Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

7.5.3. Boligområdernes bolignære opholdsarealer
og indre grønne rum.
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at
fri leg er langt væsentligere for sundheden end idræt i
mere faste rammer. Langt den største del af børnenes
aktivitetsmængde sker ved fri leg i skolegården eller på
fritidshjemmet. Ikke i organiseret idræt, som man hidtil
har troet. Undersøgelsen viser også, at det er en myte, at
børn fra familier med lav indkomst generelt bevæger sig
mindre. De dyrker ganske vist mindre idræt i deres fritid
end andre, men de kompenserer med fri leg og samlet set
er de mindst lige så aktive som andre børn. Den væsentligste
faktor for børns fysiske aktivitet er således antallet
af og størrelsen af legefaciliteterne i skolegården og på fritidshjemmene
(Nielsen 2011).
Med baggrund i denne viden er det relevant at se på
de bolignære opholdsarealer i de udsatte boligområdet.
Boligområderne er, som beskrevet ovenfor, meget
forskelligt indrettet, og det gælder også de bolignære opholdsarealer
og de grønne rum inden for bebyggelsen.
Gellerup fremstår som et meget grønt område, placeret
på en skråning, men opholdsarealerne er indrettet meget
forskelligt. Nogle som åbne arealer og andre som mere
lukkede med hækbeplantning omkring. Inden for området
er der ingen biltrafi k, men arealerne er bundet sammen
af et internt stisystem for gående og cyklister. De større
grønne arealer imellem bebyggelserne, som mest består af
græs, binder de enkelte boligenklaver sammen, og særligt
i den centrale del af ”hjertet” virker de nære boligarealer
og de større grønne arealer meget åbne og bundet sammen
med de aktiviteter, der foregår på stedet.
De nære opholdsarealer er alle forsynet med legeredskaber,
borde og bænke, og ca. halvdelen af opholdsarealerne
er forsynet med basketballbaner og fodboldmål. Inventaret
304
og området som helhed fremstår nogle steder lidt slidt,
men der fi ndes også nyetablerede legepladser.
Tingbjerg fremstår som en grøn bebyggelse med en del
grønne områder og træer imellem de enkelte bebyggelser.
Der er kun vejadgang til bebyggelsen fra ét sted, så
området bindes sammen af interne stier. Bebyggelserne
er bygget op omkring mere eller mindre lukkede gårdrum
med ydre gader og indre gårdrum, og der er ikke særlig
stor bevægelsesfrihed mellem de enkelte bebyggelser. De
bolignære arealer er de lukkede gårdrum og er af en meget
privat karakter. Der er kun adgang til gårdrummene via
gaden og ikke direkte fra opgangen til boligerne. I fl ere
af gårdene er der små private haver tilknyttet boligen.
Alle gårdrum er nyindrettede og forsynet med legeredskaber
og baner til forskellige boldspil og fremstår nye og
indbydende.
Vollsmose fremstår som et grønt område med Mosen som
det store landskabelige træk, der binder områdets bebyggelser
sammen. Som en del af Mosen er der for nylig anlagt
en stor fælles idrætslegeplads og her hører boldklubben
B1909 også til. Området trafi kforsynes fra de omkringliggende
veje, men er internt forbundet med stisystemer til
gående og cyklende, også gennem Mosen. I forbindelse
med bebyggelserne er der for hver enklave et gårdrum. De
har en karakter der veksler mellem grønt og urbant og fungerer
som de bolignære arealer. De er velforsynede med
nye boldbaner og legeredskaber, og udearealerne fremstår
som helhed som velplejede og indbydende.
I Sundparken er de bolignære opholdsarealer anlagt som
et stort grønt område i et kuperet terræn mellem bebyggelserne.
Det er et semiprivat område, der fungerer som
de nære opholdsarealer for alle beboere i Sundparken, og
er forsynet med små legepladser og enkelte boldbaner.
Området fremstår generelt meget velplejet, men er ikke
særlig velforsynet med aktivitets- og legemuligheder.
Tabel 7. 6. Opgørelse af antal af m2 grønt/opholdsareal pr. beboer inden for selve boligområdet. Omfatter alle grønne områder og
opholdsarealer.
Sundparken
Horsens
Stengårdsvej
Esbjerg
Vollsmose
Odense
Gellerup
Aarhus
Tingbjerg
København
Aldersrogade
Købehavn
M 2 grønt opholds-areal pr. beboer 31 48 95 98 60 15