Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3 Relativistisk kinematik<br />
3.5.1 Parallelle hastigheder<br />
Vi behandler her det vigtige special<strong>til</strong>fælde, hvor en bevægelse i S er parallel med xaksen,<br />
og dermed i S ′ parallel med x ′ -aksen. Dens hastighed i de to systemer er dermed<br />
henholdsvis u = ux og u ′ = u ′ x. Transformationen (3.10) reducerer da <strong>til</strong><br />
u ′ =<br />
mens <strong>den</strong> omvendte transformation bliver<br />
u − v<br />
, (3.12)<br />
1 − uv/c2 u = u′ + v<br />
1 + u ′ . (3.13)<br />
v/c2 Lad os en sidste gang kontrollere at vore transformationer <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>ler Einsteins<br />
forudsætning om at lyshastighe<strong>den</strong> er <strong>den</strong> samme i alle inertialsystemer. Til dette, betragter<br />
vi en lysstr˚ale der bevæger sig med hastighe<strong>den</strong> u ′ = c efter x ′ -aksen i S ′ . Ved<br />
benyttelse af (3.13) finder vi umiddelbart at lysstr˚alens hastighed i S er u = c i overensstemmelse<br />
med forudsætningen.<br />
3.5.2 Størrelsen af sammensatte hastigheder<br />
Idet hastighedernes størrelser i S og S ′ er henholdsvis u = (u2 x + u2y + u2z )1/2 og u ′ =<br />
(u ′ 2<br />
x + u ′ 2<br />
y + u ′ 2<br />
z ) 1/2 , er der muligt ved at indsætte fra transformationsformlerne (3.10)<br />
eller (3.11) at finde sammenhængen mellem u og u ′ . Vi vil imidlertid her g˚a en an<strong>den</strong><br />
vej, som er aritmetisk enklere. Lad os starte med at gentage sammenhængen (2.26)<br />
dt ′ 2 (c 2 − u ′ 2 ) = dt 2 (c 2 − u 2 ), (3.14)<br />
som betyder, at u < c medfører u ′ < c, og omvendt; at u = c medfører u ′ = c, og omvendt;<br />
og at u > c medfører u ′ > c, og omvendt. Alts˚a resulterer enhver sammensætning af to<br />
hastigheder, der er mindre end c, i en ny hastighed, der ligeledes er mindre end c. S˚a lige<br />
meget hvor mange hastighedsforøgelser en partikel <strong>til</strong>deles i <strong>den</strong>s successive hvilesystemer<br />
(alts˚a rækken af inertialsystemer i hvilken partiklen er i øjeblikkelig hvile), s˚a vil <strong>den</strong><br />
aldrig opn˚a lyshastighe<strong>den</strong>.<br />
Ved at benytte <strong>den</strong> inverse af Lorentz-transformationen (2.17) <strong>til</strong> at substituere for dt<br />
og undervejs benytte, at dx ′ = u ′ x dt′ , tager (3.14) formen<br />
dt ′ 2 (c 2 − u ′ 2 ) = dt ′ 2 γ 2 (v) (1 + u ′ xv/c 2 ) 2 (c 2 − u 2 ). (3.15)<br />
Ved at forkorte igennem med dt ′ 2 f˚as efter omskrivning følgende transformationsligning<br />
for u 2 , kvadratet p˚a hastighe<strong>den</strong>:<br />
c 2 − u 2 = (c2 − u ′ 2 )(c2 − v2 )<br />
c2 (1 + u ′ xv/c2 . (3.16)<br />
) 2<br />
Bemærk, at u ′ x v = u′ ·v, og at højresi<strong>den</strong> s˚aledes er symmetrisk i u ′ og v. Dette betyder,<br />
at størrelsen af <strong>den</strong> resulterende hastighed, u, er <strong>den</strong> samme uanset i hvilken rækkefølge<br />
vi sammensætter to vilk˚arlige hastigheder, v og u ′ .<br />
52