Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
Introduktion til den specielle relativitetsteori - Niels Bohr Institutet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2.5 Udledelse af Lorentz-transformationen<br />
stadigt mere forfinede. Man stod s˚aledes omkring 1980 i <strong>den</strong> situation, at man kunne<br />
m˚ale lyshastighe<strong>den</strong> betydeligt mere præcist end man kunne definere vores standardlængdeenhed,<br />
meteren. Man valgte da i 1983 at vende argumentationen omkring, og<br />
definere lyshastighe<strong>den</strong> <strong>til</strong> at være<br />
c ≡ 299 792 458 m/s. (2.1)<br />
Meteren er herefter defineret ved <strong>den</strong> længde, som et lyssignal <strong>til</strong>bagelægger i vakuum i<br />
1/299 792 458 s.<br />
Som standardkoordinater for inertialsystemer anvender vi ortogonale koordinater x, y,<br />
z. En iagttager, som tænkes i hvile i begyndelsespunktet af et inertialsystem, vil kunne<br />
<strong>til</strong>dele koordinater <strong>til</strong> begivenheder, hvis han er udstyret med et standard-ur (f.eks. et<br />
cæsium-ur), en teodolit1 og udstyr <strong>til</strong> at udsende og modtage lyssignaler. Afstan<strong>den</strong> <strong>til</strong><br />
enhver partikel kan da bestemmes ved hjælp af radar-meto<strong>den</strong>, hvor et udsendt lyssignal<br />
(delvist) reflekteres af partiklen; afstan<strong>den</strong> f˚as da ved at multiplicere <strong>den</strong> forløbne tid<br />
med 1c.<br />
Idet retningen af det reflekterede lys bestemmes ved hjælp af teodolitten ligger<br />
2<br />
partiklens koordinater (x, y, z) herefter fast. Ti<strong>den</strong> t for reflektionsprocessen bestemmes<br />
ved hjælp af det samme lyssignal som gennemsnittet af tiderne for udsendelsen og modtagelsen.<br />
Skønt <strong>den</strong> ovennævnte fremgangsm˚ade er generelt anvendelig, er det begrebsmæssigt<br />
at foretrække at aflæse en begivenheds koordinater lokalt. Til dette brug tænker vi os sm˚a<br />
standard-ure anbragt i hvile i punkterne (mε, nε, pε), som udgør hjørnerne i et vilk˚arligt<br />
fint, ortogonalt gitter af tynde stænger; m, n, og p løber over alle heltal, og ε er en vilk˚arlig<br />
lille længde. Urenes rumkoordinater kan tænkes indgraveret p˚a dem. Synkronisering af<br />
urene kan ske ved hjælp af et eller andet signal, hvis hastighed er retningsuafhængig. Et<br />
lyssignal vil derfor kunne anvendes. Antager vi, at et kugleformet lyssignal udsendes fra<br />
begyndelsespunktet <strong>til</strong> ti<strong>den</strong> t0, vil samtlige ure være synkroniserede, hvis de justeres<br />
<strong>til</strong> at vise t0 + r/c, idet signalet passerer, hvor r = (x2 + y2 + z2 ) 1/2 er afstan<strong>den</strong> <strong>til</strong><br />
begyndelsespunktet. Efter <strong>den</strong>ne kalibrering kan enhver begivenheds koordinater x, y, z<br />
og t aflæses simpelthen ved at kigge p˚a det nærmeste ur.<br />
I <strong>den</strong> Newtonske teori vil urene i ethvert inertialsystem simpelthen kunne overtage<br />
<strong>den</strong> absolutte tid, og <strong>den</strong>ne vil i <strong>den</strong> ovennævnte betydning være <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende i<br />
ethvert inertialsystem. Modsat i <strong>den</strong> <strong>specielle</strong> <strong>relativitetsteori</strong>, hvor <strong>den</strong> tid, der er <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende<br />
i ét inertialsystem, vil bryde med isotropien i et andet inertialsystem, hvis<br />
<strong>den</strong> overtages direkte. Det er derfor nødvendig i ethvert inertialsystem at foretage en<br />
uafhængig synkronisering af urene.<br />
2.5 Udledelse af Lorentz-transformationen<br />
Ligesom Galilei-transformationen skal Lorentz-transformationen sammenknytte en begivenheds<br />
koordinater (x, y, z, t) i et inertialsystem S med <strong>den</strong>s koordinater (x ′ , y ′ , z ′ , t ′ ) i<br />
1 Et instrument som landm˚alere benytter <strong>til</strong> bestemmelse af vinkler.<br />
23