Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

De sammenhænge mellem aktiv motionsdeltagelse og uddannelsesgrad,
indkomstforhold og ensomhed, der gælder
for den generelle befolkning, gør sig også gældende
inden for gruppen af socialt udsatte. De lavest uddannede,
de enlige og dem med lavest indkomst blandt socialt
udsatte dyrker således mindre motion end socialt udsatte,
der ikke har disse karakteristika (SUSY-Udsat, 2008).
Projekter, som arbejder med interventioner i forhold til
denne målgruppe, mødes altså af udfordringer på fl ere niveauer,
hvoraf fl ere har betydning for deltagelsen i FA. Et
af idrætsprojekterne beskriver deltagernes komplekse situation
således 5 :
”Der er således mange, som har været på kontanthjælp
gennem fl ere år, størstedelen har konfl iktfulde forhold til
deres familier, og mange af dem har psykiske problemer.
Fælles for deltagerne er desuden, at de nærer stor mistro til
”systemet”, og at de ikke kender deres rettigheder eller de
muligheder for hjælp og støtte, som deres opholdskommune
kan tilbyde. (…) De aktive misbrugere føler alle, at misbruget
udgør et stort problem i deres hverdag, og at det er vigtigt, at
de får behandling for det. De angiver endvidere, at de bruger
mellem 1.000 til 15.000 kr. om måneden for at fi nansiere
misbruget. Selvom en del af deltagerne er kommet ud af misbruget,
angiver alle, at de har haft et overforbrug af stoff er
og alkohol inden for de sidste 30 dage før forløbets start. (…)
Hovedparten af deltagerne har været på overførselsindkomster
gennem længere tid, de fl este er uden uddannelse, og alle
har en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. (…)De fl este
bor alene og har svært ved at fastholde traditionelle familiemønstre”
(1).
Der er altså tale om en målgruppe med svære og komplekse
sociale, økonomiske og psykiske problemstillinger.
Kompleksiteten af målgruppens problemmer gør for det
første, at rekruttering er særdeles vanskelig, og for det
andet at efterfølgende fastholdelse heller ikke er let.
Ikke mindst gruppen af de mest socialt udsatte lever
ofte et ustabilt og stressende liv, hvor det mest går
ud på at klare dagens udfordringer. I en evaluering af
Sundhedsstyrelsens indsats med ’Sundhedsfremmende
og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de
5 Selvom der er tale om en lille brugergruppe, er den illustrerende for den målgruppe
mange af projekterne henvender sig til.
44
socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse’
stiller projekterne sig således tvivlende over for, om de
allermest udsatte nås gennem indsatserne:
”Selv om brugerne af modelprojekterne åbenlyst hører til de
socialt mest udsatte, så stilles der i projekterne spørgsmålstegn
ved, om man har fat i den dårligst stillede halvdel af de
socialt mest udsatte.” (2)
Undersøgelsen ’Idræt som redskab i det sociale arbejde’
(3) sammenligner resultaterne fra SUSY-Udsat (4) med deltagere
fra to idrætsstævner under Idrætsorganisationen
Dansk Væresteds Idræt 6 , og den viser, at den generelle population
af socialt udsatte (respondenter fra SUSY-Udsat)
i forhold til deltagerne i sportsstævnerne har ringere tilknytning
til arbejdsmarkedet, lavere uddannelse og større
forbrug af alkohol og ulovlige stoff er, ligesom deltagerne i
idrætsstævnerne vurderer deres helbred væsentlig bedre
end deltagerne i SUSY-Udsat gør 7 . Det viser, at de parametre,
som litteraturen opstiller som afgørende for deltagelse
i idræt og FA, også gælder inden for gruppen af socialt udsatte.
Det er derfor vigtigt at variere og nivellere indsatser,
således at de passer til ’målgruppen inden for målgruppen’.
Eller med andre ord at være fl eksibel og tilpasse og
regulere de valgte interventioner nøje til de forhold, som
gør sig gældende for den specifi kke del af gruppen af socialt
udsatte, som interventionen sigter imod.
Som nævnt i det indledende afsnit handler sund og aktiv
livsstil ikke kun om viden, men også om ressourcer til at
ændre eller opretholde en sådan livsstil. En diskussion
blandt unge deltagere i et gadefodboldsprojekt bekræft er
denne antagelse:
”1: Når jeg tænker sundhed, så er det at vælge Mac Donalds
fra og køre på grillen i stedet for. Jeg gider ikke alt det der mikroovnsburger
der, så hellere på grillen, det er sundt for mig.
(…) Jeg er på grillen minimum 7 gange om ugen.
2: Det er måske også lidt i overkanten.
3: Men som sagt, hvis man går meget op i det sunde tema, så
6 IDVI er et projekt under ’Landsforeningen af Væresteder’ (LVS).
7 De to sidstnævnte kan være påvirket af, at ”Spørgeskemaet blev udfyldt under
afviklingen af UL [Udsatte Legene]”(3), hvilket kan give en vis bias i forhold til indtagelse af
alkohol/stoffer samt vurdering af eget helbred. Et andet dansk studie har dog fornylig vist, at
fysisk træning ”to til tre gange om ugen forbedrer hjemløses sundhedsprofi l markant og mindsker
risikoen for tidlig død” (Randers et al., 2011).