Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

4. Barrierer for socialt udsatte og idrætssvage gruppers deltagelse i idræt og fysisk aktivitet
Dette kapitel indeholder en analyse af barrierer for socialt
udsatte og idrætssvages deltagelse i idræt og andre bevægelsesaktiviteter,
dvs. den første del af forskningsprojektet.
Analysen består for det første af en gennemgang og sammenfatning
af den foreliggende forskningsbaserede viden
om idræt og fysisk aktivitet for udsatte grupper.
For det andet omfatter analysen en opsamling af viden og
erfaringer fra evalueringer af en række projekter for målgruppen,
gennemført de seneste fem år i Danmark, som
sammenholdes med den videnskabelige viden på området.
Analysen er opdelt i tre dele:
• En indledende bredt funderet analyse af idræt og
fysisk aktivitet for socialt udsatte (4.2).
• En analyse af idræt og fysisk aktivitet i socialt udsatte
boligområder med særlig fokus på etnicitet (4.3).
• En analyse af idræt og fysisk aktivitet for sindslidende
(4.4).
I det sidste afsnit sammenfattes og perspektiveres analysen
på tværs af de tre delanalyser (4.5).
4.1. Indledning
At idræt og fysisk aktivitet har betydning for identitet,
velbefi ndende og sundhed er vel det, man i dag kan kalde
almenviden. Mange marginaliserede og socialt udsatte
er vidende om betydningen af at være fysisk aktiv og
betydningen af at leve sundt. Men oft e formår de, af forskelligartede
og komplekse årsager, ikke at eft erleve
kravene til en aktiv livsstil.
Tværtimod opleves kravene til en moderne aktiv livsstil
oft e som endnu et krav i et liv fyldt med krav og forventninger,
man ikke kan leve op til. Ændringer i livsstil – til
fx at dyrke mere idræt og være mere fysisk aktiv – er for
de fl este mennesker svært, men for nogle er det nærmest
uoverkommeligt.
40
Specielt hvis ændringerne føles radikale, og der blandt de
nære relationer ikke er opbakning og støtte til ændringerne.
Det er nogle af de barrierer, som denne analyse
forsøger at afdække for derved at komme tættere på løsninger,
som kan inkludere socialt udsatte i udøvelsen af
idræt og fysisk aktivitet.
Indledningsvis er det dog vigtigt at fastslå, hvordan begrebet
’social udsat’ skal forstås i denne sammenhæng.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i eksisterende forståelser
og defi nitioner af social udsathed, som de formuleres
af de væsentligste aktører inden for arbejdet med socialt
udsatte.
Socialministeriet defi nerer socialt udsatte som ”personer,
der lever i samfundets yderkanter, personer der oft e
har et dårligt helbred, der sjældent har tilknytning til arbejdsmarkedet,
og som ikke drager nytte af samfundets
almindelige tilbud til borgerne”.
Rådet for Socialt Udsatte skriver, at ”Rådet skal være talerør
for hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende,
alkoholikere og andre socialt udsatte”, og Servicestyrelsen
beskriver socialt udsatte som ”mennesker, der har et eller
fl ere tunge sociale problemer, fx alkoholmisbrug, stofmisbrug,
sindslidelser, hjemløshed, prostitution, vold i nære
relationer, senfølger af seksuelle overgreb”.
Som Servicestyrelsen gør opmærksom på, kan man imidlertid
godt være fx sindslidende uden at være socialt udsat,
og at der forekommer mange grader af social sårbarhed
og udsathed. Begrebet ’social udsat’ er i den henseende
en analytisk konstruktion, som har til formål at gøre det
muligt at sige noget om en gruppe, der har fællestræk,
men som ikke reelt eksisterer som gruppe.
Den ’rene’ afgrænsning, som kategorierne giver udtryk
for, skal altså ikke ses som absolutte eller afspejlet i det
empiriske materiale. Det betyder, at den empiri, der er indsamlet
inden for den enkelte kategori, sagtens kan sige
noget om de andre kategorier lige såvel.