Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

”Integration i ordets oprindelige forstand som smeltediglen,
hvor forskellige etniske grupper tilpasser sig hinanden
i en ny helhed, lader dog ikke til at have fundet sted i udpræget
grad. Barrieren herfor er den grundlæggende
præmis, at foreninger er opbygget omkring interessefællesskaber
og etablerede netværker; man mødes med sine
egne omkring ensartede interesser. Det gælder både for
etniske minoritetsforeninger såvel som etnisk danske foreninger.”
(20)
Med andre ord øger fraværet af social inklusion i interessenetværk
– såsom idrætsforeninger - den etniske
segregation, fordi etniske minoritetsgrupper er overrepræsenterede
i sociale grupper med lav socioøkonomisk
status og lav grad af social kapital. I denne sammenhæng
er det bemærkelsesværdigt, at fl ere projekter beretter, at
etniske minoritetsgrupper faktisk udtrykker ønske om, at
også etniske danskere deltager i de idrætssammenhænge,
hvori de indgår, eller som det formuleres af en af de interviewede
deltagere i et fodboldprojekt.
”På vores hold er det blandet med indvandrere og danskere.
Det er sjovere på den måde. Hvis det er alle, der kun er
indvandrere, ville det være rent kaos. Eller hvis det var rent
dansk, så ville vi føle os udenfor, men når det er blandet, så er
det sjovere. Så laver vi grin med hinanden nogle gange.” (ung
idrætsaktiv fra udsat boligområde, København)
62
4.3.3 Sammenfatning
Den lavere deltagelse i idræt og FA blandt etniske minoritetsgrupper
ser ud til at have forskellige årsager. Det
er således vigtigt at tage højde for, at mange børn, unge
og voksne af anden etnisk herkomst end dansk dyrker
idræt og FA på andre måder og i andre sammenhænge,
end etniske danskere gør, selvom deltagelsesmønsteret
på mange måder også ligner majoritetsbefolkningens
deltagelsesmønster 23 .
Dernæst er det nødvendigt at være opmærksom på, at
etniske minoritetsgrupper er overrepræsenterede i socioøkonomiske
lavstatusgrupper og andre former for social
udsathed 24 . Dvs. forhold som i høj grad har en negativ indfl
ydelse på deltagelsen i idræt og FA. Flere undersøgelser
påpeger i forlængelse heraf, at socioøkonomiske faktorer
såsom uddannelse og indkomstforhold er vigtigere
end etnisk baggrund for borgernes deltagelse i idræt og
FA. Samtidig er det dog evident, at piger, kvinder og ældre
med etnisk minoritetsbaggrund har væsentlig lavere deltagelse
i idræt og FA end gennemsnitligt, også når der
kontrolleres for socioøkonomisk status. Det hænger givetvis
sammen med kulturspecifi kke forhold, som infl uerer
på deltagelsen.
Det handler bl.a. om manglende muligheder for at dyrke
idræt i kulturelt ’passende’ (det vil sige acceptable eller
meningsfulde) omgivelser og faciliteter, såsom faciliteter
til kønsadskilt træning, fl eksible krav til påklædning, muligheder
for børnepasning m.m. Ligeledes kan den værdi
eller betydning, som idræt tillægges blandt disse grupper,
have betydning. Projekterfaringer viser, at det er muligt at
nedbryde sådanne barrierer med små justeringer og ændringer,
hvis indsatsen er tilrettelagt med rum for fl eksible
lokale tilpasningsmuligheder.
I overensstemmelse med beskrivelsen af barriererne som
overvejende socioøkonomisk funderet er de primære baggrunde
for den lavere deltagelse relateret hertil. Det vil
sige, at social opbakning fra nære relationer, deltagelse i
23 Blandt begge grupper er der således stor interesse for fodbold og styrketræning
(se kapitel 6)
24 Ejrnæs (2010) viser at der blandt gruppen af modtager af off entlig forsørgelse samt i
gruppen ’uden uddannelse’ er propor onelt større andel af mennesker med anden etnisk baggrund.
De e gælder dog ikke i gruppen af misbrugere.