Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

i idræt, synes at have betydning. Mange projekter rapporterer
om, at netop denne del af interventionerne har
særligt svære vilkår. For en del projekter har det været et
problem overhovedet at få etableret en kontakt til forældrene.
Der ser ud til at være stor forskel på, om de enkelte
projekter søger at etablere en kontakt til og opbakning fra
forældrene, eller om forældrene søges direkte inddraget i
det frivillige foreningsarbejde. Specielt sidstnævnte synes
at være genstand for særlige udfordringer, og i puljeevalueringen
fra Integrationsministeriet vurderes resultatet
af denne bestræbelse som ”mindre tilfredsstillende”. Det
konkluderes, at resultaterne skabes med tålmodige skridt
over en lang periode, og fl ere steder nævnes nødvendigheden
af, at man indledningsvis forsøger at vække
forældrenes interesse gennem sociale arrangementer og
tilbud uden nødvendigvis at kræve direkte aktivt engagement.
I forhold til denne problemstilling er det nødvendigt
at stille spørgsmålet, hvad målsætningen er. Er det at øge
deltagelsen i FA og idræt? Eller er det at integrere borgere
med etnisk minoritetsbaggrund i foreningslivet?
Det er to meget forskellige målsætninger, som kræver
væsensforskellige indsatser. At aktivere de ikke-aktive
kræver én form for målrettet indsats, som ikke nødvendigvis
inkluderer det etablerede foreningsliv, og som oft e vil
have karakter af sociale indsatser. To af de interviewede
projektmedarbejdere siger om denne del af arbejdet.
R: ”De mest udsatte, de holder sig hjemme, mens dem som er
lidt mere ressourcestærke, det er dem, som deltager i de ting,
som laves ude i områderne.”
B: ”Vi skriver altid i vores ansøgninger, ja vi laver det her
projekt for at få mindsket kriminaliteten og få hærværk sat
ned osv osv, det skriver man altid i sine projekter og får gang
på gang penge fra ministeriet, men måske skulle man snart
til at sige: Vi ryster lige posen en gang til, og så starter vi
forfra, det er altså ikke dem, vi får fat i, de kommer ikke i
foreningen (…) ” Jeg er sikker på, at sporten godt kan hjælpe
mange af de her unge, skatere, parkour, men det er bare ikke
vores traditionelle forening fra seks til otte, der kan løse den
her opgave. Det er måske en helt anden opbygning og struktur,
som handler om de unges gadesport og gadeaktiviteter,
noget i den retning.” (projektmedarbejdere) 20.
I det hele taget bliver det i såvel rapporter som interviews
diskuteret, hvilken rolle foreningslivet skal spille i
forhold til socialt arbejde, ikke mindst i forhold til de ressourcer
foreningslivet råder over. Som beskrevet ovenfor,
er deltagelse i foreningslivet ganske vist medvirkende til
udvikling af social kapital, men som det beskrives i en
evaluering, kræver deltagelse i det organiserede fritidsliv
også sociale kompetencer(18). Specielt for særligt socialt
belastede er dette en barriere for integration i foreningslivet,
som det udtrykkes i det følgende.
”Især i de socialt belastede områder er der mange foreninger,
der har nok at gøre med at få drift en til at fungere i hverdagen.
Derfor er det svært for de frivillige at gøre en ekstra indsats,
og mange er heller ikke interesserede i det. Fodboldtræneren
i Brønshøj er jo aktiv, fordi han gerne vil træne fodbold – ikke
fordi han vil lege socialarbejder.” (15)
Integrationen af de allerede aktive i foreningslivet ser ud
til at kræve helt andre målrettede interventioner, som
umiddelbart kan forekomme mere kulturelt orienterede
og blandt andet handler om viden om, hvordan det danske
foreningsliv er organiseret, og hvad det kræver af medlemmerne.
Både i de indsamlede projektevalueringer og i
interviewene med projektansatte gives der på den ene side
udtryk for, at manglende kendskab til foreningslivet – det
ikke at kende til strukturen og de sociale spilleregler eller
normer - er et af de store problemer, når unge med etnisk
minoritetsbaggrund (eller deres forældre) skal engageres
i foreningslivet. På den anden side gives der også udtryk
for, at en rigid foreningsstruktur er årsag til den lavere
deltagelse. En tredje faktor, som ikke inddrages i erfaringerne
fra projekterne, men fremhæves af informanterne,
handler om at dyrke idræt i sammenhænge, som ligner de
sociale sammenhænge, man normalt befi nder os i, hvilket
vil sige i lokalområdet eller med ligestillede.
Interventioner
Som nævnt i indledningen er der i Danmark i de seneste
år igangsat en bred vift e af interventioner og projekter
20 Det samme konkluderer puljeevalueringen: ”De traditionelle fritids- og foreningstilbud
er ikke altid attraktive for alle grupper af børn og unge. Der kan være behov
for at skabe nye aktivitets- og foreningstyper – f.eks. i udsatte boligområder eller for særlige
målgrupper af børn/unge. Aktiviteter som rap, graffi ti, freerunning osv. har vist sig at nå nye
grupper af unge” (13).
Idræt i udsatte boligområder - Barrierer for socialt udsattes idrætsdeltagelse
59