Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

eller parker. Derfor foreslås det, at der sættes fokus på at
udvikle potentialerne og reducere barriererne for, at beboerne
i boligområderne bruger de nærtliggende grønne
områder og parker.
Forslag: Forøg tryghedsfølelsen ved at benytte
de store, grønne områder
Undersøgelsen viser, at oplevelsen af tryghed ikke nødvendigvis
betyder noget for benyttelsen af områderne.
Områder, der bliver vurderet lige trygge, bliver nemlig benyttet
meget forskelligt.
For nogle af de grønne områder og parker giver informanterne
dog det billede, at områderne ikke opleves som
trygge at færdes i. Beboerne vælger fx at gå langs vejene
frem for gennem det grønne område i boligområdet. Som
informanterne fra boligområdet i Vollsmose foreslår, kan
man fx øge tryghedsfølelsen ved at forbedre belysningen
og overskueligheden i området.
Man kan også arbejde med at gøre de grønne områder
mere trygge ved at øge kendskabet til stedet. For børnenes
vedkommende kan det gøres ved at bruge de grønne
områder til aktiviteter i skolen, i institutionerne og i
idrætsklubberne. Man kan også øge kendskabet til områderne
ved at skabe traditioner for fælles udfl ugter.
Forslag: ’Aktiver’ de store grønne områder og
skab traditioner for at bruge dem
Undersøgelsen viser, at Brabrand Sø og Fælledparken er
markant de mest anvendte grønne områder for voksne. På
tværs af boligområderne er Fælledparken i København det
grønne område, som forholdsvis fl est børn benytter. Disse
grønne områder er altså meget brugt af off entligheden,
men de har meget forskellig karakter og giver meget forskellige
muligheder for aktiviteter.
En mulig forklaring på at fx Fælledparken benyttes så
meget af beboerne i Aldersrogade er, at der foregår mange
forskellige aktiviteter i parken – både til idræt og andre
formål. Vi kan ikke se af spørgeundersøgelsen, hvad de
voksne benytter de rekreative stier ved Brabrand Sø til.
Men området er kendt for at blive benyttet til mange
forskellige aktiviteter som gå- og løbeture, cykelture, udfl
ugter, aktiviteter på vandet mv., der dog i særlig grad
appellerer til de voksne. Sammen med afstanden fra
boligen kan det være forklaringen på, at naturen omkring
Brabrand Sø i højere grad benyttes af de voksne end af
børnene og de unge.
Der ligger et potentiale i at kvalifi cere de grønne områder
og parker ved at ’aktivere’ dem for forskellige målgrupper
og skabe traditioner for at bruge dem til idræt og fysisk
aktivitet. Ser man på dé grønne områder, der benyttes
mest, har de oft e særlige faciliteter og aktivitetsmuligheder,
der kan tiltrække borgerne.
For eksempel har Caroline Amalie Lund i Sundparken en
legeplads, mens Fælledparken har mange steder og faciliteter
til særlige idrætsaktiviteter (bl.a. skateranlæg) samt
motionsstier. Det tyder på, at anvendelsen af de grønne
områder til idrætsdeltagelse kan øges ved at aktivere dem
med forskellige faciliteter og aktivitetsmuligheder og ved
jævnligt at arrangere aktiviteter i området.
Det kan fx være parkouranlæg, baner til forskellige
boldspil, styrke- og fi tnessredskaber, klatrevæg og skateranlæg
– tilpasset det grønne områdes størrelse og særlige
karakter og forskellige målgrupper. Informanterne i undersøgelsen
gjorde opmærksom på, at mange udsatte,
heriblandt kvinder med en anden etnisk oprindelse end
dansk, generelt ikke bryder sig om at blive set, når de
dyrker motion. Imidlertid er der gode muligheder for at
henvende sig til denne målgruppe i de grønne områder
ved at skabe trygge ruter for gåture. Det kan også gøres
ved at afh olde arrangementer, hvor mange deltager på
samme tid, og hvor det samtidig er en social begivenhed –
fx kvindeløb og cykelløb.
Forslag: Skab gode adgangsforhold mellem
boligområdet og det store grønne område
Undersøgelsen viser, at de grønne områder skal opleves
som tilgængelige - både mentalt og fysisk - for at de
bliver brugt. Hverken Utterslev Mose tæt på Tingbjerg,
Nørrestrand og Caroline Amalie Lund tæt på Sundparken
Idræt i udsatte boligområder - Forslag til hvordan man kan øge idrætsdeltagelsen i udsatte boligområder
21