26.07.2013 Views

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

a) b)<br />

2.2 Revision af fundamentale begreber<br />

✳ ✳<br />

Figur 2.2: Ved at betragte to lyn, der sl˚ar ned ved enderne af en vogn-aksel, indser vi,<br />

at akslens længde er uafhængig af togets hastighed. Hvis en iagttager a), der<br />

befinder sig i toget i et plan vinkelret p˚a midten af akslen, ser de to glimt<br />

samtidig, vil det samme være <strong>til</strong>fældet for en jordbaseret iagttager b), der<br />

befinder sig midt mellem de to skinner. Da de er enige om samtidighe<strong>den</strong> af<br />

lynnedslagene vil de ogs˚a være enige om akslens længde.<br />

følgende m˚ade: Iagttagere i toget kan umiddelbart m˚ale akslens hvilelængde l0. Hvis der<br />

som før er afsat mærker p˚a skinnerne ved lynnedslagene, vil iagttageren p˚a jor<strong>den</strong> m˚ale<br />

akslens længde som afstan<strong>den</strong> mellem disse mærker. Lad os tænke os at han finder en<br />

længde l, s˚a at vi kan sætte l = kl0, hvor k er en proportionalitetsfaktor, der eventuelt<br />

kan afhænge af hastighe<strong>den</strong>. Men ogs˚a iagttageren p˚a toget vil anerkende <strong>den</strong> af ham<br />

m˚alte afstand mellem mærkerne p˚a skinnerne som længdem˚al for akslen. Denne længde<br />

er alts˚a l0, s˚aledes at iagttageren p˚a toget vil sætte l0 = kl, hvor l er det samme tal<br />

som før. Dette er en umiddelbar følge af de to inertialsystemers ligeberettigelse, dvs. af<br />

relativitetsprincippet. Af de to ligninger følger imidlertid k 2 = 1, og da k er et positivt<br />

tal, bliver k = 1 og l = l0.<br />

Et simpelt spørgsm˚al fører <strong>til</strong> et endnu mere grundlæggende argument mod, at et legemes<br />

dimensioner vinkelret p˚a bevægelsesretningen skulle afhænge af legemets hastighed.<br />

Spørgsm˚alet er, omkring hvilken akse forandringen skulle foreg˚a. Tænker vi os igen toget<br />

i bevægelse, ville man m˚aske umiddelbart tænke sig, at det m˚atte skrumpe omkring en<br />

akse, som g˚ar midt ned gennem toget. Men lad os s˚a fores<strong>til</strong>le os to tog ved si<strong>den</strong> af<br />

hinan<strong>den</strong>, som begge kører med samme hastighed. Skulle nu begge tog skrumpe omkring<br />

deres respektive akser (og derved lade afstan<strong>den</strong> mellem de to tog vokse!)? Eller skulle<br />

systemet af de to tog skrumpe omkring en akse <strong>til</strong>svarende midten af systemet? Begge<br />

muligheder er ˚abenlyst absurde, og <strong>den</strong> uundg˚aelige konklusion er, at togenes bredde er<br />

uforandret.<br />

Vi ser alts˚a, at n˚ar et legeme bevæger sig, vil dets dimensioner vinkelret p˚a bevægelsesretningen<br />

være uforandrede.<br />

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!