Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

forskellige grupper, som af sociale eller andre årsager er karakteriseret
ved kun i mindre omfang at benytte idrættens
tilbud. Grupperne er ligeledes karakteriseret ved at have et
behov for særlig tilskyndelse, hvis de skal dyrke idræt og
motion. Samtidig vil netop disse grupper have fordel af deltagelse
i idrætten – og af at høste de væsentlige kulturelle,
sociale og sundhedsmæssige gevinster, som idrætsdeltagelsen
kan give den enkelte’ (Kulturministeriet 2009: 54).
Idrætssikre
Idrætssvage
Socialt udsatte Socialt velfungerende
Det er altså kombinationen af ’socialt udsat’ og ’idrætsusikker’
(rød), som undersøgelsen har fokus på. Men
undersøgelsen interesserer sig også for, hvorfor nogle
’social udsatte’ alligevel dyrker idræt (lyseblå), fordi det
kan bidrage til at forstå, hvad der skal til for at få socialt
udsatte til at dyrke idræt.
3.2.2. Idræt og fysisk bevægelse
Undersøgelsen er afgrænset til idrætslige aktiviteter.
Med idræt forstås såvel organiseret som selvorganiseret
fysisk aktivitet, der udføres frivilligt med sigte på at træne
kroppen, få motion, forbedre sine kropslige færdigheder,
konkurrere mv. (Kulturministeriet 2009: 34).
Undersøgelsen omfatter således ikke alle former for fysisk
aktivitet, der defi neres som ethvert muskelarbejde, der
øger muskelomsætningen. Det gælder bl.a. fysiske aktiviteter,
også benævnt som hverdagsmotion, der er afl edt af
eller en del af andre aktiviteter eller formål, fx fysisk aktiv
transport og fysisk arbejde.
3.2.3. Udsatte boligområder
Betegnelsen ’udsat boligområde’ benyttes som en betegnelse
for et boligområde med en almen boligafdeling, der
har en udpræget særskilt social sammensætning med forholdsvis
mange lavindkomstgrupper, arbejdsløse, enlige
mødre med børn, folk med straff eattest, forholdsvis stor
andel af indvandrere, og hvor der er konstateret væsentlige
problemer af økonomisk, social eller anden karakter
(Socialministeriet 8. november 2010).
Mere præcist vil vi i denne undersøgelse følge
Socialministeriets afgrænsning af et ’udsat boligområde’
til at omfatte mere end 1.000 beboere, hvor mindst to af
følgende tre kriterier er opfyldt:
• Andel af indvandrere og eft erkommere fra ikke-vestlige
lande overstiger 50 pct.
• Andel af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked
eller uddannelse overstiger 40 pct. (opgjort som
gennemsnit over de seneste fi re år).
• Antal dømte for overtrædelse af straff elov, våbenlov
eller lov om euforiserende stoff er pr. 10.000 indbyggere
overstiger 270 personer (opgjort som gennemsnit
over de seneste fi re år)
(Socialministeriet 8. november 2010).
I den seneste opgørelse af udsatte boligområder i Danmark
fra 2010 er 29 boligområder omfattet af denne afgrænsning.
Undersøgelsen kan på grund af de afsatte ressourcer
dertil, undersøgelsens art og den metodepluralistiske
tilgang ikke omfatte alle disse boligområder, og derfor er
seks boligområder udvalgt.
Disse repræsenterer variationerne mellem de udsatte
boligområder med særlig fokus på områdets geografi ske
placering, dets størrelse samt dets ’bevægelsesvenlighed’,
dvs. arkitektur, fysiske indretning samt omfanget
og karakteren af idrætsfaciliteter, der er fremmende for
deltagelsen i idræt. På baggrund af disse udvælgelseskriterier
blev følgende boligområder udvalgt: Stengårdsvej
i Esbjerg, Sundparken i Horsens, Gellerup og Toveshøj i
Århus, Vollsmose i Odense, Aldersrogade i København og
Tingbjerg i København.
Idræt i udsatte boligområder - Teori
35