Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
a) b)<br />
2.2 Revision af fundamentale begreber<br />
✳ ✳<br />
Figur 2.2: Ved at betragte to lyn, der sl˚ar ned ved enderne af en vogn-aksel, indser vi,<br />
at akslens længde er uafhængig af togets hastighed. Hvis en iagttager a), der<br />
befinder sig i toget i et plan vinkelret p˚a midten af akslen, ser de to glimt<br />
samtidig, vil det samme være <strong>til</strong>fældet for en jordbaseret iagttager b), der<br />
befinder sig midt mellem de to skinner. Da de er enige om samtidighe<strong>den</strong> af<br />
lynnedslagene vil de ogs˚a være enige om akslens længde.<br />
følgende m˚ade: Iagttagere i toget kan umiddelbart m˚ale akslens hvilelængde l0. Hvis der<br />
som før er afsat mærker p˚a skinnerne ved lynnedslagene, vil iagttageren p˚a jor<strong>den</strong> m˚ale<br />
akslens længde som afstan<strong>den</strong> mellem disse mærker. Lad os tænke os at han finder en<br />
længde l, s˚a at vi kan sætte l = kl0, hvor k er en proportionalitetsfaktor, der eventuelt<br />
kan afhænge af hastighe<strong>den</strong>. Men ogs˚a iagttageren p˚a toget vil anerkende <strong>den</strong> af ham<br />
m˚alte afstand mellem mærkerne p˚a skinnerne som længdem˚al for akslen. Denne længde<br />
er alts˚a l0, s˚aledes at iagttageren p˚a toget vil sætte l0 = kl, hvor l er det samme tal<br />
som før. Dette er en umiddelbar følge af de to inertialsystemers ligeberettigelse, dvs. af<br />
relativitetsprincippet. Af de to ligninger følger imidlertid k 2 = 1, og da k er et positivt<br />
tal, bliver k = 1 og l = l0.<br />
Et simpelt spørgsm˚al fører <strong>til</strong> et endnu mere grundlæggende argument mod, at et legemes<br />
dimensioner vinkelret p˚a bevægelsesretningen skulle afhænge af legemets hastighed.<br />
Spørgsm˚alet er, omkring hvilken akse forandringen skulle foreg˚a. Tænker vi os igen toget<br />
i bevægelse, ville man m˚aske umiddelbart tænke sig, at det m˚atte skrumpe omkring en<br />
akse, som g˚ar midt ned gennem toget. Men lad os s˚a fores<strong>til</strong>le os to tog ved si<strong>den</strong> af<br />
hinan<strong>den</strong>, som begge kører med samme hastighed. Skulle nu begge tog skrumpe omkring<br />
deres respektive akser (og derved lade afstan<strong>den</strong> mellem de to tog vokse!)? Eller skulle<br />
systemet af de to tog skrumpe omkring en akse <strong>til</strong>svarende midten af systemet? Begge<br />
muligheder er ˚abenlyst absurde, og <strong>den</strong> uundg˚aelige konklusion er, at togenes bredde er<br />
uforandret.<br />
Vi ser alts˚a, at n˚ar et legeme bevæger sig, vil dets dimensioner vinkelret p˚a bevægelsesretningen<br />
være uforandrede.<br />
21