Idræt i udsatte boligområder - Syddansk Universitet

3.3. Arbejdshypoteser
Inspireret af teorien og foreliggende forskning på området
har forskergruppen arbejdet ud fra følgende arbejdshypoteser,
som de forskellige undersøgelser har forsøgt
undersøge. Hypoteserne kan dog ikke – for de fl estes vedkommende
– testes i statistiske forstand, men den samlede
undersøgelse kan bidrage til at bestyrke eller svække hypotesernes
holdbarhed.
1. Omfanget og karakteren af idrætsfaciliteterne
i boligområderne har indfl ydelse på,
hvor mange der dyrker idræt og motion, og hvad
de dyrker.
Under denne overordnede arbejdshypotese hører fl ere
underhypoteser:
1. Jo større boligområdets generelle ’bevægelsesvenlighed’
er (grønne områder, legepladser, accept af fysisk
aktivitet mellem boligblokkene osv.), jo større er
idrætsdeltagelsen.
2. Jo større facilitetstætheden (antal indbyggere pr.
facilitet) inden for boligområdet er, jo større er
idrætsdeltagelsen.
3. Jo fl ere organiserede tilbud, der fi ndes i boligkvarteret,
jo større er idrætsdeltagelsen (generelt og specifi kt
inden for bestemte idrætsgrene).
4. Jo mere boligområdet rummer af forskellige typer af
faciliteter, steder og tilbud om idræt og fysisk aktivitet,
jo større er idrætsdeltagelsen.
36
2. Den enkelte idrætsfacilitets karakter har
indfl ydelse på, hvor meget faciliteten benyttes.
Under denne overordnede arbejdshypotese hører fl ere
underhypoteser:
1. Tilstedeværelsen af en bestemt type af idrætsfacilitet
inden for boligområdet betyder, at idrætsdeltagelsen
i de aktiviteter, der kan dyrkes i faciliteten, er højere,
end hvis der ikke fi ndes en sådan facilitet.
2. Hvis idrætsfaciliteten ligger tæt på eller i midten af
boligområdet er idrætsdeltagelsen (i de aktiviteter
som faciliteten bruges til) højere, end hvis faciliteten
ligger i afstand (anden ende af boligområdet) eller udkanten
af boligområdet.
3. Jo mindre specialiseret idrætsfaciliteten er, jo større
er benyttelsen af faciliteten.
4. Jo mere idrætsfaciliteten kan benyttes på egen hånd
eller i mindre grupper (uden medlemskab af en forening
mv.), jo mere benyttes faciliteten.
5. Jo mere faciliteten og de organiserede tilbud deri er tilpasset
til de forskellige gruppers (børn, unge, kvinder,
mænd mv.) behov, interesser og kultur, jo større er
idrætsdeltagelsen og benyttelsen af faciliteten.
6. Jo mere beboerne – og specifi kke grupper deraf – er
inddraget i udviklingen og gennemførelsen af aktiviteter,
jo mere benyttes faciliteten.
7. Jo mere faciliteten og ’stedet’ opfattes som et ’rekreativt
rum’ (fi tness og rekreation) eller ’kropsoplevelses
rum’ (leg, sjov, umiddelbarhed), jo større er idrætsdeltagelsen
og benyttelsen af faciliteten.
8. Jo mere stedet / faciliteten opfattes og opleves som et
trygt og ’smukt’ sted, jo større er idrætsdeltagelsen og
benyttelsen af faciliteten.