26.07.2013 Views

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

6.7 Tyngdepunktssystemet og <strong>den</strong> invariante masse<br />

har da det invariante kvadrat P 2 = 4p 2 , og <strong>den</strong> invariante masse er<br />

M = 1√<br />

P2 = 2p/c.<br />

c<br />

Ved indsættelse af talværdier finder vi nu massen af J/ψ partiklen<br />

M = 2 · 1.55 GeV/c 2 = 3.1 GeV/c 2 .<br />

Indskud 6.2 Energienhe<strong>den</strong> elektronvolt<br />

I <strong>den</strong> moderne fysik, navnlig i højenergifysikken, har der udviklet sig en specialiseret<br />

sprogbrug, hvor energier regnes i enheder af elektronvolt (eV). Her er 1 eV det arbejde,<br />

som det elektriske felt udfører p˚a en elektron, n˚ar <strong>den</strong>ne gennemløber et spændingsfald<br />

p˚a 1 Volt. Elektronvolt er da en meget lille enhed, idet feltets arbejde jo er<br />

s˚aledes at<br />

W = (−1.6022 × 10 −19 C)(−1 V) = 1.6022 × 10 −19 J,<br />

1 eV = 1.6022 × 10 −19 J. (6.25)<br />

I praktiske anvendelser benytter man ofte enhederne keV, MeV, GeV og TeV, som er<br />

henholdsvis 10 3 eV, 10 6 eV, 10 9 eV og 10 12 eV.<br />

Som et eksempel udregner vi elektronens hvileenergi i elektronvolt, og finder<br />

E0 = mec 2 = (9.11 × 10 −31 kg)(3.0 × 10 8 m/s) 2<br />

1 eV<br />

1.6022 × 10 −19 = 0.511 MeV.<br />

J<br />

En partikels masse angives nu ved <strong>den</strong> <strong>til</strong>svarende hvileenergi m˚alt i elektronvolt, s˚aledes<br />

at f.eks. elektronmassen er<br />

me = 0.511 MeV/c 2 .<br />

Tilsvarende har ogs˚a størrelsen pc enhe<strong>den</strong> energi. Impuls udtrykkes derfor i enheder af<br />

eV/c.<br />

I moderne acceleratorer kan elementarpartikler <strong>til</strong>deles energier, der ligger mange størrelsesordner<br />

over deres hvileenergier. Ved LHC acceleratoren, som er under konstruktion<br />

ved CERN i Geneve, vil protoner med massen 938 MeV/c 2 accelereres op <strong>til</strong> energier p˚a<br />

E 7 TeV. Ifølge (6.18) er da E pc, og protonernes impuls er s˚aledes 7 TeV/c.<br />

6.7.2 Tærskelenergien<br />

Et vigtigt anvendelsesomr˚ade for <strong>den</strong> relativistiske mekanik er s˚akaldte tærskelproblemer.<br />

Som et eksempel betragter vi produktion af anti-protoner ved sammenstødet mellem to<br />

protoner.<br />

I ethvert sammenstød mellem elementarpartikler, hvor der er <strong>til</strong>strækkelig energi <strong>til</strong><br />

r˚adighed, kan der produceres nye partikler, som enten kan være af samme type som<br />

de kolliderende partikler eller af en an<strong>den</strong> type. I enhver partikelproduktion m˚a ikke<br />

103

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!