Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2 Lorentz-transformationen<br />
Benyttelse af <strong>den</strong> relative hastighed af S og S ′<br />
Vi vil nu udnytte, at vi kender <strong>den</strong> relative hastighed af de to systemer S og S ′ . Idet<br />
S ′ bevæger sig med hastighe<strong>den</strong> v i forhold <strong>til</strong> S, følger det af symmetri˚arsager at S<br />
bevæger sig med hastighe<strong>den</strong> −v i forhold <strong>til</strong> S ′ . I modsat fald ville de to systemer ikke<br />
være ligeberettigede. Vi kræver nu, at begyndelsespunktet O ′ (x ′ = 0) har hastighe<strong>den</strong><br />
v set fra S. Ved derfor at sætte x ′ = 0 i første linie af (2.6) og kræve, at <strong>den</strong> resulterende<br />
ligning tager formen x = vt, finder vi sammenhængen<br />
v = −ρ/γ.<br />
Tilsvarende m˚a O (x = 0) have hastighe<strong>den</strong> −v i forhold <strong>til</strong> S ′ . Ved at sætte x = 0 i (2.6)<br />
og benytte de to resulterende udtryk for x ′ og t ′ i sammenhængen x ′ = −vt ′ , finder vi<br />
σ = γ.<br />
Lorentz-transformationen er da reduceret <strong>til</strong> formen<br />
x ′ = γ (x − vt),<br />
t ′ = γ (t − αvx),<br />
(2.7)<br />
hvor vi har skrevet funktionen κ p˚a formen −γαv, hvilket vil vise sig bekvemt i det<br />
følgende. Størrelserne γ og α er nu de ukendte funktioner af v.<br />
Sfærisk udbredelse af et lysglimt i S og S ′<br />
For at bestemme de to størrelser γ og α og dermed fastlægge Lorentz-transformationen<br />
betragter vi en lyskilde, som <strong>til</strong> ti<strong>den</strong> t = t ′ = 0 udsender et lysglimt fra det fælles<br />
begyndelsespunkt i de to systemer S og S ′ . Som følge af antagelsen om lyshastighe<strong>den</strong>s<br />
invarians, vil lysglimtet udbrede sig sfærisk med hastighe<strong>den</strong> c i s˚avel S som S ′ , alts˚a<br />
samtidig <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>le de to relationer r = ct og r ′ = ct ′ , hvor r og r ′ er sfærens radius i<br />
henholdsvis S og S ′ . Der vil alts˚a gælde<br />
i S: x 2 + y 2 + z 2 = c 2 t 2 , (2.8)<br />
i S ′ : x ′ 2 + y ′ 2 + z ′ 2 = c 2 t ′ 2 . (2.9)<br />
Vi m˚a nu kræve, at Lorentz-transformationen er s˚aledes beskaffen, at lysglimtets udbredelse<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>ler begge disse udtryk.<br />
Som et eksempel, kan vi forsøge at benytte Galilei-transformationen (1.4). Ved indsættelse<br />
i (2.9) finder vi da<br />
x 2 − 2xvt + v 2 t 2 + y 2 + z 2 = c 2 t 2 ,<br />
som er i ˚abenbar modstrid med (2.8). Galilei-transformationen er derfor ikke overraskende<br />
i modstrid med forudsætningen om lyshastighe<strong>den</strong>s invarians.<br />
26