Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

5. Kortlægning af mulighederne for idræt i seks udsatte boligområder
5.1 Indledning
Dette afsnit indeholder en kortlægning af de seks udvalgte
boligområder, der indgår i undersøgelsen.
De er en del af de mange boligbebyggelser, der blev opført
i Danmark i årene fra 1950 – 1980 i udkanten af byerne
med store visioner om at skabe attraktive rammer for
det gode liv, med masser af lys og luft , adgang til større
grønne områder, gode funktionelle lejligheder og bolignære
arealer.
Det var dengang tanken om fremtidens boligområde, hvor
der i nærområdet var adgang til butikker, børnehaver og
skoler.
Infrastrukturen var baseret på trafi ksikre løsninger med
fokus på at kunne gå og cykle sikkert igennem boligområdet
uden gennemkørende trafi k. Man fi k skabt nogle
gode selvforsynende områder, men de manglede måske
sammenhæng med de øvrige af forstadens enklaver.
Bebyggelserne var tiltænkt den bedre middelklasse, men
denne gruppe foretrak oft e parcelhuset, og byggeriet blev
i stedet rammen for mange af de fl ygtninge og indvandrere,
der kom til landet fra begyndelsen af 1970’erne.
Kriteriet for udvælgelsen af de seks udsatte boligområder
til undersøgelsen følger Socialministeriets afgrænsning
af et ’udsat boligområde’ det omfatter mere end 1.000
beboere, og hvor mindst to af følgende tre kriterier er
opfyldt:
78
• Andel af indvandrere og eft erkommere fra ikke-vestlige
lande overstiger 50 pct.
• Andel af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked
eller uddannelse overstiger 40 pct. (opgjort som gennemsnit
over de seneste fi re år).
• Antal dømte for overtrædelse af straff elov, våbenlov
eller lov om euforiserende stoff er pr. 10.000 indbyggere
overstiger 270 personer (opgjort som gennemsnit over de
seneste fi re år) (Socialministeriet 8. november 2010).
I den seneste opgørelse af udsatte boligområder i Danmark
falder 29 boligområder ind under denne afgrænsning i
2010.
Der seks udvalgte boligområder repræsenterer variationerne
mellem de udsatte boligområder med særligt fokus
på områdets geografi ske placering, dets størrelse og dets
’bevægelsesvenlighed’, dvs. arkitektur, fysiske indretning
samt omfanget og karakteren af idrætsfaciliteter, der er
fremmende for deltagelsen i idræt. Det har især været
vigtigt for udvælgelsen, at der blandt de udvalgte boligområder
er stor forskel på de fysiske og facilitetsmæssige
muligheder for at dyrke idræt, for at kunne belyse eff ekten
deraf på idrætsdeltagelsen.
De seks udvalgte boligområder er:
Stengårdsvej, Esbjerg.
Gellerupparken og Toveshøj, Århus.
Sundparken, Horsens.
Vollsmose, Odense.
Aldersrogade, København.
Tingbjerg/Utterslev Huse, København.