Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
6.7 Tyngdepunktssystemet og <strong>den</strong> invariante masse<br />
har da det invariante kvadrat P 2 = 4p 2 , og <strong>den</strong> invariante masse er<br />
M = 1√<br />
P2 = 2p/c.<br />
c<br />
Ved indsættelse af talværdier finder vi nu massen af J/ψ partiklen<br />
M = 2 · 1.55 GeV/c 2 = 3.1 GeV/c 2 .<br />
Indskud 6.2 Energienhe<strong>den</strong> elektronvolt<br />
I <strong>den</strong> moderne fysik, navnlig i højenergifysikken, har der udviklet sig en specialiseret<br />
sprogbrug, hvor energier regnes i enheder af elektronvolt (eV). Her er 1 eV det arbejde,<br />
som det elektriske felt udfører p˚a en elektron, n˚ar <strong>den</strong>ne gennemløber et spændingsfald<br />
p˚a 1 Volt. Elektronvolt er da en meget lille enhed, idet feltets arbejde jo er<br />
s˚aledes at<br />
W = (−1.6022 × 10 −19 C)(−1 V) = 1.6022 × 10 −19 J,<br />
1 eV = 1.6022 × 10 −19 J. (6.25)<br />
I praktiske anvendelser benytter man ofte enhederne keV, MeV, GeV og TeV, som er<br />
henholdsvis 10 3 eV, 10 6 eV, 10 9 eV og 10 12 eV.<br />
Som et eksempel udregner vi elektronens hvileenergi i elektronvolt, og finder<br />
E0 = mec 2 = (9.11 × 10 −31 kg)(3.0 × 10 8 m/s) 2<br />
1 eV<br />
1.6022 × 10 −19 = 0.511 MeV.<br />
J<br />
En partikels masse angives nu ved <strong>den</strong> <strong>til</strong>svarende hvileenergi m˚alt i elektronvolt, s˚aledes<br />
at f.eks. elektronmassen er<br />
me = 0.511 MeV/c 2 .<br />
Tilsvarende har ogs˚a størrelsen pc enhe<strong>den</strong> energi. Impuls udtrykkes derfor i enheder af<br />
eV/c.<br />
I moderne acceleratorer kan elementarpartikler <strong>til</strong>deles energier, der ligger mange størrelsesordner<br />
over deres hvileenergier. Ved LHC acceleratoren, som er under konstruktion<br />
ved CERN i Geneve, vil protoner med massen 938 MeV/c 2 accelereres op <strong>til</strong> energier p˚a<br />
E 7 TeV. Ifølge (6.18) er da E pc, og protonernes impuls er s˚aledes 7 TeV/c.<br />
6.7.2 Tærskelenergien<br />
Et vigtigt anvendelsesomr˚ade for <strong>den</strong> relativistiske mekanik er s˚akaldte tærskelproblemer.<br />
Som et eksempel betragter vi produktion af anti-protoner ved sammenstødet mellem to<br />
protoner.<br />
I ethvert sammenstød mellem elementarpartikler, hvor der er <strong>til</strong>strækkelig energi <strong>til</strong><br />
r˚adighed, kan der produceres nye partikler, som enten kan være af samme type som<br />
de kolliderende partikler eller af en an<strong>den</strong> type. I enhver partikelproduktion m˚a ikke<br />
103