Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
6 Relativistisk mekanik<br />
z ′ S ′ S z<br />
➀<br />
➁<br />
v<br />
w<br />
v<br />
u/γ(v)<br />
(a) Set fra S<br />
u<br />
x<br />
z ′ S ′ S<br />
−v<br />
z<br />
v<br />
➀<br />
➁<br />
u/γ(v)<br />
u<br />
w<br />
(b) Set fra S ′<br />
Figur 6.1: To partikler bevæger sig med samme hastighed u men i modsat retning langs<br />
de respektive z-akser i de to inertialsystemer S og S ′ og smelter sammen ved<br />
sammenstødet. Af symmetri˚arsager m˚a systemets impuls langs z-aksen være<br />
nul efter stødet. Ifølge antagelsen om impulsbevarelse m˚a det samme da være<br />
<strong>til</strong>fældet før stødet. Det følger heraf, at <strong>den</strong> relativistiske impuls m˚a være<br />
givet ved udtrykket (6.4).<br />
og smelter sammen <strong>til</strong> én partikel i det øjeblik S og S ′ er sammenfal<strong>den</strong>de (Figur 6.1).<br />
Af symmetri˚arsager kan <strong>den</strong> nye, sammensmeltede partikel ikke have nogen hastighed i<br />
z-retningen i nogen af systemerne. Impulsbevarelse i S betyder da, at de to partikler før<br />
stødet m˚a have lige store z-impulser. Vi benytter nu udtrykket (6.4) for <strong>den</strong> relativistiske<br />
impuls og finder<br />
γ(u)mu = γ(w)mu<br />
.<br />
γ(v)<br />
hvor venstresi<strong>den</strong> er (størrelsen af) z-impulsen af partiklen, der bevæger sig langs zaksen,<br />
og højresi<strong>den</strong> er (størrelsen af) z-impulsen af partiklen, der bevæger sig langs<br />
z ′ -aksen og har farten w i forhold <strong>til</strong> S. Ved at forkorte igennem med mu finder vi da<br />
relationen<br />
γ(u) = γ(w)<br />
γ(v) .<br />
Vi kunne nu vise, at <strong>den</strong>ne relation er opfyldt ved at anvende transformationsegenskaberne<br />
(3.18) for γ-funktionen. Imidlertid vælger vi at benytte os af et trick. Her<strong>til</strong><br />
lader vi u → 0 (vi betragter alts˚a en sekvens af eksperimenter med stadig lavere værdi<br />
af u), hvorved følgelig w → v. Ligningen ovenfor er dermed opfyldt, hvorved vi har<br />
92<br />
x