Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Idrætsfaciliteterne i de tre mindste boligområder,
Aldersrogade, Sundparkhallen og Stengårdsvej, ligger
forholdsvis spredt rundt om boligbebyggelserne og er
off entligt tilgængelige steder, der forsyner fl ere boligområder
og byområder samtidig. De har oft e også fl ere formål
som skole og multianvendelige idrætshaller. I Sundparken
og på Stengårdsvej er idrætsdeltagelsen både hos børn
og voksne markant lavere end i de andre boligområder,
så Aldersrogade adskiller sig ud fra disse to boligområder
ved at have en forholdsvis høj idrætsdeltagelse.
I forhold til afstanden til de enkelte faciliteter fra boligen,
er der lige som for de grønne områder mellem 200 og 1000
meters afstand til de fl este faciliteter. Den største afstand
fi nder vi i Sundparken, f.eks. til Forum Horsens, der ligger
i en afstand af ca. to km fra Sundparken. Inden for de store
boligområder, fx Vollsmose, skal man dog også bevæge sig
i mindst den samme afstand - 200 og 1000 meter - for at
komme fra bolig til en idrætsfacilitet.
Herudover kan man forstille sig, at antallet af faciliteter
og deres tæthed har en betydning for idrætsdeltagelsen.
Hvis man ser på antallet af de faciliteter, der er registreret
i denne undersøgelse, er der ikke markante forskelle.
Dog ligger Gellerup, Vollsmose og Tingbjerg lidt højere på
antallet af faciliteter generelt. Det er også disse områder,
hvor man får oplevelsen af, at der er mange muligheder for
at dyrke idræt, når man besøger områderne. Nedenfor er
der foretaget en sammenligning af antal beboere pr. facilitet
på to facilitetstyper mellem udsatte boligområder og
kommunen som helhed (tabel 7.8.). Sammenligningen er
foretaget ud fra en opgørelse af antal faciliteter inden for
den enkelte kommune som boligområderne er placeret i
samt i de seks boligområder inklusiv en radius på fem minutters
cykelafstand.
Tabel 7. 8. Antal beboer pr. idrætshal og fodboldbane i kommunen og boligområdet
Gellerup Århus Stengårdsvej
Esbjerg Sundparken
Horsens Tingbjerg
Aldersrogade
København
Vollsmose
Odense
Idrætshal 1 1506 4146 944 1298 765 2967 5745 357 10405 3300 3665
Fodboldbane 243 1157 82 601 765 646 160 79 1157 244 1005
1) Omfatter både store og små idrætshaller men ikke svømmehaller
Kilde: Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase
I tabel 7.8 er alle idrætshaller og fodboldbaner inden for
boligområderne inkl. en radius på 5 minutter medregnet,
men det er kun beboere inden for selve boligområdet der
er talt med.
Sammenligningen viser, at antallet af beboere pr. idrætshal
og fodboldbane, som udtryk for facilitetstætheden, er
størst i de mindre boligområder, men sammenligningen
viser også, at der er langt større tæthed af faciliteter -
både når det gælder idrætshaller og fodboldbaner - i de
udsatte boligområder end i kommunen som helhed. Det
kan muligvis skyldes, at der har været stor opmærksomhed
på områderne i de senere år med store investeringer i
bl.a. idrætsanlæg og legeredskaber
Ovenstående sammenligning af idrætsfaciliteterne inden
for de seks boligområder viser, at der ikke er entydige
svar på, om det har væsentlig betydning, at faciliteterne
er placeret centralt i en boligbebyggelse, men oplevelsen
af, at det er et samlingssted i boligområdet, hvor man passerer
forbi i hverdagen og har en vis form for kontakt til, er
tydelig især i Gellerup og til dels i Tingbjerg, hvor skolen
er det centrale samlingssted. Dette indtryk får man ikke i
Vollsmose, hvor man ikke på samme måde kan følge med i,
hvad der sker af aktiviteter i boligområdet. I Aldersrogade
ligger faciliteterne omvendt spredt, men trods dette har
området en forholdsvis høj idrætsdeltagelse, hvilket
måske hænger sammen med, at faciliteterne i høj grad er
en integreret del af kvarteret og byområdet og det daglige
bevægelsesmønster for beboerne i Aldersrogade.
Facilitetstætheden er størst i de mindre boligområder,
men trods dette fi nder vi her den laveste idrætsdeltagelse.
Mellem de seks boligområder er der dog ikke væsentlig
forskelle på udbuddet af idrætsfaciliteter bortset fra,
Idræt i udsatte boligområder - Idræt i udsatte boligområder og for udsatte grupper: Den samlede analyse
307