Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

6.5. Under hvilke organiseringsformer dyrker de
idrætsaktive idræt?
Den tredje dimension ved idrætsdeltagelsen, som belyses i
denne undersøgelse, drejer sig om, under hvilke organiseringsformer,
de idrætsaktive dyrker idræt. Af fl ere grunde
er dette væsentligt at belyse. For det første er foreningen
den dominerende organiseringsform inden for idrætten,
som får en særlig bevågenhed i form af direkte og indirekte
off entlig støtte. For det andet tillægges det fra såvel
idrætten (= idrætsorganisationerne) som fra politisk side
en særlig betydning, at befolkningen dyrker idræt i foreninger,
og foreningsidrætten anses for at have et særligt
potentiale i forhold til integration. For det tredje har mange
idrætsprojekter for udsatte grupper og i udsatte boligområder
taget sigte på foreningsidræt. I det følgende skelnes
der mellem følgende organisationsformer: Forening,
kommunal institution (kun spurgt skoleelever derom),
kommercielt tilbud og ’idræt på egen hånd’ (kun spurgt de
voksne derom).
17 pct. af de voksne beboere i de seks udsatte boligområder
og 29 pct. af de idrætsaktive svarer, at de dyrker idræt
i en klub eller forening; andelen, der benytter et privat,
kommercielt tilbud, er næsten den samme (18 pct. af alle
og 30 pct. af de idrætsaktive); mens andelen som dyrker
idræt på egen hånd, er noget større (hver tredje af beboerne
og 56 pct. af de idrætsaktive). Dette deltagelsesmønster
afviger betydeligt fra idræts- og motionsaktiviteten under
forskellige organiseringsformer i den voksne befolkning
i Danmark. Den seneste undersøgelse af befolkningens
idrætsvaner fra 2007 viste, at 41 pct. dyrkede idræt i en
forening, 18 pct. i privat (kommercielt) regi, og 61 pct.
gjorde det ’på egen hånd’ (Pilgaard 2009: 100). Den store
forskel mellem beboerne i de udsatte boligområder og i befolkningen
som helhed er, at langt de fl este idrætsaktive i
udsatte boligområder kun dyrker idræt under én organiseringsform.
Det gælder for 78 pct. af respondenterne (se
elektronisk bilag 2, tabel 46).
Andelen af skoleelever, som dyrker idræt i en forening, er
også meget lavere end blandt skoleelever i landet som helhed.
38 pct. af alle eleverne og 57 pct. af de idrætsaktive
har svaret, at de inden for den seneste uge før skemaet
blev besvaret, har dyrket idræt i en forening; henholdsvis
256
8 pct. og 11 har gjort det i en kommunal institution; 6 pct.
og 13 pct. i et kommercielt center; og endelig har 18 pct.
af eleverne og 26 pct. af de idrætsaktive angivet en anden
organisering (elektronisk bilag 2, tabel 50). Den seneste
landsdækkende undersøgelse af børns idrætsdeltagelse
viste, at 89 pct. af de idrætsaktive børn havde dyrket idræt
i en forening inden for det seneste år; 25 pct. havde gjort
det i en SFO eller fritidsklub; 12 pct. i privat / kommercielt
regi; og 17 pct. i ’anden sammenhæng’ (Pilgaard 2009: 9).
Undersøgelsen af 5. og 9. klasse elevers idrætsdeltagelse
i fi re kommuner kom ligeledes frem til en højere andel,
som dyrker idræt i en forening, end denne undersøgelse i
udsatte boligområder viser. I Københavns Kommune, hvor
andelen af skoleeleverne, der dyrker idræt i en forening er
lavest, viste undersøgelsen fra 2007, at 60 pct. af 5. klasse
eleverne og 41 pct. af 9. klasse eleverne dyrkede idræt i
en forening (Nielsen og Ibsen 2008). I denne undersøgelse
er andelen af skoleeleverne fra Tingbjerg og Aldersrogade
fra 4. til 9. klassetrin, der dyrker idræt i en forening, klart
lavere.