Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

med henblik på at øge idrætsdeltagelsen blandt etniske
minoritetsgrupper, og i mange af disse projekter synes
der at være stor metodisk opmærksomhed og fl eksibilitet,
således at det i mange tilfælde faktisk er lykkedes at nå
projekternes målsætninger eller ligefrem at overgå disse.
Indsatserne vidner om en mangfoldighed af muligheder
for at nå målgruppen ved brug af forholdsvis begrænsede
justeringer i projektindsatserne. Specielt fl eksibilitet og
villighed til at tilrette projektet eft er lokale forhold 21 er i
litteraturen nævnt som en vigtig faktor for succesfulde interventioner,
ligesom anvendelsen af lokale ressourcer (fx
lokale nøglepersoner og kulturelle/religiøse lokaliteter)
samt inddragelse af lokalmiljøet i planlægning og praktisk
udførelse af interventionen.
Hvad angår de danske erfaringer med interventioner ser
det ud til, at det netop er sådanne faktorer, som giver
succes. Stort set alle projekter beretter om nødvendigheden
af at være fl eksibel og søge alternative løsninger,
uanset om det gælder målgrupper af unge/ældre eller
kvinder/mænd, og fl ere fremhæver eff ekten af at bruge
nøglepersoner i området, enten som rollemodeller/ambassadører
eller ved direkte at ansætte dem som lokale
projektledere med ansvar for at koordinere og igangsætte
lokale aktiviteter.
En afl edt gevinst ved at involvere lokale nøglepersoner er
muligheden for at bruge eksisterende lokale sociale netværk
som en motiverende faktor for deltagelse, hvilket
igen danner basis for etableringen af nye sociale netværk
mellem deltagerne. Derved får interventionen berøringsfl
ader til foreningsliv, institutionsmiljø, boligområde og
andre miljøer, som er vigtige for lokalområdets accept af
projektet. Et af projekterne, som har gjort sig erfaringer i
denne retning, fortæller.
”I første halvdel af projektet oprettede vi parkourhold i foreningsregi,
og udbød træningen som et alm. foreningstilbud.
Der blev annonceret i lokale medier, på foreningens hjemmeside,
via netværk og infokanaler i det lokale boligområde og
gennem shows og åbne workshops på de lokale skoler og i
boligområdet. Resultatet blev en overvældende tilslutning til
21 Herunder som nævnt muligheden for kønsadskilt træning, alternativ påklædning,
børnepasning mv.
60
parkourholdene, men med en overvægt af etnisk danske unge
samt ressourcestærke unge med anden etnisk baggrund end
dansk. Da projektet havde som mål også at tiltrække de foreningssvage
unge med anden etnisk baggrund end dansk,
besluttede projektledelsen i anden halvdel af projektet at
ændre rekrutteringsstrategien, så rekrutteringen i stedet
var bundet op på den lokale ungdomsklub, som var placeret
midt i boligområdet. Der blev oprettet nye parkourhold
som et aktivitetstilbud under ungdomsklubben, men stadig
med foreningsinstruktørerne som det udførende led. En ressourceperson
fra ungdomsklubben fi k til ansvar at samle de
interesserede unge forud for træningen og samtidig for at
følge op og motivere de unge til at deltage igen og blive en del
af det forpligtende fællesskab. Resultatet blev, at projektet i
anden halvdel fi k fat i langt fl ere fra den primære målgruppe.
(…) I princippet var aktiviteterne de samme, men udadtil fi k
aktiviteterne en større gennemslagskraft til målgruppen,
fordi institutionen var kendt og accepteret blandt målgruppens
forældre. På denne måde blev institutionens legitimitet
brugt som brobygger til foreningslivet”. (19)
Eksemplet viser vigtigheden af at inddrage lokale ressourcepersoner
og lokalt kendte institutioner, som beboerne
har tillid til, samt kommunikationskanaler der opleves
som relevante og troværdige i målgruppen. Sidst men
ikke mindst viser eksemplet, at der oft e skal meget små
ændringer og justeringer til for at tilpasse en aktivitet til
lokale forhold og dermed skabe grobund for rekruttering
af målgruppen.
Social tryghed/social kapital
I analysen ovenfor er der redegjort for, at det er vigtigt at få
defi neret og målrettet indsatserne, alt eft er om interventionerne
skal rettes mod socioøkonomiske eller kulturelt/
etnisk bestemte forhold. Uanset indsatsens målgruppe er
det blevet vist, at social tryghed gennem relationer, netværk
og følelsen af tilhørsforhold spiller en vigtig rolle
for de sammenhænge, vi vælger at engagere og organisere
os i. Langt størstedelen af de interviewede brugere
giver således udtryk for, at det sociale spiller en væsentlig
rolle for, hvilken form for idræt de vælger at dyrke, og
hvor man vælger at dyrke den. De tre nedenstående citatuddrag
illustrerer alle, at den sociale samhørighed har en