Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

Ved siden af de mere direkte eff ekter af FA er det i den
videnskabelige litteratur også beskrevet, at der muligvis
er en yderligere eff ekt af FA, fordi det for nogle kan være
med til at reducere doceringen af medicin (Ussher et al.
2007). Dog lægges der vægt på, at anvendelsen af FA i behandlingen
altid skal opfattes som sekundært i forhold til
medicinsk behandling (Vancampfort et al. 2010). Selvom
resultaterne ikke er entydige, er der overvejende konsensus
om FA’s positive psykologiske helbredseff ekter for
mennesker med alvorlige sindslidelser (Mccormick et al.
2008) i kraft af, at FA kan bidrage til at dæmpe eller lindre
fx sociale problemer eller selvværds-problematikker forbundet
med sindslidelsen (Ussher et al. 2007).
Hvad er fremmende og hæmmende for gruppens deltagelse i
idræt og udøvelse af fysisk aktivitet?
Undersøgelser har vist, at reduktion og forebyggelse af sekundære
lidelser 25 som fx overvægt, diabetes, hjerte-kar
lidelser m.fl . er vigtig for mennesker med sindslidelser
på grund af disse lidelsers indvirkning på den generelle
sundhedstilstand og livskvalitet. Idræt og FA kan bidrage
væsentligt til forebyggelse eller reduktion af disse (Iwasaki
et al. 2010), men der er væsentlige barrierer forbundet
med deltagelse, som må tages i betragtning ved interventioner
til fremme af FA for mennesker med sindslidelser.
Social opbakning er, ifølge litteraturen, en af de vigtigste
fremmende faktorer for udøvelse af FA i befolkningen generelt
(Stahl et al. 2001; Lindstrom et al. 2001). Ligeledes
er det at bo i et trygt boligområde fremmende for udøvelse
af FA (Ball et al. 2010). For mennesker med en sindslidelse
har disse to faktorer væsentlig betydning, fordi sindslidende
oft ere lever et socialt isoleret liv med begrænsede
sociale netværk, og fordi lidelsen kan indvirke på den individuelle
opfattelse af sikkerhed.
Et amerikansk kvalitativt studie bestående af fokusgruppeinterviews
med deltagelse af 34 sindslidende, som alle
var involveret i forskellige former for ’recovery-programmer’,
viser, at de væsentligste barrierer var symptomer på
sindslidelse, medicinering, vægtforøgelse forbundet med
medicinering, frygt for diskrimination og bekymringer
25 Healthy People 2010 (USDHHS, 2000) defi nerer sekundære lidelser som ‘medical,
social, emo onal, family, or community problems that a person with a primary disabling condi on
likely experiences.’ Citeret fra (Iwasaki et al. 2010)
64
omkring sikkerhed (McDevitt et al. 2006). Andre studier
rapporterer, at nogle af de vigtigste faktorer for deltagelse
i FA blandt mennesker med svære sindslidelser er den
sociale støtte (Ussher et al., 2007) samt vedvarende introduktion
og instruktion i forbindelse med udøvelse af FA
(Soundy et al. 2007). Lignende forhold rapporteres også
som betydningsfulde for den generelle befolknings deltagelse
i FA, men for mennesker med svære sindslidelser
er mentale barrierer i forhold til at skulle starte på nye
aktiviteter, på nye steder og sammen med personer, som
man ikke kender i forvejen, ekstra tungtvejende. Et studie
anbefaler derfor, at der tages udgangspunkt i kendte
steder og aktiviteter, som allerede udøves i mindre målestok,
og som kan integreres på allerede kendte steder,
som fx gå- eller cykelture (Soundy et al. 2007). På denne
måde kan barrierer nedbrydes uden anden indsats end
at intensivere allerede kendte aktiviteter, samtidig med
at aktiviteterne indeholder en høj grad af fl eksibilitet, er
meget omkostningseff ektive og let kan integreres i dagligdags
aktiviteter og skemaer.
En anden barriere, som omtales i litteraturen, er mangelen
på integration af FA i såvel den primære som den sekundære
sundhedssektor. Flere studier nævner dette som et
område, hvor indsatsen kan forbedres (Mccormick et al.
2008; Soundy et al. 2007). Dette bekræft es af interviews
gennemført i forbindelse med denne undersøgelse, idet
fl ere af de interviewede fremhævede integration af mere
FA i psykiatrien som en potentiel positivt motiverende
faktor.
Der er altså tale om et område hvor det er anerkendt,
at der er en væsentlig større forekomst af livsstilsrelaterede
sygdomme og overdødelighed,
at interventioner til at fremme sundhed såsom øget deltagelse
i FA vil have stor positiv eff ekt, og
at målgruppen virker positivt modtagelig overfor sådanne
interventioner.