Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

evægelsesmuligheder.
Kortlægningen af boligområdernes faciliteter og steder
for idræt og fysisk aktivitet er gennemført systematisk på
baggrund af på forhånd defi nerede typer af områder, faciliteter
og rum, der kan anvendes til idræt og fysisk aktivitet:
• Parker, grønne områder og natur, der kan anvendes til
fx vandreture.
• Flader med hård belægning, der fx kan anvendes til
rulleskøjteløb og boldspil.
• Udendørs boldbaner.
• Udendørs faciliteter til andre idrætsaktiviteter (fx basketball
og tennis).
• Legepladser.
• Idrætshaller, gymnastiksale og lignende indendørs
rum til idræt og bevægelse.
• Svømmehaller.
• Fitnessrum.
Kortlægningen har især fokus på boligområdets mulige
anvendelse til de mest udbredte idræts- og motionsformer.
Fx ønsker løbere et blødt underlag og en rute, der starter
”ved hoveddøren”, hvor man kan løbe rundt (LOA 2004: 44),
mens udøvelse af trampolinspring er mindre pladskrævende,
men stiller krav til udstyr. Samtidig viser undersøgelsen
’Danskernes Sports og Motionsvaner’ (Pilgaard 2008:
84), at der er forskel på, hvilke faciliteter der tiltrækker
henholdsvis piger, drenge, mænd og kvinder. Bl.a. dyrker
drenge og mænd oft ere idræt og motion udendørs, end
kvinder og piger gør, og undersøgelsen viser også, at naturen
spiller en stigende rolle for udøvelsen af motion i takt
med alderen. Disse forhold hænger selvfølgelig sammen
med karakteren af den fysiske aktivitet og motivationen
for at dyrke den.
324
Kortlægningen har bl.a. taget udgangspunkt i det metodekatalog,
der anvendes i forbindelse med forsøgsprojektet
'Vedkommende Byrum', samt det inspirationskatalog, som
indgår i rapporten 'Mental Byomdannelse (Metopos 2009).
Herudover er der hentet inspiration fra ”De 12 Kvalitetskriterier”
udviklet af tegnestuen Gehl Architects.
2.2. Boligområdernes og faciliteternes anvendelse og fortællinger.
I forlængelse af den overordnede kortlægning er der gennemført
en mere detaljeret undersøgelse af de vigtigste
faciliteter, rum og steder til idræt og kropslig bevægelse i
de seks boligområder, dvs. på facilitetens skala. Denne del
af kortlægningen er undersøgt i forhold til bl.a.:
• Forbindelser til området – fx stiforbindelser og off entlig
transport.
• Afstand til boligområdet.
• Materialer.
• Rumlighed.
• Vedligeholdelse.
Der er imidlertid ingen automatisk sammenhæng mellem
en idrætsfacilitets fysiske karakter og en bestemt anvendelse.
Et asfalteret område, der egner sig til rulleskøjteløb,
tages ikke nødvendigvis i anvendelse dertil, medmindre
der er store børn eller voksne, som inspirerer mindre børn
til at gå i gang. Derfor er faciliteternes og områdernes anvendelses
også undersøgt:
• Hvilke aktiviteter stedet anvendes til.
• Hvor højt aktivitetsniveauet er på stedet.
• Hvem der især anvender stedet (køn, alder mv.).
• Hvornår stedet især anvendes (ugen og døgnet).
• Hvordan stedet omtales.