LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

3.2 Organisatoriske perspektiver Erfaringerne fra modelprojekterne viser, at et helhedstilbud med kompetence til at tage de nødvendige beslutninger har mulighed for at nå socialt udsatte mennesker og yde dem en støtte og behandling, de kan bruge. Samme erfaringer har man gjort i HMS- Undersøgelsen, hvor Preben Brandt påpeger nødvendigheden af flerfunktionelle tilbud til disse borgere. Han gør videre opmærksom på, at i mindre kommuner kan det være en idé at indrette sig med en tværgående fagperson, der er både er vidensperson inden for området og tovholder i det tværfaglige arbejde (Brandt 2003). Systemerne har ofte svært ved at tale sammen og koordinere indsatsen over for socialt udsatte borgere. Det er derfor nødvendigt at etablere et velfungerende samarbejde mellem fagpersoner fra de forskellige sektorer. I dette samarbejde må man være indstillet på at dele viden på tværs af faggrænser og sektorer, så man får en fælles tværfaglig viden som baggrund for dels en helhedsforståelse af borgeren livssituation og problemstillinger, dels at gøre det muligt at yde en helhedsorienteret indsats. Man må ligeledes være indstillet på at overdrage sin sektorbaserede og fagspecifikke beslutnings- og handlekompetence til den institution, der er tovholder i den konkrete situation. Projektet har vist, at én kontaktperson for borgere med komplekse sociale problemstillinger kan være en fordel for borgeren – så er der kun ét menneske at forholde sig til. At borgeren har én kontaktperson kan også være en fordel for ”systemet”, da personen kan være ansvarlig for det tværfaglige samarbejde. Det kan være en måde at give socialt udsatte samme mulighed for kontakt og service som andre borgere, samtidig med at man bibeholder fagpersoner med specialviden i netværket omkring borgeren. Preben Brandt problematiserer imidlertid brugen af kontaktpersonordninger. Det kan give anledning til at overveje, om det blot bliver en gentagelse af tidligere tiders institutionalisering og umyndiggørelse bare pakket ind på en ny måde (Brandt 2003) Modelprojekternes erfaringer viser, at opsøgende og kontaktskabende arbejde former sig mere fleksibelt efter den enkelte borger og hans/hendes livssituation. Denne fleksibilitet er en metode, der giver mulighed for, at borgeren er medbestemmende i hvor, hvornår og om hvad, man mødes – en adfærd der med et begreb fra Lipsky kan kaldes markarbejderadfærd (Lipsky i Winter 2001). Men det er vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvorvidt fleksibiliteten dækker over en omklamring og kontrol af borgeren, og dermed gentage tidligere tiders umyndiggørelse. Sådanne overvejelser må dog ikke sætte hindringer i vejen for at det opsøgende og kontaktskabende arbejde bliver organiseret på en sådan måde, at det kan forme sig efter den aktuelle situation, og at der er rådighed over nødvendige ressourcer. Hvis ikke der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer afsat til markarbejdet, risikerer man, at socialarbejderen gør brug af afværgemekanismer 4 , der sjældent er i overensstemmelse med Retssikkerhedslovens intentioner om inddragelse. Erfaringerne fra modelprojekterne viser, at det er vigtigt at sagsbehandlingen er tilrettelagt på en sådan måde, at beslutnings- og mødestrukturer er gennemskuelige og forståelige for borgeren. Det skal være tydeligt hvornår, hvordan og mellem hvem, der træffes 4 Begrebet afværgemekanismer uddybes nærmere på s.29. 18
eslutninger. Det er ligeledes vigtigt, at borgerne deltager i møderne eller som mindstemål, at borgerens interesser, ønsker og mål fremgår tydeligt. Tilgængelighed er et af nøgleordene i forhold til at give socialt udsatte samme mulighed som andre borgere for at komme i kontakt med socialforvaltningerne. Tilgængelighed betyder åbnings- og telefontider, der er indrettet efter målgruppens livssituation – at misbrugere f.eks. først skal have indtaget morgenens dosis, før de kan snakke med sagsbehandleren. Tilgængelighed betyder også, at man ikke skal vente uger på at få en aftale, dels fordi de fleste lever en uforudselig tilværelse, hvor planlægning er umuligt, dels fordi mange af disse borgere ikke har andet netværk end det professionelle. For at undgå yderligere marginalisering er det derfor nødvendigt at få hurtige aftaler. En forvaltning kan blive mere imødekommende over for socialt udsatte borgere ved at indføre den københavnske metode – fremskudt sagsbehandling, hvor sagsbehandlerne opsøger borgerne på gaden og om nødvendigt foretager sagsbehandlingen her. Sammen med en ændring i den administrative forvaltning - disse borgere får en samtale med deres sagsbehandler umiddelbart efter henvendelsen – har metoden resulteret i, at borgerne har oplevet en øget grad af tilgængelighed i socialforvaltningen. At udarbejde en handleplan i samarbejde med en borger kan være et redskab til at involvere borgeren i sagsbehandlingen, og til at borger og socialarbejder får en fælles forståelse af problemstilling og løsningsmuligheder. I sammenfatningen af resultater fra Socialministeriets evalueringsprogram fremgår det, at handleplaner skaber overblik og forudsigelighed for borgeren og tilvejebringer de nødvendige udviklingsperspektiver for borgerens liv og udtrykker pågældendes ønsker og behov. I evalueringen fremhæves det endvidere, at handleplanen har tre grundlæggende funktioner: et koordineringsredskab, en samarbejdsaftale og et kvalitetsdokument (Posborg 2003). Knud Ramian skelner mellem forskellige typer af planer – den personlige plan, Servicelovens § 111 plan, udskrivningsaftale for bare at nævne nogle. Det viser sig, at virkelighedens planer som regel er en mere eller mindre gennemtænkt blanding af forskellige typer (Ramian u.å.). Modelprojekterne har blandede erfaringer med handleplaner. I flere af projekterne har både borgere og socialarbejdere modstand mod at bruge handleplaner – for nogle borgere virker det skræmmende, og for nogle socialarbejdere for tidskrævende. Imidlertid har man i projektet i Aalborg gode erfaringer med at bruge udskrivningsaftaler i arbejdet med at involvere borgerne – de er med til møder og bruger i nogle tilfælde selv aftalerne til at fastholde de professionelle. Samlet må man sige, at anvendelsesmuligheder i forhold til udarbejdelsen af handleplaner kræver en faglig diskussion blandt socialarbejdere – en diskussion der bør forholde sig til at handleplaner kan ses som et værdifuldt redskab for borgerne. 3.3 Etiske perspektiver Etiske perspektiver handler om det værdigrundlag, som det sociale arbejde hviler på. I Socialministeriets nyligt udgivne essaysamling ”Værdier i socialpolitikken” påpeger Mette Hartlev, at ”de socialpolitiske værdier kan ikke opfindes. De eksisterer allerede, som en del af det værdigrundlag vores samfund og retssystem er baseret på. Men der er 19
Page 1 and 2: LOV TIL ET BEDRE LIV Retssikkerhed
Page 3 and 4: Forord Hvor går grænsen mellem de
Page 5: 7.9 PROBLEMER KAN KUN LØSES PÅ TV
Page 8 and 9: undbordssamtale, hvor projektideern
Page 11 and 12: 2. Opsummering I dette kapitel har
Page 13 and 14: • At skabe et tillidsfuldt forhol
Page 15 and 16: 3. Perspektivering og konklusion De
Page 17: er på dagordenen i disse år, er d
Page 21 and 22: ehandling hænger nøje sammen med
Page 23 and 24: Dette afsnit omfatter en række kon
Page 25 and 26: ens mulighed for at kunne gennemsku
Page 27 and 28: 4. Afgrænsning af retssikkerhedsbe
Page 29 and 30: Markarbejderen oplever ofte en klø
Page 31 and 32: etssikkerhedsbegrebet i forhold til
Page 33 and 34: 5. Målgruppens sociale problemstil
Page 35 and 36: gangspunkt i de personer i miljøet
Page 37 and 38: af deres psykiske tilstand, deres s
Page 39 and 40: 6. Dokumentationsredskaber i modelp
Page 41: jen for kontakten til borgerne, som
Page 44 and 45: åde sagsbehandlerne i projektet og
Page 46 and 47: at undgå dette, er proceduren nu
Page 48 and 49: • At borgerne skal opnå en bedre
Page 50 and 51: arbejderen har derfor påtaget sig
Page 52 and 53: orgerne forsøgt at skjule, hvordan
Page 54 and 55: 7.6 Fleksibilitet og tilgængelighe
Page 56 and 57: om omsorgssvigt tilbage fra barndom
Page 58 and 59: indflydelse - nemlig ved valget af
Page 60 and 61: og at flere af dem er hjemløse, fo
Page 62 and 63: pågældende borgere er interessere
Page 64 and 65: Borgerne har ikke kun en udskrivnin
Page 66 and 67: Handleplaner kan være et udvikling
Page 68 and 69:
takt med ham på hans mobiltelefon
Page 71 and 72:
Beskrivelse af de fire modelprojekt
Page 73 and 74:
Kom brugerne i møde - modelprojekt
Page 75 and 76:
Vista Balboa - modelprojekt i Odens
Page 77 and 78:
Kontakt og støtte - modelprojekt i
Page 79 and 80:
Litteratur Brandt, Preben 1995 Soci
Page 81 and 82:
Trusell, Charlotte; Fink, Ane & Str
show all

LOV TIL ET BEDRE LIV - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?