26.07.2013 Views

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

2.8 Den relativistiske hastighedsgrænse<br />

2.8 Den relativistiske hastighedsgrænse<br />

For v = c bliver γ-faktoren (2.12) uendelig, og v > c fører <strong>til</strong> imaginære værdier for γ.<br />

Af dette kan vi slutte, at <strong>den</strong> indbyrdes hastighed af to vilk˚arlige inertialsystemer m˚a<br />

være mindre end lyshastighe<strong>den</strong>, idet endelige, reelle koordinater i ét system m˚a <strong>til</strong>svare<br />

endelige, reelle koordinater i ethvert andet system. Dette er det første tegn p˚a, at ingen<br />

partikel kan bevæge sig med en hastighed større end lysets i forhold <strong>til</strong> et inertialsystem.<br />

Thi et sæt af s˚adanne partikler i parallel bevægelse ville udgøre et inertialsystem, som<br />

bevægede sig med overlyshastighed i forhold <strong>til</strong> det første. Men der er andre tegn p˚a, at<br />

hastighe<strong>den</strong> af partikler, og mere alment, af alle fysiske signaler, er begrænset af c. Vi<br />

skal nu se, hvordan en antagelse om signalhastigheder større end lyshastighe<strong>den</strong> fører <strong>til</strong><br />

modstrid med det fundamentale princip om, at ˚arsag kommer før virkning, og derfor m˚a<br />

forkastes.<br />

Til dette, tænker vi os to begivenheder P og Q, hvor P fremkalder Q gennem udveksling<br />

af et eller andet signal. Da P s˚aledes er ˚arsag <strong>til</strong> Q, m˚a P komme før Q i<br />

ethvert inertialsystem. Lad os nu antage at signalet mellem de to begivenheder bevæger<br />

sig med overlyshastighe<strong>den</strong> U > c i et inertialsystem S. Vi arrangerer S s˚aledes at begge<br />

begivenheder finder sted p˚a x-aksen og at deres rumlige og tidslige afstande er ∆x > 0<br />

og ∆t > 0. Der m˚a da gælde sammenhængen ∆x = U∆t. I et andet inertialsystem S ′ ,<br />

som bevæger sig p˚a sædvanlig vis i forhold <strong>til</strong> S, har vi nu ifølge differensformen (2.16)<br />

af Lorentz-transformationen<br />

∆t ′ = γ<br />

For hastigheder v, der <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>ler<br />

<br />

∆t − v∆x<br />

c2 <br />

= γ ∆t 1 − vU<br />

c2 <br />

. (2.24)<br />

c 2 /U < v < c, (2.25)<br />

bliver ∆t ′ hermed negativ. Der vil med andre ord gives inertialsystemer, i hvilke Q<br />

kommer før P. Dette strider mod princippet om, at ˚arsagen kommer før virkningen, ˚arsag/virkning<br />

hvorfor forudsætningen om en signalhastighed større end lyshastighe<strong>den</strong> m˚a være forkert:<br />

c udgør alts˚a <strong>den</strong> øvre grænse for hastighe<strong>den</strong> af informationsbærende signaler. I<br />

særdeleshed m˚a <strong>den</strong>ne hastighedsgrænse da gælde for partikler, idet disse ˚abenbart kan<br />

benyttes <strong>til</strong> overbringelse af information.<br />

Lad os benytte lejlighe<strong>den</strong> <strong>til</strong> at kontrollere at hastighedsgrænsen c virkelig sikrer<br />

kausaliteten, alts˚a at to begivenheder, hvor <strong>den</strong> ene kan være˚arsag <strong>til</strong> <strong>den</strong> an<strong>den</strong>, kommer kausalitet<br />

i samme rækkefølge i ethvert inertialsystem. Her<strong>til</strong> betragter vi to begivenheder, der sker<br />

p˚a en linie, som danner vinklen θ med x-aksen i S, og som kan forbindes med et signal<br />

med hastighe<strong>den</strong> u ≤ c i S. Ved at erstatte U med u cos θ i (2.24) ser vi, at ∆t og ∆t ′<br />

under disse omstændigheder har samme fortegn for enhver hastighed v mellem ±c.<br />

P˚a trods af de ovennævnte betragtninger er der ikke noget i vejen for, at man kan overlyshastighed<br />

realisere en “bevægelse” af et punkt med en hastighed større end lysets. Punktet kan<br />

blot ikke være bærer af information. Et eksempel kunne være det oplyste punkt, hvis<br />

man fra Jor<strong>den</strong> lader en laserstr˚ale feje hen over M˚anens overflade. Et andet eksempel er<br />

31

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!