Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Undersøgelser viser endvidere, at de åbne, gratis, ikkespecialiserede
anlæg og faciliteter har større tiltrækning
på de mindst fysisk aktive børn, end de specialiserede
anlæg har, der i højere grad tiltrækker de mere fysisk
aktive børn. Endelig har undersøgelser vist, at alternative,
frie aktivitetsmuligheder med selvbestemmelse og et godt
socialt miljø er fremmende for deltagelse i fysisk aktivitet.
Det er summen af gode, attraktive forhold, der skaber et
miljø, som gør børnene og de voksne mere fysisk aktive
(Limstrand 2008; Dunton et al. 2009; Floriani & Kennedy
2008; Ibsen, Støckel og Klinker 2009).
Dette gælder helt generelt for deltagelsen i idræt og bevægelsesaktiviteter,
men det er en hypotese for denne
undersøgelse, at det i særlig grad har betydning for de
socialt udsattes idrætsdeltagelse.
En del af den sociale ulighed i idrætsdeltagelsen kan måske
tilskrives, at socialt udsatte grupper har vanskeligere ved
at komme til at dyrke idræt, fordi tilgængeligheden til
steder, hvor man kan dyrke idræt og motion, er ringere
(færre tilbud og faciliteter), og fordi faciliteterne ikke er
attraktive for disse grupper.
I denne undersøgelse antager vi derfor, at forskelle mellem
boligområderne på, hvor let det er komme til at dyrke
idræt og motion – og bestemte idrætsformer – også kan
ses på idrætsdeltagelsen.
3.1.2. Socioøkonomisk baggrund
Det andet forhold, som har stor betydning for idrætsdeltagelsen,
er den socioøkonomiske baggrund. Dette er en
bred betegnelse for individets uddannelse, position på arbejdsmarkedet,
økonomi og sociale relationer og netværk.
Alle studier – såvel danske som udenlandske - viser, at
det er forhold som i varierende grad har indfl ydelse på
deltagelsen i idræt og motion. Højere uddannede dyrker
mere idræt end lavere uddannede; folk i beskæft igelse er
mere idrætsaktive end folk uden for arbejdsmarkedet; folk
med høje indtægter dyrker mere idræt end folk med lave
indtægter; og folk med mange sociale relationer er mere
idrætsaktiv end folk med få sociale relationer (Schelin
1985; Larsen 2003; Pilgaard 2009: 42-51).
Den centrale teoretiske forklaring på disse sammenhænge
er, at der er tale om forskellige former for ressource
eller kapital: Uddannelseskapital, økonomisk kapital og
social kapital, som på forskellig vis er en forudsætning for
at være idræts- og motionsaktiv og dyrke idræt i bestemte
sammenhænge (Bourdieu 1986).
I denne undersøgelse forventer vi derfor også at fi nde,
at sådanne socioøkonomiske forhold har betydning for
idrætsdeltagelsen i de udsatte boligområder.
3.1.3. Kultur
Det tredje forhold af betydning for idrætsdeltagelsens
omfang og karakter er kulturen, dvs. de værdier, normer,
traditioner, levemåder, omgangsformer mv., som man er
vokset op med og opfatter som naturlige og rigtige. Hvad
er passende og ikke passende at gøre i forskellige sammenhænge?
Kultur er som sådan noget, man gør, noget
der er indlejret i kroppen, og noget der skabes mellem
mennesker (Jensen 2005).
Forskelle på idrætsdeltagelsen mellem land og by og
mellem arbejderklassen og borgerskabet er bl.a. forklaret
som et udslag af kulturelle forskelle. Fx. at arbejderklassen
tidligere især dyrkede holdsport (især fodbold), fordi
kollektivitet og fællesskab i højere grad prægede hverdagen
end i borgerskabet, som i højere grad (end arbejderne)
dyrkede de mere individuelle idrætsgrene (tennis, golf
mv.) (Schelin 1985).
Denne tilgang til en forståelse af variationer i idrætsdeltagelsen
er dog overset i de fl este kvantitative undersøgelser,
som har koncentreret sig om at belyse, hvilken betydning
køn, alder og social status har for idrætsdeltagelsen. En
undtagelse er analyser af forskelle i idrætsdeltagelsen
mellem forskellige livsformer, hvor det især er forholdet
mellem arbejde og fritid, der er centralt (Ottesen og Ibsen
1999), eller livsstile bestemt af individets placering på dimensionerne
moderne contra traditionel og individ contra
fællesskab (Bille, Fridberg, Storgaard og Wulff 2005).
Idræt i udsatte boligområder - Teori
33