Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Til forskel fra de voksne idrætsaktives benyttelse af
idrætsfaciliteterne synes socioøkonomisk position ikke at
spille nogen rolle for skoleelevernes anvendelse af forskellige
typer af idrætsfaciliteter. Der er således ikke forskelle
på anvendelsen af de forskellige typer af idrætsfaciliteter
mellem børn af forældre, der har et arbejde, og børn af forældre
der ikke har et arbejde (tabel 6.39).
Tabel 6.39: Andelen af idrætsaktive skoleelevers anvendelse af typer af idrætsfaciliteter, fordelt på forældres arbejdssituation
og opdelt efter om skoleeleverne bor i boligområdet eller bor udenfor (pct.)
A:Inden for området
B:Uden for området
Grønne områder, parker
mv.
Begge forældre
arbejder
Kun en forælder
arbejder
Ingen forældre
arbejder
A B A B A B A B
43,0 35,5 36,5 37,5 42,4 35,6 39,8 36,1
Idrætsanlæg og boldbaner 62,2 42,9 52,4 41,2 57,6 44,4 56,5 42,6
Legepladser 36,8 18,6 36,2 26,5 36,5 31,1 36,4 22,0
Andet udendørs anlæg 2,6 2,7 3,2 4,4 4,7 8,9 3,4 3,8
Svømmehal 29,0 10,5 32,4 9,6 32,4 22,2 31,4 11,3
Indendørs multifunktionelt
(f.eks. haller) B * 40,9 18,2 36,2 20,6 32,9 37,8 36,7 20,8
Indendørs monofunktionelt
(f.eks. motionscenter)
11,9 2,4 9,5 4,4 7,1 8,9 9,6 3,6
Total (n=193) (n=296) (n=315) (n=136) (n=170) (n=45) (n=678) (n=477)
Procenterne er andel af respondenter i den pågældende kategori, der har angivet, at de anvender den pågældende facilitetstype.
Respondenterne kunne angive fl ere faciliteter, hvorfor procenterne i kolonnerne ikke summerer til 100 %.
Kun respondenter, der dyrker idræt mv. er medtaget. 75 respondenter er udeladt pga. manglende værdier.
** Signifi kant forskel (Chi 2 -test) med α