med teenageårene.
Dereft er falder andelen, som dyrker idræt i en forening.
Samtidig vokser tilslutningen til idræt i andre sammenhænge.
Men indtil teenageårene er der lille forskel på
andelen af de idrætsaktive skoleelever, der dyrker idræt i
idrætsforening og i kommunale institutioner, mens andelen,
som dyrker idræt i kommercielt regi, er voksende med
alderen, og deltagelsen under anden organiseringsform er
faldende (elektronisk bilag 2, tabel 51).
Næsten halvdelen af de idrætsaktive unge mellem 16 og
19 år svarer, at de dyrker idræt i en forening. Det samme
gælder for andelen, som dyrker idræt i kommercielt regi,
men andelen falder ikke i samme grad med alderen, som
den gør på foreningsdeltagelsen. Til gengæld er det i højere
grad aldersgrupperne på 30 år og ældre, som dyrker
idræt på egen hånd (elektronisk bilag 2, tabel 51).
Endelig viser undersøgelsen, at der er et stærkt sammenfald
mellem forældrenes idrætsdeltagelse og børnenes
idrætsdeltagelse under forskellige organiseringsformer.
Hvis begge forældre dyrker idræt (ifølge børnenes opfattelse),
er sandsynligheden for, at barnet dyrker idræt i en
forening, større, end hvis det kun er én af forældrene, som
dyrker idræt; men dog større end hvis begge forældre ikke
dyrker idræt. Det samme forhold gør sig gældende for deltagelse
i kommercielt organiseret idræt og idræt under anden
organisering (elektronisk bilag 2, tabel 52).
6.5.5. Sammenfatning
Forskellene i idrætsdeltagelsen mellem beboere fra udsatte
boligområder og befolkningen som helhed forstærkes,
når vi ser på, under hvilke organiseringsformer, beboerne
dyrker idræt. Analysen viser:
at andelen af de voksne idrætsaktive, som dyrker
idræt i en idrætsforening og dyrker idræt på egen
hånd, er klart lavere end i hele befolkningen, mens
andelen, der dyrker idræt i kommercielt regi, er
meget højere og på samme niveau som deltagelsen i
foreninger.
at andelen af de idrætsaktive skoleelever fra de
udsatte boligområder, der dyrker idræt i en idrætsforening,
er lavere end i det omgivende samfund.
at etnisk herkomst spiller en forholdsvis lille rolle for
andelen af de idrætsaktive voksne fra de udsatte boligområder,
der dyrker idræt i en forening, mens det
spiller en vis rolle for børnene, idet drenge af forældre
med udenlandsk baggrund er mere aktive i idrætsforeninger
end drenge af forældre med en dansk baggrund,
mens det modsatte er tilfældet for pigerne.
Skoleelever af forældre med en dansk baggrund er
mere aktive i kommercielle idrætstilbud, end elever
af forældre med en udenlandsk baggrund.
at den socioøkonomiske baggrund har indvirkning
på, hvor skoleeleverne dyrker idræt, idet børn af forældre,
der har et arbejde, i højere grad dyrker idræt i
en forening og under kommercielle tilbud, end børn
af forældre, der ikke har et arbejde.
6.6. Hvilke faciliteter og steder til idræt og
motion benytter de idrætsaktive?
Den fj erde dimension ved idrætsdeltagelsen i de udsatte
boligområder, som undersøgelsen har fokus på, er de faciliteter
og steder, som de idrætsaktive benytter til idræt og
motion. For hvert af de seks boligområder har de idrætsaktive
svaret på, om de benytter eller kender de mest relevante
faciliteter og steder til idræt og motion i boligområdet
og dets umiddelbare nærhed. I det elektroniske bilag
3 fi ndes tabellerne for såvel de voksne som skoleelevernes
anvendelse af faciliteterne og stederne i hvert af de seks
boligområder.
I analysen nedenfor er disse faciliteter og steder ’slået
sammen’ i typer af idrætsfaciliteter og –steder. I det elektroniske
bilag 3, side 1 til 4 kan man se, hvilke konkrete
faciliteter og steder i hvert af boligområderne, som hører
under de forskellige facilitetstyper. I analysen skal vi først
se på, hvor meget de forskellige facilitetstyper benyttes i
hvert af boligområderne, og dernæst undersøges det, om
etnisk herkomst, beskæft igelse og uddannelse samt køn
og alder har betydning for benyttelsen af facilitetstyperne.
Idræt i udsatte boligområder - Børns og voksnes idrætsdeltagelse i udsatte boligområder
263