Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Tilstedeværelsen af en stor multifunktionel idrætsfacilitet
med fl ere typer af lokaler, der kan benyttes
til mange forskellige idrætsaktiviteter, synes at have
en positiv betydning for idrætsaktiviteten i de boligområder,
hvor en sådan facilitet fi ndes (Gellerup og
Sundparken). Almindelige idrætshaller benyttes dog
også af mange.
Undersøgelsen viser, at motions- og fi tnessfaciliteter,
beliggende i boligområderne, benyttes af forholdsvis
mange voksne idrætsaktive med undtagelse af
Butterfl y Fitness i Sundparken.
Endelig viser undersøgelsen, at legepladserne, som
fi ndes i fem af de seks boligområder, benyttes af
forholdsvis mange børn, men forskelle i omfanget
og kvaliteten af legepladserne kan ikke afl æses i
andelen af de idrætsaktive børn, som benytter denne
facilitetstype.
Bortset fra de grønne områder og parker, som især benyttes
af beboere, der er født i Danmark, benytter de voksne
beboere, der er født i et andet land, i højere grad motionsrum,
udendørs anlæg og boldbaner, svømmehal og idrætshaller,
end idrætsaktive beboere med dansk baggrund. Der
er dog forskelle derpå mellem de etniske grupper, som har
udenlandsk baggrund. De idrætsaktive skoleelever af forældre,
der er født i et andet land, benytter til forskel fra
de voksne med samme baggrund i højere grad de grønne
områder, end børn af forældre, der er født i Danmark, gør.
De benytter også i højere grad boldbaner, svømmehaller
og idrætshaller. Der er også forskelle på, hvor meget uddannelsessøgende
beboere, der har et arbejde, og beboere
uden for arbejdsstyrken benytter de forskellige facilitetstyper,
men det hænger sammen med, at de unge i højere
grad end de ældre benytter udendørs idrætsanlæg, svømmehaller
og idrætshaller.
6.7. Hvorfor dyrker de inaktive ikke idræt?
Omkring halvdelen af beboerne i de seks undersøgte boligområder
svarer, at de ikke dyrker idræt eller motion.
Her skal vi se på de fysisk inaktives begrundelser for, at de
ikke dyrker idræt. Nogle af de idræts-inaktive indvilgede
i at lade sig interviewe om dette, og essensen af disse interview
supplerer i det følgende de kvantitative analyser.
Den begrundelse, som fl est af de idræts-inaktive tilslutter
sig blandt de i tabel 40 nævnte svarmuligheder, er, at de
’bruger tiden på arbejde / har for lidt fritid’ ( 32 pct. af de
idræts-inaktive), eller at de foretrækker at bruge tiden på
familien (19 pct.) (tabel 6.40).
Der er store forskelle mellem boligområderne på, hvor
mange der tilslutter sig den sidste begrundelse, og det
kan hænge sammen med andelen af respondenterne, der
har familie (som igen hænger sammen med aldersfordelingen
i gruppen af respondenter). En af de interviewede,
en danskfødt kvinde med et barn på to år, fortæller, at hun
har svært ved at fi nde tiden til motion, når hun både skal
passe sit arbejde og også tage sig af sit barn.
Hun giver udtryk for, at hun gerne ville dyrke idræt og
også har mulighed for det i tilknytning til arbejdet, men
’.... jeg kan ikke være bekendt at hente hende (datteren) hver
dag kl. 17.00, jeg synes, det bliver for sent (...) Jeg vil det rigtig
gerne, men jeg kan ikke se, hvor jeg skulle få tiden til det’.
Hun prioriterer familielivet, og selvom hun kunne få datteren
passet af hendes og kærestens familie, vil hun hellere
bruge tiden sammen med datteren.
Næst vigtigste begrundelse er ’dårligt helbred’, som 28
pct. tilslutter sig (tabel 6.40). Der bor, som tidligere beskrevet,
forholdsvis mange i de udsatte boligområder, som
har et længerevarende helbredsproblem, og som vurderer
deres helbredstilstand som dårlig eller meget dårlig.
Tredje vigtigste begrundelse er manglende lyst til og interesse
for idræt og fysisk aktivet. ’Jeg gider ikke’, svarer
14 pct. af dem, der ikke dyrker idræt og motion. Også her
er der store forskelle mellem boligområderne (tabel 6.40).
En af de interviewede idræts-inaktive fortæller, at hun gik
til idræt, da hun var barn, men nu ved hun ikke, hvad hun
kunne tænke sig at gå til. ’Jeg ved ikke lige, hvad jeg skulle
lave, fordi jeg har prøvet så mange forskellige ting (...) så jeg
ved ikke lige, hvad det skulle være, jeg har ikke fundet
noget, jeg sådan havde flair for (...) Jeg vil gerne gå til ridning
igen, men det er dyrt, og det er svært herude’. Det afgørende
for hende er, at det er sjovt. Som i andre af livets
forhold synes de mange muligheder næsten at være en
Idræt i udsatte boligområder - Børns og voksnes idrætsdeltagelse i udsatte boligområder
275